Løvernes Hule-succes peger på nyt marked for k-folk

At Løvens Hule er en seersucces skyldes ikke bare, at vi elsker alt, der smager af X Factor. Det er nye tider, nye penge og nyt til k-folket, skriver PR-rådgiver Sophie Egede-Schrøder.
Jacob Risgaard er en af de investorer, der tidligere er blevet kendt fra programmet Løvens Hule på DR. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Jacob Risgaard er en af de investorer, der tidligere er blevet kendt fra programmet Løvens Hule på DR. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
AF SOPHIE EGEDE-SCHRØDER, SELVSTÆNDIGT PR- OG BRANDINGRÅDGIVER I SES SAMT FORFATTER

De står med svedige håndflader og ligner mest af alt skoleelever ved det grønne eksamensbord. De er belæsset med plancher, props og elevatortaler i fast forward. 

Det er god familieunderholdning. Og ligesom når vi ser X Factor, er det med lige dele masochistisk tilfredsstillelse ved at græmmes over åbenlys uduelighed og nydelsen ved at se den uslebne diamant blive hjulpet til succes.

Men det er mere end det.

Det er beviset på, at det er nye tider. Med nye penge, nye aktører og et spændingsfelt, hvor k-folket har fået en ny opgave, der både kræver nye indsigter og særlige evner som oversættere.

Nye pengestrømme

Der er opstået et nyt marked for forvaltning af kapital. Vi har i mange år haft store strukturelle investorer som pensionskasser og banker med ansvar for håndtering af kundernes opsparinger.

Men en underskov af mindre private venturekapitalfonde, der har fokus på startups og går ind med risikovillig kapital, inden virksomheden bliver børsnoteret, er blomstret op de seneste år. 

Det er den samme slags investeringer, som ”løverne” placerer i de entreprenører, de vurderer, har idéer, der kan blive til gangbare forretninger, de efterfølgende kan trække sig ud af med gevinst, når de sælger deres andel.

De nye venturekapitalfonde (VC’er) er ude i det samme marked for rejsning af kapital, som de strukturelle investorer. 

De indbyder private, og måske andre kapitalforvaltere, til at placere deres kapital hos dem med forventning om, at de har en særlig markedsforståelse – det kunne være inden for en specifik branche – og derfor vil være bedre til at udvælge de mest lovende cases.

Tendens er tilbage

Sideløbende med de mange mindre VC’er er privatpersoner i stigende grad begyndt selv at vælge, hvilke investeringer de vil benytte sig af for at sikre sig tilfredsstillende afkast af deres opsparing. Det kan være relativt passivt ved at vælge en særlig investeringsprofil hos deres bank eller mere aktivt med 100 pct. kontrol med deres aktieopsparing. 

I disse tilfælde er der dog tale om noterede selskaber, dvs. dem, der allerede har bevist deres værd. I mere ukendt farvand kan de alternativt enten investere via VC’erne eller som selverklærende business angles, hvor de selv laver analysen og vurderingen af idéen og dens fremtidige markedspotentiale.

Selv at tage fuldt ejerskab og blive en aktiv aktionær blev i optakten til finanskrisen nærmest en folkesport, hvor man pralede med sine afkast ved kaffeautomaten. 

Men trods en afmatning efter krisen er tendensen tilbage med fuld styrke, og den folkelige appel, hvor alle kan blive amatøranalytikere og investorer, er det, som udsendelser som Løvens Hule samt podcasts som Millionærklubben, Store Penge og Supertrends lukrerer på. Vi elsker at gætte med og forudsige morgendagens vindere.

Nyt arbejdsmarked

De nye tendenser for pengestrømme og investeringsaktører kommer samtidig med en mere eller mindre total omkalfatring af arbejdsmarkedet i den vestlige verden. 

Vi bevæger os fra den traditionelle fastansættelses- og lønmodtagerkultur, til at flere og flere har muligheden for at gå med egne idéer i fremtidsplanerne. 

Antallet af iværksættere er således vokset eksplosivt. Det blev særligt ansporet af dot.com-bølgen, hvor morgendagens potentielle unicorns tilsyneladende opstod af det rene ingenting. 

Det gav virkelig blod på tanden, både for investorerne, der drømte om at finde guld på fortovet, og alle med en lys idé. CVR-numre blev og bliver oprettet i raketfart.

Disse to strømninger har åbnet et helt nyt marked for k-folket.

Lost in Translation

Enhver, der har beskæftiget sig med brancher, der er præget af et højt vidensmæssigt, teknisk og fagspecifikt niveau, ved, at det ikke er enhver ekspert forundt at formidle sine indsigter og sin kerneforretning på måder, så udenforstående umiddelbart kan afkode, hvorfor netop deres produkt eller service har særlige kvaliteter, som adskiller dem fra resten af markedet. 

Det er derfor, det særligt er disse virksomheder, som har brug for professionelle k-folk til at formidle deres market offering:

Det er alt andet lige nemmere at åbne og få umiddelbar succes med en blomsterbutik med udstillingsvinduer i hovedgaden end at formidle, hvorfor og hvordan en ny digital platform, der hævder at levere buketter på måder, som ingen andre blomsterhandlere har gjort før, skal være kundernes foretrukne valg. Interflora var allerede veletableret som en analog service, inden de gik online.

De behøvede ikke at stå med svedige håndflader ved løvernes eksamensbord.

Det gør alle andre dog.

Medmindre de kan trække på en stor personlig egenkapital, er iværksættere og startups fuldstændigt afhængige af risikovillig kapital og VC-investorer, der kan se perspektiverne.

Nyt marked: k-folket som simultantolke

Dette betyder, at de har hårdt brug for professionelle k-folk, og det er grunden til, at disse – lige som simultantolken skal være flydende i begge sprog – skal have en indgående forståelse for iværksætterens forretningsidé og potentialet. 

Samtidig skal de kende investeringsbranchen, og hvilke prioriteringer og vurderinger der ligger til grund for deres placering af investeringer.

Oven i det skal konceptet – præcis som vi ser det i Løvens Hule – formidles med en kombination af det videns- og faktatunge materiale i formater, der er umiddelbart afkodelige.

Det vil sige med korte og præcise budskaber og en sikker personlig stil, som betyder, at investorerne kan identificere sig med afsenderen og afgøre, om de har den nødvendige tillid til, at vedkommende har de rette kvalifikationer til at etablere og skalere en bæredygtig virksomhed på grundlag af idéen.

Det er ikke en nem opgave, men der ligger et stort potentiale for k-folket. Markedet er allerede stort. Behovet for professionel bistand er for alvor begyndt at blive indset i det innovative vækstlag, der efterhånden er trætte af ikke at kunne trænge igennem til det pengestærke, men meget kritiske investeringsmarked.

Det er den åbning, k-folket kan bruge til at kaste sig ud i nye, spændende opgaver.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også