#tradwife – radikalisering i forklæder eller blot endnu en trend?

1950’ernes husmoderidealer er tilbage på TikTok. Influencere i blomstrede kjoler, der giver gode råd om madlavning, rengøring og om at være den gode værtinde. 
Tradwives har fået en renæssance på TikTok. Alt imens de koger, skurer, malker og hylder traditionelle kønsroller og familiestrukturer. | Foto: Getty Images
Tradwives har fået en renæssance på TikTok. Alt imens de koger, skurer, malker og hylder traditionelle kønsroller og familiestrukturer. | Foto: Getty Images
Katrine Pedersen

I løbet af den seneste måned er hashtagget tradwife, en sammensmeltning af ordene ”traditional” (traditionel) og ”wife” (kone), gået viralt – igen. Tradwife har over 233 millioner views på TikTok. Udtrykket bruges ofte til at beskrive en kvinde, der promoverer en meget traditionel og ofte kønsrollestereotypisk livsstil som husmor og kone. En tradwife er typisk forbundet med idealer om hjemmepasning, hjemmelavet mad og traditionelle familiestrukturer. Det er særligt én influencer, der er årsagen til, at tradwives igen diskuteres på internettet og i mange amerikanske medier. Gwen Swinarton, aka Gwen The Milkmaid, deler videoer fra sin forstadstilværelse som hjemmegående med forklæde, konservative værdier og anti-vax-overbevisninger. Der diskuteres på TikTok såvel som på Reddit: Hvad er egentlig meningen? Er det radikalisering i forklæder, eller er det bare nostalgi? 

Det var måden, hvorpå den canadiske tiktoker Gwen Swinarton faldt ned i et højreradikalt kaninhul for øjnene af sine over 500.000 følgere, der satte TikTok i selvsving: Hvad skete der med Gwen?

Cremefarvet camouflage

Det er ikke let at gennemskue. For der findes mange trends, fællesskaber eller hashtags, der ligner. A la beigebølgen, der trendede under 2021-nedlukningerne: De cremefarvede hjem med de cremefarvede børn, der særligt tog fart, da Kim Kardashian lancerede sin naturfarvede kollektion – stort set samtidig med at verden lukkede ned. Samtidig spredte #cottagecore sig, og der gik sport i bagværk og hjemmedyrkning. #cottagecore er også en æstetik, der knytter sig til en idealisering af en traditionel vestlig bondekultur. Men hvor #cottagecore var Tumblr LGBTQ, har #tradgirl eller #tradwife sine rødder i 4chan og kaldes “the housewives of white supremacy”.

Prinsessen af anti-woke

I en Reddit-tråd spørger ratgirl10000, om Gwen er bait eller real. Ét blandt mange svar lyder: “Just another one jumping on the easy money that comes from grifting the Andrew Tate fanboys.” Sammenligningen er måske ikke helt fair, for Gwen Swinarton afventer trods alt ikke en retssag for anklager om voldtægt og menneskehandel. Og Swinarton har ikke udtalt sig om, hvorvidt hendes transformation er en kynisk influencerstrategi, men der er et sammenfald. Men hvor Tate blev Prince Charming af anti-woke, så ser det ud til, at de kvindehadende anti-woke har fundet sig en prinsesse i tradwife-trenden. 

Husmødrene af det hvide overherredømme

Ifølge Annie Kelly, der forsker i den digitale kulturs indvirkning på antifeminisme og højreradikale grupper, betragtes den digitale yderste højrefløj, der ofte kaldes alt-right-bevægelsen, i høj grad som et rum kun for mænd. Hun siger i The New York Times-artiklen “The Housewives of White Supremacy”: “Billederne fra den hvide nationalistiske demonstration i Charlottesville, Virginia, var bemærkelsesværdige på grund af manglen på kvindelige ansigter i et hav af mænd iført skjorter”. Bevægelsen deler genre med såkaldte ”incels,” et netværk af mænd, der føler, at kvinder uretfærdigt har nægtet dem seksuelle forhold. Og den defineres delvist af sin misogyni og sit antifeministiske, anti-kvindesprog.

