Er vi blevet de kedeligste kedelige kontormus?

Er kommunikation blevet kedeligere? Er du blevet mindre crazy og kreativ, mere driftssikker og fornuftig? 
kilde: Getty Images
kilde: Getty Images
Jacob Rosendal

Det kunne et par nye interviews med erfarne kommunikatører tyde på. Her er et kig på, om du bør stramme op, eller om alt er helt fint.

Alting var nok ikke bedre i gamle dage. Men det var vildere. I hvert fald på reklamebureauerne, hvor alkohol og almindelig løssluppenhed hørte til dagens uorden, for lidt mere end et par årtier siden. Henrik Juul, der ellers foretrækker at leve en tilbagetrukket tilværelse, har i et sjældent interview forklaret, at han i hvert fald mener, det sjove er forsvundet i 2023. Juul, der som bekendt har stået bag Polle fra Snave, Finn & Jacobs Squash-univers, Kombardo-sangen og meget, meget mere, taler intuitionen op, mens data, effektsnak og den slags ikke er noget for ham. Et af flere bidske highlights i interviewet er: ”Tal er jo bare dumme bogstaver.” Tænk, hvis en mediebureauansat sagde det.

Data og uddannelse

Det er et interessant fænomen, at nogle mennesker lader til at få et friere blik og en anderledes rolle, når de har toppet karrieremæssigt. I politik ses dette løbende, og måske allerbedst hos den sidste ufaglærte statsminister, Anker Jørgensen, der i sin regeringstid kæmpede med alt og alle, mest af alt økonomien og fagbevægelsen. Senere fik han status som fyrtårn og intellektuel hædersmand – utallige er historierne om, hvor meget han læste i lejligheden i Sydhavnen.

Danmark er radikalt forandret siden Ankers 70’ere og 80’ere. Et centralt sted er på uddannelsesområdet. Langt flere bliver studenter, og langt flere får en videregående uddannelse. Det ser Henrik Juul ikke nødvendigvis som noget positivt. Men i dag kan man jo nærmest ikke få job på et bureau, hvis man ikke har en uddannelse. Man skal kunne kommunikationsteori, og på den måde afspejler kommunikationsverdenen resten af samfundet.

Sideløbende med akademiseringen af k-branchen har data fået en afgørende rolle. Engang brugte man vist ikke andet end erfaring og mavefornemmelser (som kunne være det samme), siden kom fokusgrupperne, og særligt i det digitale 21. århundrede er data blevet allestedsnærværende. Man kan forstå forbrugerne, man kan forudse købsadfærd, man kan utroligt meget med data, men det er muligvis også blevet vanskeligere at tage chancer. Risikovillighed arbejder nemlig ikke nødvendigvis godt sammen med data- og effektsnakke, og derudover kan det være svært at opdrive en kommunikationsteori, der på forhånd garanterer, hvorfor en vild og kreativ idé er den eneste rigtige.

Placering i virksomheden

Som det bl.a. er beskrevet af Cathrine Holm-Nielsen her, har k-folket gennem de senere år kæmpet for at få en mere strategisk position i virksomhederne. Det har ofte handlet om, at man kunne gøre sit arbejde bedre ved at få mulighed for at rådgive mere, men også i form af at påvirke og tage del i væsentlige beslutninger.

Det vil sandsynligvis være en udbredt holdning, at hvis man som kommunikatør ønsker sig en mere forretningstung rolle, er der ikke nogen vej udenom at blive mere fokuseret på tallene. Tal tæller – uanset hvad Henrik Juul må mene om dem. Spørgsmålet må så bare være, hvorvidt man som kommunikationsstand har mistet noget i processen.

Måske er alt bare blevet kedeligere

Sideløbende med mere data, større akademisering og nye roller i virksomhedshierarkiet er der samfundsudviklingen. For et par måneder siden udgav den engelske reklamestrateg Alex Murell et essay, som han kaldte ”The Age of Average”. Ifølge Murell burde bureauerne forstå, at bildesign, Airbnb-indretning, virksomhedsarkitektur og instagrammeres udseende var blevet mere ens. At verden ganske enkelt var blevet mere standardiseret, middelmådig – ja, kedelig.

Det er selvfølgelig en tilsnigelse at klaske en kedelighedsmærkat på alting. Dertil kommer, at danske kommunikationsmennesker alligevel næppe kan ændre samfundsudviklingen. Så måske bør man i stedet tænke ”kedelig” anderledes. 

Forbes har tidligere argumenteret for, at der er penge i ”boring businesses”, og det er da i det mindste en særlig kommunikationsudfordring og disciplin at arbejde for de mange grå og ordinære virksomheder, der ikke lige er Nike eller Tesla. Hvis man leder efter tips til at perfektionere kedelig kommunikation, kan man læse mere her – i øvrigt hos en mand, der siden har slået sig op på at popularisere den upåfaldende, nogle ville sige kedsommelige, stoiske filosofi.

Læg spejlet væk hen over sommeren

Det er snart sommerferietid, og det er nok tricky med for meget selvrefleksion midt i al krimilæsningen og roséindtaget. Så hold nu ferie, og kom derefter tilbage til den stol, der indimellem kan se kedelig ud. Husk dog også på, at et job giver løn, uanset om dét, man laver, kan kaldes ”kreativ magi” eller er et referat fra seneste interne workshop.

De kommende måneder og år må vise, om der reelt er brug for at genopfinde kommunikationsfaget og -branchen. Man kan i hvert fald sige, at selv hvis diagnosen er sand – altså, at det hele er blevet mere k-kedeligt – så bliver løsningen på, hvad der skal til fremover, jo ikke druk i arbejdstiden. I virkeligheden kan det være, at branchen skal have hjælp med nogle skub udefra til en eventuel nyorientering? Og det er ikke engang sikkert, at den påvirkning behøver at komme fra andre mennesker. Men måske fra AI?

God sommer.

 


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også