Videnskaben bag typografiens magt

Skrifttyper kan forbinde brandet på tværs af kanaler og skabe en solid reference til det strategiske fundament. Sofie Beier, professor ved Det Kongelige Akademi, leverer eksempler fra forskningen.
Har du også prøvet at få en klump i halsen over en font? Nej? Videnskaben kan pege på hvordan vi knytter os til brands, blandt andet gennem fonte.
Har du også prøvet at få en klump i halsen over en font? Nej? Videnskaben kan pege på hvordan vi knytter os til brands, blandt andet gennem fonte.
Sofie Beier, professor MSO, Det Kongelige Akademi. Partner, Typ.dk

Bragt på bureaubiz

Interessen for specialdesignede skrifttyper til brug i visuelle identiteter er stigende blandt danske bureauer. Mange designere føler intuitivt, at disse skrifttyper har en unik evne til at forbinde brandet på tværs af kanaler og skabe en solid, visuel reference til det overordnede strategiske fundament.

Sommetider virker det dog, som om denne opfattelse bygger mere på intuition end på faktuel viden. Men den viden findes. Jeg vil her gennemgå noget af det, forskningen siger om emnet, for faktum er, at der er noget om snakken. Skrifttypers formsprog påvirker brugerens indtryk af produktet og den måde, hvorpå man interagerer med det. Lad os dykke ned i et par eksempler.

Skrifttyper udløser semantiske associationer, tilføjer følelser og komplementerer teksten med ønsket virkning.
Skrifttyper udløser semantiske associationer, tilføjer følelser og komplementerer teksten med ønsket virkning.

Flere forskere har samstemmende fundet, at skrifttyper kan sætte gang i “semantiske associationer” hos læseren. Et eksempel er et forsøg udført af Eva R. Brumberger. Her bad hun forsøgspersonerne om at rangere forskellige skrifttyper ud fra, hvor meget de vurderede, at skrifttyperne personificerede egenskaber som selvsikker, kold, venlig eller afslappet. 

Resultaterne viste en overvældende sandsynlighed for, at deltagerne tilskrev de samme egenskaber til de samme skrifttyper. Richard L. Hazlett og hans kollegaer har ydermere vist, at når et ords personlighedstræk matcher den anvendte skrifttypes personlighedstræk, læser forsøgspersonerne ordene hurtigere. Med andre ord læser man ordet ”elegant” i et hurtigere tempo, hvis skrifttypen også opleves som værende elegant i sit udtryk. Sådanne resultater indikerer, at når brugeren oplever sammenhæng mellem virksomhedens værdier og det visuelle udtryk af skrifttypen, registrerer man simpelthen teksten bedre. 

Det omvendte er så også tilfældet; hvis virksomheden forsøger at ændre det visuelle udtryk af skrifttypen, før man har brugeren med, vil et givent skriftligt budskab blive sværere at kommunikere.

Skrifttyper udløser semantiske associationer, tilføjer følelser og komplementerer teksten med ønsket virkning.
Skrifttyper udløser semantiske associationer, tilføjer følelser og komplementerer teksten med ønsket virkning.

Interessant nok lader det til, at skrifttyper også kan associere til smage. Et forskningsprojekt fra Oxford Universitet, ledet af Carlos Velascovis, har fundet en sammenhæng mellem vores oplevelse af smag og skrifttypens formsprog. Resultaterne viser, at skrifttyper med kantede former har en tendens til at fremkalde associationer til bitre, salte og sure smage, mens skrifttyper med runde former er knyttet til søde smage. 

Denne opdagelse åbner for muligheder, hvor mad- og drikkevaremærker kan udnytte specifikke sanseoplevelser gennem deres valg af skrifttyper. Ved omhyggeligt at tilpasse det visuelle sprog til produktets smagsprofil kan annoncører skabe en dybere og mere mindeværdig brandoplevelse.

Kantede skrifttyper relateres normalt til bitre, salte og sure smagsoplevelser, mens runde former associeres med søde smage.
Kantede skrifttyper relateres normalt til bitre, salte og sure smagsoplevelser, mens runde former associeres med søde smage.

Nogle identitetsskrifttyper er tegnet, så de giver indtryk af at være skrevet i hånden. I en sammenfattende artikel, hvor man gennemgår en lang række forsøg, når Roland Schroll og hans kollegaer frem til, at skrifttyper, der ligner håndskrevet tekst, lader til at forbedre opfattelsen af menneskelig tilstedeværelse, hvilket fører til større følelsesmæssig tilknytning til brandet. 

Et eksempel på dette er studier udført af Anoosha Izadi og Vanessa Patrick, hvilke viste, at produktemballage med påtrykte håndskrevne skrifttyper øger deltagerens tilbøjelighed til at røre ved produktet. Resultaterne indikerede også en generelt mere positiv vurdering af produktet som helhed.

Brugen af håndskrevne identitetsskrifttyper kan dog også medføre udfordringer på grund af deres ringere læsbarhed, hvilket kan føre til en mere negativ opfattelse af produktet. Forbrugere kan opfatte specielle skrifttyper som unikke i stilen, men vanskeligere at læse, hvilket Ruomeng Wu og hendes kollegaer har vist, fører til mindre gunstige produktevalueringer og reduceret lyst til at købe. Det er derfor fra et kommercielt synspunkt vigtigt at sikre, at den valgte skrifttype stemmer overens med de ønskede værdier, samtidig med at den forbliver læselig for forbrugerne.

Håndskrevne skrifttyper forstærker følelsesmæssig tilknytning til brands, men dårlig læsbarhed udgør en udfordring, der potentielt kan skræmme brugere væk.
Håndskrevne skrifttyper forstærker følelsesmæssig tilknytning til brands, men dårlig læsbarhed udgør en udfordring, der potentielt kan skræmme brugere væk.

Når man ser på den samlede forskning på området, er det tydeligt, at en essentiel del af processen ved udviklingen af identitetsskrifttyper er at prioritere læserens behov og forstå, hvordan brugerne oplever produktet, hvordan de interagerer med det, og hvordan de læser teksten. 

Så næste gang du begiver dig ud på en brandingrejse, så husk skrifttypernes indvirkning. De kan faktisk være nøglen til at frigøre dit brands sande potentiale og styrke den positive kommunikation med din målgruppe.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også