Google begrænser de svar, som AI-baseret søgning kan levere om valg

Chatbotten Bard og andre AI-baserede søgninger bliver begrænset i at svare på valgforespørgsler
Begrænsningerne, som Google vil indføre, vil begynde i 2024. Et år, hvor blandt andet det amerikanske præsidentvalg afholdes. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Begrænsningerne, som Google vil indføre, vil begynde i 2024. Et år, hvor blandt andet det amerikanske præsidentvalg afholdes. | Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Google vil begrænse de typer af valgrelaterede forespørgsler, som chatbotten Bard og andre søgninger fra generative AI-løsninger kan svare på. Det skriver mediet Reuters:

”Teknologigiganten sagde, at den vil ”arbejde med et øget fokus på den rolle, kunstig intelligens (AI) kan spille”, da den ser ud til at servicere vælgere og kampagner relateret til disse valg. Begrænsningerne vil blive håndhævet i begyndelsen af 2024,” oplyser virksomheden. 

Også Meta, der ejer Facebook og Instagram, udelukker politiske kampagner og annoncører i andre regulerede brancher fra at bruge deres nye generative AI-reklameprodukter. Annoncører hos Meta bliver også nødt til at oplyse, hvornår kunstig intelligens (AI) eller andre digitale metoder bruges til at ændre eller oprette politiske, sociale eller valgrelaterede reklamer på Facebook og Instagram.

Udover præsidentvalget i USA forventes en række store valg i 2024, herunder blandt andre nationale valg i Indien, verdens største demokrati, og Sydafrika.

(Denne artikel er leveret af Kforums søstermedie ITWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs