Hele pride måned har flere store amerikanske virksomheder, som Starbucks, Target og Bud Light, trukket offentligt støtte til pride arrangementer, fjernet regnbuemerchandiset og trukket sig fra samarbejder med LGBT+ influencere, efter koordinerede digitale angreb, boycott trusler og fysiske hærværksaktioner.

Midt i juni valgte Chr Hansen i al stilhed at slette sociale medie opslag med regnbuer, fjerne flere artikler fra deres hjemmeside, og at trække sig som officiel sponsor for Copenhagen Pride.

Chr Hansens måde at håndtere hele miseren på er et eksempel til efterlevelse. Hvis man gerne vil fremstå som en hykler der sætter profit over ansatte og værdier, så kan man følge deres drejebog. Her er hykleriets opskrift i 5 punkter:

1. Pynt dig med regnbuefjer og fortæl alle hvor vigtigt diversitet er for dig

Chr Hansen sidste år blev udnævnt af Børsen til landets mest diverse topledelse. Samme år gik virksomheden stolt ind som sponsor af Copenhagen Pride. De lagde også interviews med LGBT+ ansatte på deres hjemmeside, som udtrykte at “ indenfor Chr. Hansens fire vægge er der et trygt rum, hvor virksomheden har din ryg”.

Chr Hansen går ind i pride måneden i juni og *poster stolt regnbuer på deres sociale medier* og har deres logo på Copenhagen Prides hjemmeside som officiel sponsor og partner.

2. Stik halen mellem benene når du møder modstand, men prøv at skjule det

Midt i juni, vælger Chr Hansens ledelse så, i stilhed, uden at gøre opmærksom på det internt eller eksternt, at fjerne alle pride relaterede opslag fra sociale medier. De fjerner også artikler fra hjemmesiden og beder Copenhagen Pride tage deres logo ned. Men de siger det ikke højt. Medarbejderne får først en forklaring da de selv opdager det, og begynder at klage til ledelsen.

På den måde får de både en gruppe rasende medarbejdere og en nysgerrig presse på halsen.

3. Hav divergerende forklaringer til pressen

Allerede her er hykleriet til at skære i, og hvis PR afdelingen i Chr Hansen havde håbet på, at ingen ville bide mærke i det, eller synes det var en god historie, måtte de tro om igen. Både Børsen, Berlingske og DR gik live med historien den 27 juni, og delte både et kritisk brev fra over 400 oprevede medarbejdere samt CEO’ens mildest talt undervældende interne video hvor han forklarede ræsonnementet bag beslutningen: Hensynet til kunder og aktionærer.

En helt anden forklaring kom firmaets vicepræsident Winnie Büngel med i P1 morgen, hvor hun blev grillet af værterne i flere tråkrummende minutter. Her var forklaringen af man trak støtten til priden for at beskytte amerikanske medarbejdere der blev truet. Hun kunne dog ikke fortælle hvad truslerne bestod i, om de havde politianmeldt dem, eller om der snarere var tale om økonomiske end fysiske trusler. 

4. Sig du tager hensyn til medarbejderne, mens du smider dem under bussen

I P1 Morgen blev Chr Hansens Winnie Bügel blev ved med at gentage det var en unfair præmis at Chr Hansen sætter profit over medarbejdere.

Det er tydeligvis ikke den opfattelse 400 medarbejdere der skriver under på et protestbrev til ledelsen har, her skriver de ifølge DR at - “Vi føler, at I sætter profit og støtte til aktionærer og kunder over jeres egne medarbejderes arbejdsmiljø, lyder det i brevet, hvor de ansatte også kalder ledelsens beslutning et ”alvorligt tillidsbrud.”

Virksomheder i USA der har bøjet sig for presset fra boycotts og trusler, har da også oplevet at medarbejderne ikke bare stiltiende finder sig i at principper og værdier rulles tilbage ved den mindste modstand. Medarbejdere i Starbucks har f.eks. Organiseret en strejke landet over, i protest mod virksomhedens politik om at fjerne pride merchandise.

Ved at trække støtten så snart der er trusler, signalerer Chr Hansen - og andre virksomheder - også at de ikke har medarbejdernes ryg når de bliver svært. Hvad har de tænkt sig at gøre hvis truslerne pludselig handler om at de har *ansatte* LGBT+ personer? Kan man som medarbejder forvente at virksomheden kan kyses til at acceptere mere drastiske interne politikker?

5. Vis at dine kerneværdier er til forhandling for enhver

“Det er ikke alle steder der er dansk frisind” sagde Winnie Bügel i P1 Morgen, til forsvar for beslutningen. Men kan man på den ene side påberåbe sig et sæt værdier, og på den anden side smide dem overbords så snart man møder modstand udenfor landets grænser?

Danske investorer siger nej. F.eks. Kritiserede Jens Munch Holst fra Akademikerpension ideen om, at virksomheden ikke står på mål for sine værdier udenfor Danmark, fortæller Børsen i artiklen “Investor vil have Chr. Hansen til at stå skoleret.

Ved at *trække* støtten, snarere end at lade være med at lave officiel støtte til en start, signalerer Chr Hansen at de accepterer anti-lgbt bevægelsens krav, og åbner sig både op for *flere* trusler fra den lejr, og risiko for boycots og kritik fra andre kanter.

For præcis som anti-lgbt bevægelsen kan mobilisere boycotts og pres på virksomheder, kan mere progressive bevægelser det også. Og har gjort det historisk mod virksomheder der støttede anti-lgbt stemmer .

Danske brands må beslutte sig

Hele miseren kan koges ned til, om man som virksomhed har principper eller ej. Og om man står ved dem. 

I dette tilfælde gjaldt det en minoritetsgruppes rettigheder og tryghed. LGBT+ rettigheder er under konstant angreb verden over. Det kan måske rystes af som et mindre problem, der rammer minoriteter, men den bevægelse der går efter regnbuen har ikke tænkt sig at stoppe der. De kommer også efter kvinders rettigheder, efter frihedsrettigheder og demokrati. De starter blot med at angribe menneskerettighederne for de grupper, der er dårligst beskyttet. 

Spørgsmålet er, hvor langt en virksomheds forpligtelser over for aktionærerne og kunderne går, hvis disse er investeret i at undertrykke hele grupper af mennesker i samfundet? Hvor meget er virksomheder der er vokset ud af et frit demokratisk samfund som Danmark klar til at forsvare basale menneskerettigheds principper, når de møder modstand på dem ude i verden. 

Er der et punkt hvor tilegnelsen af den næste dollar ikke længere kan forsvares?