K-chef i Tui om Pride: Det er ikke for alle at trykke på sponsorknappen
Når man lægger navn og logo til værdier, som dem Copenhagen Pride står for, kan de medføre kulegravning fra medier og utilfredse kunder, skriver Mikkel Hansen, kommunikationschef i Tui, i et debatindlæg i Berlingske. Rejseselskabet er for første gang i år en af hovedsponsorerne af Pride.
”Som der er blevet skrevet og talt om, er regnbuestøtten ikke længere en gratis omgang, så jeg forstår godt, at det ikke er for alle at trykke på sponsorknappen,” skriver han i Berlingske.
Det bliver dog kun et problem, hvis engagementet i Pride ikke er en del af hele virksomhedskulturen, mener han.
”Det skal komme fra toppen og være gennemsyret i hele organisationen. Den del gør du klogt i at have styr på, inden du går ind i et sponsorat, for det skal give mening for hele din organisation og ikke bare få ansatte, der arrangerer events, og som størstedelen alligevel kun deltager i på grund af gratis mad og drikke,” skriver han i Berlingske.
Relaterede artikler:
Skovbrande på Rhodos fik k-chef i ilden
For abonnenter
K-chefens ni bedste kriseråd
For abonnenter