Skrabet Tiktok-udgave risikerer at blive suspenderet af EU
TikToks såkaldte belønningsprogram risikerer at blive suspenderet af EU på torsdag.
Det skriver Reuters.
Belønningsprogrammet er en del af TikTok Lite, der er en skrabet udgave af det sociale medie. Her kan brugerne blive ”belønnet” for eksempelvis at logge ind ti dage i træk.
I forbindelse med udrulningen af TikTok Lite har EU udtalt kritik af belønningsprogrammet. EU er bekymret for, om programmet kan have en vanedannede effekt på børn.
EU henviser, ifølge Reuters, til Digital Services Act (DSA), som bl.a. kræver, at onlineplatforme skal sørge for at forhindre skadeligt og ulovligt indhold. Hvis platformene ikke lever op til kravene, risikerer de bøder på seks pct. af deres globale årlige omsætning.
”Vi er klar til at udløse DSA’s midlertidige foranstaltninger, herunder suspension af TikTok Lite-funktionen, som vi mistænker for at kunne skabe afhængighed, medmindre TikTok leverer overbevisende beviser for sikkerheden,” siger EU’s industrichef, Thierry Breton, ifølge Reuters.
TikTok, der er ejet af kinesiske ByteDance, har fået indtil onsdag til at tale sin sag. TikTok forklarer, ifølge Reuters, at belønningsprogrammet ikke er tilgængeligt for brugere under 18 år.
Artiklen er leveret af Kforums søstermedie PolicyWatch.
Relaterede artikler
USA kommer et skridt nærmere muligt TikTok-forbud
For abonnenter
Meta anklages for at bryde europæiske dataregler
For abonnenter