Fraværet af kvinder er et problem for alt-right-bevægelsen

Men fraværet af kvinder er blevet et problem for alt-right-bevægelsen. Annie Kelly nævner den svenske nationalist Marcus Follin, der kalder sig selv “The Golden One” på YouTube. I en video med titlen ”The Women Question” opfordrer han sine tilhængere til at dæmpe den åbne misogyni og overveje nye strategier for at overbevise flere kvinder om den hvide, nationalistiske sag. Som Kelly forklarer til The New York Times: “Hr. Follin reagerede på målinger fra det østrigske præsidentvalg det år, hvor kvindelige vælgere hjalp med at vippe valget væk fra kandidaten fra det yderste højre, Frihedspartiet.” Marcus Follin, aka The Golden One, siger i videoen: “Du kan måske ikke lide, at kvinder har ret til at stemme; du kan måske ikke lide, at nogen har ret til at stemme, men det handler om at vinde en langsigtet politisk sejr.”

@thevintageacademic #stitch with @Gwen The Milkmaid 🌸 il’l post links in the place where you can find em! #gwenthemilkmaid #conservativetiktok #conspiracytiktok ♬ original sound - Katie 🎓 Vintage Academia

Crunchy Cons

I en af sine mange videoer hylder Gwen Swinarton “the anti-vax ladies”, mens hun mimer til en sang med teksten “switching sides.” Teksten, der følger videoen, lyder: “Me when I realized the conservative crunchy anti vax ladies were actually right about everything.” Den har fået over 2000 kommentarer. Én bruger skriver: “I aspire to be this level of delulu”. Videoen er blevet delt af bl.a. profilen Katie – Just a mom who rants a lot🏳️‍🌈 , der i en ”explainer”-video forklarer det særlige ved netop denne video, nemlig at Gwen Swinarton bryder den uskrevne regel i “the crunchy cult”:

@katietthatsme #stitch with @Gwen The Milkmaid 🌸 finally someone who just comes out and says it. #momsoftiktok #mom #crunchy #crunchycult #evidencebasedmom #firsttimemom #tradwife ♬ original sound - Katie

Farlig eller blot endnu en trend?

“It’s that the visual appeal overrides whatever ideology lives in the background — and that’s the point,” skriver Kathryn Jezer-Morton, i artiklen “Is Tradwife Content Dangerous, or Just Stupid?”. Når grænsen mellem æstetik og ideologi udviskes, lykkes det at samle mange forskellige og endda modsatrettede idéer og grupper. Ifølge Jezer-Morton har mange tradwife-influencere, som f.eks. Gwen the Milkmaid, deltaget entusiastisk i den igangværende anti-woke/-work kulturkrig. Det er primært på TikTok, hvor krigen er intens, hvor konspirationsteorierne flyder frit og ultrakonservative referencer og hashtags er bagt ind i den landlige idyl. En skelnen mellem, om tradwives er decideret farlig eller blot endnu en forbigående trend, er måske ikke så interessant. Men det er derimod endnu et eksempel på, når livstilsæstetik, populærkultur, ideologi, politik, humor, slang mm. smelter sammen til ukendelighed for nogle, og for andre bliver til endnu et fællesskab, en bevægelse, der giver mening.

Organisation advarer

Organisationen Political Research Associates advarer mod trenden: “I visse kredse betyder det at være en “tradwife” – en forkortelse for “traditional wife” – også at være en fundamentalistisk kristen og acceptere, at kvinder ikke bør arbejde, ikke bør have ret til at stemme og fuldt ud skal underkaste sig deres ægtemænd og deres tro for at leve et lykkeligt liv som hjemmegående.”

En anden populær tradwife-influencer, Estee Williams, giver datingråd for kvinder, der helliger sig ultrakonservative værdier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også