Ifølge Skats egen overvurdering er ...

Sådan skaber man en gigantisk boligskat kommunikationskrise – en femtrinsvejledning fra Skats kontor for vurdering af private ejendomme
Underholdningsværdien ville være i samme flyvehøjde som vurderingerne, hvis ikke emnet var så alvorligt og påvirkede så mange mennesker. Bag de mange – med en boligøkonoms ord – ”crazy” vurderinger gemmer sig en masse danskere, som sidder tilbage med forvirring, frustration og en masse uafklarede spørgsmål. Kilde: Getty Images.
Underholdningsværdien ville være i samme flyvehøjde som vurderingerne, hvis ikke emnet var så alvorligt og påvirkede så mange mennesker. Bag de mange – med en boligøkonoms ord – ”crazy” vurderinger gemmer sig en masse danskere, som sidder tilbage med forvirring, frustration og en masse uafklarede spørgsmål. Kilde: Getty Images.
Jeppe Veddinge. kommunikatør

Der findes kriser, der rammer som et lyn fra en klar himmel. Kriser, som rummer uforudsete krinkelkroge og vinkler, man ikke kunne få øje på. Der opstår kriser, man ikke selv kan styre timingen i. 

Og så er der de kriser, hvor man selv er herre over timingen, selv har mulighed for at påvirke narrativet og ikke mindst har flere år til at forberede sig på nedslaget og reaktionerne.

Sådan en type krise har Skat netop vist, hvordan man ikke skal håndtere. 

Efter et tilløb på 12 år og 1,4 milliarder skattekroner i konsulenthonorarer kunne Skat mandag aften løfte sløret for de såkaldt ”foreløbige 2022-vurderinger”, som er basis for den skat, danske boligejere skal betale fra 2024. 

Hurtigt blev mine feeds fyldt med historier om for høje vurderinger, bizarre værdiforskelle på identiske nabohuse og en masse eksempler på vurderinger, hvor selve grunden blev vurderet højere end ejendommen med hus på. Og så var der den rigtigt sjove, hvor en boligejer fik vurderet sin grund til den nette sum af ni milliarder danske kroner.

Underholdningsværdien ville være i samme flyvehøjde som vurderingerne, hvis ikke emnet var så alvorligt og påvirkede så mange mennesker. Bag de mange – med en boligøkonoms ord – ”crazy” vurderinger gemmer sig en masse danskere, som sidder tilbage med forvirring, frustration og en masse uafklarede spørgsmål. 

Og her kunne man så forestille sig, at Skat stod klar til at hjælpe, forklare og skabe klarhed. Man har trods alt haft nogle år til at forberede sig på dagen. Men i stedet fik vi et stilstudie i, hvordan man på rekordtid får en forventelig krise til at blive fuldtonet og ude af kontrol. Opskriften er som følger:

Vær en tyv om natten

Skat har hvert år succes med at åbne for årsopgørelserne før tid på skæve tidspunkter, hvor vi flokkes for at få svar på, om vi mon skal have penge tilbage. Måske var det dét, der inspirerede til ideen om at åbne for vurderingerne en mandag aften. Men resultatet var en masse forvirrede boligejere, som delte deres frustrationer på de sociale medier. Skat var dermed allerede bagud på point, da den officielle kommunikation begyndte dagen efter. 

Skab unødig forvirring

Boligskat er komplekst – og Skat forsøger bestemt at forklare det nye skattesystem med klassiske spørgsmål/svar på sine kanaler. Men der mangler noget vigtigt: En enkel kernefortælling, som i forståelige termer forklarer hvorfor, hvordan og hvornår i forhold til de nye skatteregler. I stedet skal man selv sammenstykke dét billede på tværs af flere hjemmesider og endeløse FAQ’er. Og det efterlader dybt forvirrede boligejere.

Undlad at forventningsafstemme

Et nyt system vil rumme fejl. Åbenbart også de mere bizarre af slagsen. Det kunne Skat vælge at kommunikere offensivt og synligt på de officielle kanaler. ”Vi ved det, og vi fikser det løbende. Vores bedste folk er på sagen”. Det ville de fleste kunne forstå. Men Skat vælger i stedet at håndtere kritikken reaktivt og fra en forsvarsposition, bevæbnet med en masse tekniske forklaringer. Det skader tilliden. Både til systemet og dem, der forvalter det.

Luk ned for kommunikationen

Du kan klage i 2025” lyder som en replik fra en træt sketch om bureaukrati i det offentlige. Men dét er Skats konkrete svar til de mange danskere, som kigger vantro på deres nye vurderinger. Jeg tror, jeg forstår rationalet bag: At det er mere praktisk at flytte al sagsbehandling til det tidspunkt, hvor de endelige vurderinger ligger klar. Men kommunikativt skriger det til himlen og efterlader billedet af et lukket, magtfuldkomment skattevæsen. Du kan ganske vist ringe til et telefonnummer – men her bliver langt de fleste mødt af et optaget-signal. Uden mulighed for at vente i kø. Bestemt et effektivt middel til at holde horderne væk – men knap så effektivt til krisehåndtering.

Vær en smule arrogant

Den ansvarlige minister, Jeppe Bruus, har velvilligt stillet sig til rådighed for medierne – det manglede bare. Men hans svar smager generelt af, at han synes, at hele kritikken er lidt noget pjat. ”Det hele kan jo ikke ramme skiven”. ”Man kan jo klage senere”. ”Det er et mere retfærdigt system”. Citater som disse efterlader ikke indtrykket af en minister, som tager folks bekymringer særligt alvorligt. Og i en krisesituation bliver den slags hurtigt opfattet som arrogance.

Jeg var i øvrigt én af de mange, som med det samme loggede ind i mandags. Og fik lidt af en overraskelse. For hvis nogen i dag bød det beløb, Skat mener, vores hus er værd, ville vi aflevere nøgler, skødet og langt det meste af inventaret på stedet. 

Jeg imødeser med spænding et købstilbud fra Jeppe Bruus.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs