Politisk chef for Meta reagerer på DR-dokumentar om skadeligt SoMe-indhold

Martin Ruby, der er politisk chef for Meta, er overrasket over den type indhold, børn møder på sociale medier, ifølge DR-dokumentarserien ”Alene hjemme på nettet”. 
Martin Ruby, der er politisk chef for Meta, forholder sig i et interview med DR til, at børn, ifølge en DR-dokumentar, risikerer at støde på skadeligt videoindhold på sociale medier. | Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Martin Ruby, der er politisk chef for Meta, forholder sig i et interview med DR til, at børn, ifølge en DR-dokumentar, risikerer at støde på skadeligt videoindhold på sociale medier. | Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Det er overraskende for Martin Ruby, der er politisk chef for Meta, at børn, ifølge en DR-dokumentar sendt søndag, støder på videoer med voldeligt indhold på de sociale medier Instagram, Snapchat og TikTok. 

Det siger han i DR’s techpodcast ”Prompt”, skriver DR.

Martin Ruby erkender, at selvom Meta er blevet bedre til at fjerne den type indhold, så er det svært at udstede en garanti. 

Han refererer desuden til, at det også er farligt at cykle i trafikken og tilføjer:

”Vi gør allesammen mange farlige ting, men jeg vil meget gerne have, at mine børn bliver beskyttet fra alting i hele verden,” tilføjer han, ifølge DR.

Tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har set ubehageligt indhold på nettet og sociale medier. Det viser en undersøgelse lavet af analyseinstituttet Epinion for DR, skriver DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også