Det danske samfund er på en lang og stejl selvudviklingsrejse. I samtaler landet over taler vi om, hvordan vi kan opføre os bedre end generationerne før os – hvordan vi kan sikre et grønnere, mere socialt retfærdigt samfund, der hverken diskriminerer på baggrund af køn, hudfarve, seksualitet og mentale og fysiske handicap. Vi har nu alle læst den samme selvhjælpsbog, der har kastet definitionerne på buzzwords som diversitet, equity og inklusion efter os, men er vægten af ordene blevet banket ind i hovederne på os, eller har de bare banket os? 

Når man stikker en finger i jorden i det danske samfund, er det tydeligt at mærke at folk, i hvert fald Facebook- og Twitter-brugere, er trætte af at høre de samme buzzord igen og igen. Folk frygter at gøre noget forkert, og der er ikke noget, der kan få folk til at stoppe med at lytte hurtigere, end hvis nogle siger “identitet”. 

Hvis vi de næste fem minutter sætter alle de nye og lange ord, vi lærte på det obligatoriske diversitetskursus for kommunikationsfolk, til side og i stedet diskuterer kernen af samtalen: Hvordan kan du, en helt gennemsnitlig lyshåret og lyshudet, heteroseksuel og sund og rask dansker, blive en bedre partner, ven, kollega eller chef for en der falder udenfor? For selvom du aldrig har skullet tænke på, hvordan det må være at leve med cystisk fibrose, autisme, en anden seksualitet eller mørkere hudfarve, er du essentiel i at gøre livs- og arbejdsvilkårene bedre for dem, der har det. 

Med andre ord skal man lære, hvad det vil sige at være en ally – en allieret – for andre. 

Hvad er en ally?

Af geopolitiske grunde allierer lande sig. Af socialpolitiske årsager allierer mennesker sig. “Ally” er ikke noget, du bliver, efter du har taget et kursus eller læst en bog. Det er noget, du er, når du aktivt støtter op om nogle mennesker med helt andre livsvilkår end dig selv og deres sag i stedet for passivt at følge med strømmen. 

Det gør du ved at lade dig selv lytte til andres oplevelser og lære af dem uden at gå i forsvarsposition og uden at få det til at handle om dig selv. Du anerkender den sårbare situation, andre er i ved at åbne sig op over for dig, og du er opmærksom på din egen position og privilegier uden at gøre dem til centrum for samtalen. Du er ikke bange for at lægge op til selvrefleksion over dig selv og dine fejl og mangler. 

Når ekskluderede grupper åbner op til en om deres oplevelser med diskrimination, har mange en tendens til at ville skabe formildende omstændigheder eller tage det som et angreb på dem selv. Som allieret bliver man nødt til at lægge den skrøbelighed fra sig, for den stopper dig fra at kunne lytte til og tage fat om roden på problemet. Det er først, når du er kommet over den barriere, at det er muligt for dig virkelig at gøre en forskel for dem, du har lyst til at støtte. 

Når du har haft mulighed for at lokalisere og forstå problemet, er det muligt for dig at have indflydelse i at ændre på samfundets strukturer. Det kan være mindre ting, som selv at ændre ordlyden i en artikel eller et opslag, der får en befolkningsgruppe til at fremstå unuancerede, eller de inviterer uhørte perspektiver ind i konferencerummene. 

Kort sagt, bør man tænke på ally som værende et verbum og ikke et substantiv. Det er en dynamisk position, du sætter dig selv i, som forandrer sig så meget, som samfundet forandrer dig. At være ally betyder på ingen måde at være perfekt. Det betyder, at du prøver at gøre en forskel, og at du har lyst til at høre og give plads til at lade andre menneskers historier blive hørt. 

Hvordan kommunikerer man diversitet?

Ligesom ally ikke bare er noget, man er, men noget, man gør, kan man heller ikke kommunikere diversitet så meget som at repræsentere det. Når som helst en virksomhed ønsker at kommunikere et progressivt synspunkt, der repræsenterer en typisk ekskluderet gruppe i samfundet, er der meget på spil i eksekveringen. Det er altafgørende, at repræsentationen fremstår troværdig og autentisk for dem, den omhandler. Man vil for alt i verden ikke fremstå performativ, overfladisk og stereotypiserende, for så kan alle gode intentioner, du måske har haft, falde til jorden. I stedet vil man ind under huden på de problematikker, man vil belyse, og i stedet for at tale på vegne af andre, er det et bedre træk at give ordet videre til den gruppe, man ønsker at repræsentere. 

Tag Pride som et eksempel. År efter år vælger virksomheder at male deres logo i regnbuefarver, udstede regnbuefarvede produkter og kalde det en dag, men er der nogen, der har spurgt LGBT+-miljøet, om de har brug for endnu en “Love is love”-T-shirt, eller hvilke fortællinger de vil have belyst? Ekskluderede grupper kan ikke spises af med blot at være inkluderet i samtalen. Der skal være omtanke og handling bag, hvis det skal fremstå troværdigt. Tag derfor dette som en invitation til at komme i dialog med gruppen, du forsøger at repræsentere med din kampagne eller dit produkt, lyt til dem, og skab noget sammen med dem. 

Jo bedre du sætter dig ind i din målgruppe, jo bedre bliver udbyttet, er en gængs læresætning for kommunikatører. Diversitetskommunikation er ikke anderledes. Undgå slogans med floskler og nemme løsninger med midlertidige logoer. Lad ukendte målgrupper være en mulighed for at være kreativ. Bare fordi mediebilledet ikke flyder over med markedsføring rettet mod mindre målgrupper, bliver en kliché ikke en mindre kliché, når du bruger den. 

Stadig ikke overbevist?

Når vi snakker om at alliere sig i andres kampe, kan det for rigtigt mange lyde rigtigt kompliceret og enormt uoverskueligt. I stedet kan man tænke på det at være en ally som et paraplybegreb for at være en god ven, kollega eller et familiemedlem for en, der oplever verden på en anden måde, end du gør på, hvor det har direkte konsekvenser for deres liv. Når du lytter til andres livsfortællinger og allierer dig med dem, bliver du samtidig en dygtigere kommunikatør, der kan sætte dig bedre ind i andres ståsted samt deres værdier. Ofte bliver belæringer om diversitet og inklusion portrætteret som noget, der skal trækkes ned over hovedet på andre, men der er umådelig styrke i at kunne lytte til flerfoldige synspunkter og samle dem i sin organisation. 

Anbefalet læsning

Hvis du har fundet mod på at dykke dybere i at arbejde endnu mere med dit allyship, på arbejdspladsen og i privaten, vil jeg afrunde med at anbefale lidt læsning, der kan hjælpe dig bedre på vej. God læselyst. 

Essayet The Uses of Anger af Audre Lorde

Bogen White Fragility af Robin DiAngelo

Bogen Minor Feelings af Cathy Park Hong

Bogen Disability Visibility af Alice Wong

Bogen Extra Bold - A Feminist, Inclusive, Anti-racist, Nonbinary Field Guide for Graphic Designers af Ellen Lupton