Læs selve medieaftalen aftalen her. 

Læs en opsamling af de vigtigste pointer i medieaftalen her. 

Medieforliget er landet. Flere gode tiltag i aftalen, f.eks. den ny pulje til magasiner, men samlet set stadig stor plads til forbedringer. Her er de vigtigste: 

Fra understøttelse af monopoler til bredde

Mediestøtten bør gå fra at være en overskudsforstærker hos de store, hvilket konkurrenceforvrider, og til en underskudsforsikring af de små. Ja, hvad med at indføre, at man, som i Norge, ikke får støtte, hvis mediet kan klare sig selv økonomisk godt? Så dæk underskud, og forstærk ikke de stærke mediers overskud. Det ville på alle måder være fair og fornuftigt. 

Indfør en solnedgangsklausul.

Medier kan miste mediestøtte, når det går godt for dem igennem en længere periode, og de kan stå på egne ben. I dag er der en lang række meget rige medier, der per automatik for evigt modtager millioner i støtte, på trods af at støtten ikke har afgørende betydning for deres drift. Det bør stoppe. 

Mediestøtten skal sikre spredning af midler og fair konkurrence.

Indfør et titelloft på 10 millioner per medie, så de resterende støttekroner kan fordeles bredt til lokale og nyere medier. 

Mange flere penge til Innovationspuljen

Man bør lade en tredjedel af den samlede mediestøtte gå til Innovationspuljen, som dermed øges markant i forhold til tidligere. Det betyder samtidig, at den redaktionelle produktionsstøtte mindskes til kun at udgøre to tredjedele af den samlede mediestøtte. 

Forbyd, at medievirksomheder kan handle offentlige støttekroner

Vi skal hindre f.eks. senest Berlingskes Loud-opkøb og det at sende mediestøtte i skattely, som Altinget gør til Cypern, ifølge Frihedsbrevet. Så sikr, at der ikke sker forskelsbehandling, hvor ikke alle er lige for loven tilsat smagsdommeri i Medienævnet med en omgåelse af spredningskravet og støttetekniske virksomhedskonstruktioner. 

Aldrig mere Loud

Lær af Loud-fadæsen, og indfør et læserkrav om proportionalitet af mediestøtte i forhold til faktiske danskere, som læser mediet. Altså: Giv støtte til dem, som beviseligt er del af den demokratiske samtale. 

Indfør børnepengemodel:

Giv til alle medier bredt, som er medlem af Pressenævnet, et mindre beløb. Dette er langt bedre end at skabe kæmpe ulige konkurrenceforhold mellem de statsstøttede medier og de ustøttede medier. 

Mediestøtten bør uddeles efter moderne nyhedsbegreb

Gå fra forældet, ulogisk selvmodsigende og snævert nyhedsbegreb og omnibuskrav til multimodalt inkluderende mediebegreb, som anerkender den nye medievirkelighed i al sin mangfoldighed og alle medier, som bredt bidrager til den borgerlige offentlighed. I dag udgør omnibuskravet en hindring for nichemedier, der ellers spiller en helt central rolle i at sikre en mangfoldig demokratisk offentlighed. Især i et så segmenteret mediemarked, som vi har i Danmark i 2023. 

Væk med mediestøttens bias

Støtten er biased mod elitestøtte af rige resursestærke erhvervsnicher. Støtten bør gå til demokratisk brede medier og fri adgang for alle skatteborgere for brede åbne medier, som skaber en bred folkeoplysende debat. Det bør altså være et krav, at borgerne har fri og gratis adgang til de medier/det indhold, de støtter gennem mediestøtten. Jo mere fri tilgængelighed, jo mere mediestøtte a la Filmstriben. 

Olfi-problemet skal væk

Opgiv fagforeningskravet om tre journalistiske årsværk, der helt skævvrider staben. Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til et årsværk, og årsværk kan udgøres af flere end en person.