Bank lancerer penge-podcast målrettet yngre kvinder

Sydbank sender i samarbejde med mediekoncernen JFM podcasten ”Noget for pengene” i luften. Den er målrettet yngre kvinder, ifølge k-direktør.
Flere kvinder end mænd lytter til podcast, ifølge Sydbank, men det er ikke den eneste grund til, at målgruppen er kvinder for ny podcast, ifølge k-direktør i Sydbank. | Foto: PR
Flere kvinder end mænd lytter til podcast, ifølge Sydbank, men det er ikke den eneste grund til, at målgruppen er kvinder for ny podcast, ifølge k-direktør i Sydbank. | Foto: PR

Selvom det er Sydbank, der står bag den nye podcast ”Noget for pengene”, kommer den ikke til at handle om favorable lån eller stigende indlånsrenter, lyder det i en pressemeddelelse. 

Den nye podcast ”Noget for pengene”, som banken lancerer i et samarbejde med mediekoncernen JFM, har til formål at klæde danskerne, og særligt yngre kvinder, bedre på til den daglige økonomi.

Flere kvinder end mænd lytter til podcast, ifølge Sydbank, men det er ikke den eneste grund til, at målgruppen er kvinder, forklarer Louise Kielstrup, kommunikationsdirektør i Sydbank, i meddelelsen. 

”Vi kvinder halter langt efter mændene: Vi tjener mindre, vi sparer mindre op til pension og investerer langt mindre end mænd. Vores research viser også, at det kan være mere tabubelagt for os kvinder at tale om vores økonomi, og så viser tal fra Danmarks Statistik, at kvinder oftere er økonomisk sårbare,” siger hun. 

Værterne er den 26-årige content creator Zepur Sofia Margarian og den mangeårige forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der er ansat i Sydbank. Mens Zepur Sofia Margarian elsker at bruge penge, så er Ann Lehmann Erichsen den fornuftige modvægt.

Sydbank er langt fra den eneste virksomhed, der benytter podcastmediet til at nå sine målgrupper. For nylig fortalte kommunikationschefen i medicinalvirksomheden ALK, Maiken Riise Andersen, om virksomhedens lancering af en ”true crime-podcast”.

Podcasten ”Noget for pengene” udkommer hver tirsdag på Spotify, Apple Podcasts og Podimo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Job

Se flere jobs