Dybdelæsning i frit fald

Det har alvorlige personlige og samfundsmæssige omkostninger, når dybdelæsning er svækket og på vej ud.
Tal fra den såkaldte PIRLS-undersøgelse viser, at de svageste læsere er blevet svagere, målt i forhold til tidligere, og der er kommet flere af dem. Læseglæden blandt danske børn ligger desuden helt i bunden, når man sammenligner med børn i de 65 lande, der også er en del af undersøgelsen. Omkostningerne ved ikke at læse i dybden, ved ikke at læse længere og mere komplicerede tekster på papir, er omfattende og alvorlige. Kilde: Getty images.
Tal fra den såkaldte PIRLS-undersøgelse viser, at de svageste læsere er blevet svagere, målt i forhold til tidligere, og der er kommet flere af dem. Læseglæden blandt danske børn ligger desuden helt i bunden, når man sammenligner med børn i de 65 lande, der også er en del af undersøgelsen. Omkostningerne ved ikke at læse i dybden, ved ikke at læse længere og mere komplicerede tekster på papir, er omfattende og alvorlige. Kilde: Getty images.
Kasper Støvring, ph.d., forfatter og foredragsholder

Den digitale verden fremmer mere læsning end nogensinde før, men den byder også på mange fristelser til at læse overfladisk og tilfældigt eller endda slet ikke at læse. Det har alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, for dårligere læsere trives ganske enkelt ringere i et moderne og komplekst videnssamfund.

Men ringere læseevner, og det vil især sige manglende evne til at læse i dybden – at læse fokuseret, i lang tid og i længere tekster som bøger – har også store omkostninger for vores fælles offentlige liv. Det er demokratiets nervecenter, der trues, når mennesker ikke længere læser i samme omfang som tidligere. For det hæmmer deres sociale og politiske deltagelse.

Distraktionernes tidsalder

Advarslerne kommer efterhånden rigtigt mange steder fra. Et af de seneste er initiativet ”Ljubljana Reading Manifesto”, der er underskrevet af forskere, forlæggere, biblioteksforeninger, PEN International og mange andre.

Årsagerne til faldet i dybdelæsning er legio, men har som regel med digitaliseringen at gøre – fremvæksten af lydbøger og de mange alternativer til læsning, den moderne underholdningskultur byder på i form af streaming af film og serier og de sociale medier. Vi lever i distraktionernes tidsalder. I den internationale Pisa-undersøgelse, der undersøger elevers læsevaner og -evner, fra 2021, svarede 49 procent af eleverne, at ”jeg læser kun, hvis jeg er nødt til det”, hvilket er 13 procentpoint højere end i 2000.

Når vi, voksne såvel som børn, så endelig læser, sker det ofte på skærme, og det har i sig selv negative konsekvenser. På nettet skimmer og scroller vi tekster og går dermed glip af de dybere sammenhænge, vi får adgang til gennem læsning på papir. Digitale læsere suger også mere misinformation til sig, og de tilegner sig sjældent nuancerede perspektiver.

Dalende læseglæde kan resultere i mindre koncentrationsevne

Ifølge tal fra det internationale læsemanifest kæmper så meget som en tredjedel af europæerne med læsefærdigheder på et lavt niveau, og mere end en femtedel af de voksne i USA falder ind under kategorien funktionelle analfabeter. Desuden er læseresultaterne for amerikanske børn de laveste i årtier.

Herhjemme står det ikke meget bedre til. Tal fra den såkaldte PIRLS-undersøgelse viser, at de svageste læsere er blevet svagere, målt i forhold til tidligere, og der er kommet flere af dem. Læseglæden blandt danske børn ligger desuden helt i bunden, når man sammenligner med børn i de 65 lande, der også er en del af undersøgelsen.

Omkostningerne ved ikke at læse i dybden, ved ikke at læse længere og mere komplicerede tekster på papir, er omfattende og alvorlige.

Dybdelæsning giver os nuanceret indsigt om mennesket og verdens kompleksitet, den gør os klogere, og så er læsning ofte i bedste forstand underholdende. Dertil kommer, at man træner sin koncentrationsevne ved at læse. Indlæringen bliver ganske enkelt meget bedre, hvis man læser i dybden. Dybdelæsning i skolen forudsiger signifikant højere resultater i PISA-læsetesten. Men man bliver ikke kun bedre til at læse ved at læse, så at sige, men også til at løse komplicerede opgaver i fag som matematik og sprog, netop fordi evnen til at fokusere styrkes gennem dybdelæsning, særligt når den foregår i trykte bøger.

Dybdelæsningens gevinster

Dertil kommer adskillige andre væsentlige gevinster ved dybdelæsning, der er dokumenteret i talrige undersøgelser, ligesom de fremhæves i den forskningsartikel, der ligger til grund for Ljubljanamanifestet.

Gevinsterne er f.eks., at dybdelæsning:

  • skaber informerede borgere, der er i stand til at skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder, der er afgørende i et stadigt mere komplekst informationssamfund.

  • udvider ordforrådet og udfordrer læserens fordomme.

  • træner os i at afprøve forskellige fortolkninger, opdage modsigelser og logiske fejl.

  • øger forståelsen for andre mennesker og andre kulturer.

  • gør det muligt at overføre og bevare viden på alle livets områder som politik, videnskab og uddannelse.

  • øger social og politisk deltagelse og dermed demokratisk udvikling.

  • forbedrer den enkeltes socioøkonomiske status og sociale integration.

  • styrker den mentale sundhed og kan endda give længere levetid.

  • styrker udviklingen af sproglige kompetencer, empati, social kognition og evnen til perspektivering og planlægning, koncentration og disciplin, kreativitet og fantasi.

  • gør det muligt bedre at imødegå politiske forenklinger, fake news, konspirationsteorier og manipulation. 

Hvordan styrker vi dybdelæsning?

Når der er så mange positive effekter af dybdelæsning, hvorfor er den så i frit fald?

En årsag blandt mange, som den internationale forskergruppe peger på, er, at betydningen af læsning ikke i tilstrækkelig grad anerkendes, fordi den forekommer selvindlysende og dermed næsten usynlig.

De foreslår derfor, at ledere på uddannelser og arbejdspladser, politikere, undervisere og forskere fokuserer meget mere på gevinsterne ved dybdelæsning, og hvordan den kan fremmes i privatlivet og i offentlige institutioner – fra grundskole, gymnasier og universiteter til alle institutioner, der arbejder med uddannelse og læring.

Der er også brug for offentlige læsepladser for at gøre læsning synlig som en social praksis. Biblioteker er fortsat et af de bedste steder til dette formål. I nutidens samfund udgør biblioteker fysiske rum, der i hvert fald i udgangspunktet er etableret for at stimulere koncentreret læsning.

At uddybe og udvide sine læsefærdigheder er en livslang proces og et mål i sig selv. Dybdelæsningen bør derfor henvende sig til mennesker i alle aldre og på alle niveauer af samfundet. 

Læs mere her

Skimming, scanning, scrolling — the age of deep reading is over

The Ljubljana Reading Manifesto: Why higher-level reading is important

View of Why higher-level reading is important


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også