Podcast er lyden af ungdomsrevolution. Mediet har formået at få yngre generationer til at genopdage audio og har fået dem til at fordybe sig på en helt anden måde, end de gør på f.eks. sociale medier – og vi er kun lige begyndt.

I sit indlæg på Kforum fra d. 25. august skyder ellers dygtige og kloge Anders Kjærulff med spredehagl efter den danske lydbranche, især dem, der laver podcasts. Som læser er man ikke i tvivl. Kjærulff mener, at det hele var bedre i gamle dage, hvor P1 havde monopol på taleradio, og lyd var noget, man hørte i radioen.

Var radio meget bedre i gamle dage?

Det var det ikke! Det var det stik modsatte. Lydmediet har det bedre end i mange, mange år, og den fade følelse af afdansningsbal er efter nogle hårde årtier vendt. Podcastland er fyldt med iderigdom og legesyge som aldrig tidligere.

Det er de unges revolution af lydmediet

Demokratiseringen af mediet og de unge lyttere og podcastere har en stor del af æren for den udvikling. Udviklingen er så markant, at podcastlytterne i gennemsnit er 20 år yngre end P1-lytterne. Der er med andre ord tale om en ungdomsrevolution af lydmediet. 

De unge lytter, og de lytter længere

I indlægget ”Vi drukner i podcast-spam” kan man blandt andet læse, at “alt for få gider lytte med. Udbuddet er blevet spam og langt større end lyttelysten”.

Nu kan man selvfølgelig diskutere, hvad “for få” er, men faktuelt går udviklingen kun en vej, og det er opad. Hver fjerde dansker lytter i dag til podcast ugentligt. Blandt de unge er tallet det dobbelte – og de lytter længe. Det er en kæmpe succes. Især når man tænker på, hvor notorisk svært det har været at få skiftende ungdomsgenerationer til at fordybe sig.

Total mangel på respekt for radiofoniens væsen?

Anders Kjærulff mener, “at indholdet er for kedeligt, uden indlevelse, nysgerrighed og musikalitet. Det er for uprofessionelt. Alt for ofte tænkt ud fra laveste fællesnævner og med en dyb mistillid til lytternes kritiske evner. Banket sammen med en total mangel på respekt for radiofoniens væsen.”

Jeg er lodret uenig. Tag nu for eksempel podcasten “Her går det godt” med Esben Bjerre og Peter Falktoft. De to er opdraget i DR’s public service-tradition, hvor de lavede “Monte Carlo” på P3, et af landets mest populære radioprogrammer, der formåede at blande underholdning og oplysning i en cocktail, som unge elskede at høre. I dag gentager de succesen og kvaliteten nu bare på podcast. Det er hverken kedeligt eller uden indlevelse. 

Podimo oplyser ikke lyttertal, men tidligere lå podcasten på omkring 150.000 ugentlige downloads. Eller lyt til ”Frygteligt fascinerende” med Maria Kudahl, som vitterligt sidder hjemme i sit garderobeskab og speaker. Det er der 50.000, der lytter med på måned efter måned.

Er der overhovedet ikke lavet kvalitet, efter montageafdelingen blev lukket i slutningen af nullerne? Nej vel, det er lidt mere nuanceret

En anden af Anders Kjærulffs kæpheste, som han gerne rider lange ture på, er, at DR ikke har lavet ordentlig kvalitet, efter at montageafdelingen blev lukket i slutningen af nullerne. Igen må jeg sige: Det er simpelthen ikke rigtigt. DR laver fremragende lydproduktioner, som f.eks. Adrian Hughes prisvindende podcast “Mors Afskedsbrev”, der er downloadet 1,9 mio. gange og har haft de to tidligere montagefolk Torben Brandt og Kim G. Hansen med ombord. Et andet eksempel er sidste års Cavlingprisvinder, podcasten “Det levende bevis”, der er lavet af Frederik Hugo Ledegaard Thim, en ung mand med et kæmpe talent. 

Anders Kjærulff retter også den oversavede haglspreder mod kommunikationsfolket, som han beskylder for at stå bag “time efter time af rasende kedelige samtaler, der efter al sandsynlighed ikke lyttes til af nogen som helst ud over venner og bekendte”.

Mange k-folk laver rigtigt gode podcasts. Hatten af for dem – i stedet for at svine dem til og være nedladende.

Igen må jeg sige, at det er noget sludder. Jeg har de sidste fem år holdt kurser for blandt andre kommunikationsfolk på Danmarks Journalisthøjskole og Nordic Podcast Academy og haft mere end 100 kommunikationsfolk som kursister. De er generelt mennesker med en oprigtig lyst til at lave godt indhold og fortælle verden om alt det vigtige, de laver. De arbejder målrettet, professionelt og strategisk. Mange af dem laver også rigtigt gode podcasts. Hatten af for dem – i stedet for at svine dem til og være nedladende. 

Ikke alle podcasts er per definition gode, men sådan er det jo med mange ting

Ja, der er mange podcasts derude, og de er ikke alle lige gode. Det er blandt andet, fordi podcastrevolutionen i modsætning til stort set al anden medieinnovation de sidste 20 år har været drevet af græsrødder og unge mennesker, der ikke kunne lade være. Det er en revolution, der først og fremmest har handlet om indhold, ikke om teknologi. De folk, der kickstartede udviklingen, havde noget på hjerte og ville af med det. Det har været en nedefra og op-bevægelse, som kun langsomt har fået fart – indtil den gjorde, og storkapitalen kunne se potentialet og også stod på. Heldigvis er internettet stort, og der er plads til alle, både de etablerede og dem, der bare vil lege med mediet. De er allesammen med til at holde lydmediet friskt og tiltrække nye unge lyttere. I min verden er mangfoldighed og diversitet entydigt godt. Det gælder også på lydområdet. 

Podcasting er demokratisk narrowcasting

I dag findes der podcasts til nærmest ethvert lille fællesskab, fra undervandsjægere til strikkere. Selvfølgelig er der ikke vildt mange lyttere til den slags podcasts, men de lyttere, der er, er dedikerede og glade. De får i podcasten mulighed for at dyrke deres hobby og spejle sig i andre, der gør det samme. Så ja, det er rigtigt, at der er flere podcasts end nogensinde, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor det er et problem. 

Vi er i øvrigt kun lige begyndt. Der vil i fremtiden komme endnu flere podcasts af endnu mere svingende kvalitet. Nogle vil vise vejen for udviklingen af mediet, andre vil blive blockbustere og trække endnu flere nye og yngre lyttere til lydmediet, som heldigvis bliver stærkere og stærkere.

Så kære Anders Kjærulff, i stedet for at længes mod de gode gamle dage, synes jeg, du skal nyde den iderigdom og legesyge, der findes overalt i Podcastland. Vi skal nemlig ikke hjem, vi skal videre.