Global pizzakæde forlader Rusland
Halvandet år efter Ruslands invasion af Ukraine vinker den verdensomspændende pizzakæde Domino’s Pizza nu farvel til det russiske marked.
Det oplyser DP Eurasia, der ejer franchiserettighederne til Domino’s Pizza i Rusland samt Tyrkiet, Aserbajdsjan og Georgien. Det skriver CNN.
DP Eurasia har mandag meddelt, at selskabet indgiver en konkursbegæring for den russiske del af selskabet, og at samtlige 142 butikker i landet vil blive lukket.
I en meddelelse skriver DP Eurasia, at det er et ”stadig mere udfordrende miljø”, der tvinger selskabet til at forlade Rusland
Ifølge CNN bliver Domino’s Pizza den første store fastfoodkæde, der forlader Rusland, siden McDonald’s og Starbucks trak sig ud landet i månederne efter krigens begyndelse.
(Denne artikel er leveret af Kforums søstermedie FødevareWatch)
Relaterede artikler:
K-læringer fra Domino's konkurs og nedlukning
For abonnenter
SAS boykotter Bacardi efter blacklisting
For abonnenter