Så snart du bliver fyret, begynder folk at analysere din historie, og rygterne spreder sig hurtigt. I tiden efter en fyring, hvad er så egentlig den bedste strategi? Hvordan undgår man at tabe ansigt? Og hvordan kommer man bedst muligt videre?

Generelt er der tre scenarier, du skal forholde dig til: 

1) Hvad du fortæller dine kolleger, som allerede sandsynligvis har gættet sandheden.

2) Hvor ærlig du er over for en fremtidig arbejdsgiver.

3) Hvordan du ønsker at kommunikere til den branche, du ellers er en del af.

Vi har fundet en række eksempler, der illustrerer forskellige strategiske tilgange til fyringskommunikation.

Geday-strategien: Formidl en grundig analyse af din tidligere arbejdsplads

Da Elisabeth Geday efter knap tre måneder som direktør i Dansk Journalistforbund blev fyret, sendte det chokbølger gennem Mediedanmark. Forbundet virkede i forvejen til at være på en seriøs kaosrute. I begyndelsen tænkte man blot: organisatorisk togsammenstød. Men som tiden gik, lignede det til forveksling snarere en alvorlig flyulykke.

Meget kan man sige om Dansk Journalistforbund, men at være stærke på krisekommunikation er ikke det mest rammende. I rækken af selvskabte problemer toppede forbundet deres sommercirkus af med en septemberfyring af deres egen direktør. Elisabeth Geday blev smidt ud – ned under bussen med hende. Hun var blevet målt og vejet, og udmeldingen fra kaosforbundet lød: Geday og DJ er “et dårligt match.”

Elisabeth Geday stod nu med tre problemer:

1.) Hun var fyret og uden job. 

2.) Fyringen var fra et højtprofileret mediejob – alle kunne se det ske, da det foregik for åbent tæppe i Journalistkarruseldanmark. Det var mildest talt “talk of town” blandt medie- og kommunikationsmennesker. Radio silence var ikke en mulighed.

3.) Fyringen skete, inden hun havde nået tre måneder ind i sin ansættelse. Den slags ser aldrig godt ud. What to do next?

Når du bliver afskediget på det niveau, som Elisabeth Geday blev, the C-suite, eller skal vi bare kalde det for direktionsniveauet, så er forventningen, at man holder god mine til slet spil. Normalt på direktionsniveauet hedder forklaringen udadtil på den brudte forbindelse: “Efter gensidig overenskomst”.

Incitamentet for dig, den fyrede direktør, til at klappe i og ikke at udtale dig til pressen, er gerne en fornuftig lønkompensation – en gylden faldskærm og et bevidst signal til din kommende arbejdsgiver om, at du ikke er den bitre type, der skider i egen rede og laver problemer for den kommende arbejdsplads, som du på et eller andet tidspunkt også kommer til at forlade. Din stilhed er med andre ord en investering i din kommende ansættelse.

Den strategi valgte Elisabeth Geday ikke. Hun lagde kortene på bordet og gav sin version af, hvad der præcist var foregået i de knap tre måneder, hun sad som leder i forbundets sekretariat.

“Det fremstod dengang som en ensidig beslutning fra DJ’s side, men det var reelt en beslutning, jeg selv havde været med til at fremtvinge. Hovedbestyrelsen og jeg havde gennem flere uger været uenige om en konkret sag, som var alvorlig og principiel for begge parter. Vi kunne ikke blive enige, og derfor måtte jeg stoppe,” skrev Geday i sin analyse. 

På 11 sider gennemgik hun i en grundig analyse Dansk Journalistforbunds udfordringer og kom med bud på, hvordan forbundet kunne håndtere disse.

Den strategi er dødfarlig. Du risikerer let at placere dig i en rolle, hvor du kan virke desperat, ynkelig og lettere hævngerrig. Hvilken kommende arbejdsgiver ønsker den slags kvalifikationer fra en person, der bliver ansat på direktionsniveau? Håbet er selvfølgelig at skabe forståelse for, at din fyring ikke havde noget med dig at gøre og deraf uretfærdig. At andre indser, at din opgave nærmest var umulig. At du var oppe imod dumhed og organisatorisk stivsind, der bare ikke ville rokkes ud af stedet. Du forsøgte, men ondskaben vandt.

Held og lykke med den fortælling. Mange vil ikke overleve denne strategi, men har du et stort netværk, som du kan bearbejde og prime din fortælling hos, bliver du måske samlet op og opnår måske en ny topansættelse.

Men der er to forudsætninger for, at strategien bliver en succes. For det første skal du som nævnt have et enormt netværk. For det andet, og vigtigst af alt, skal den arbejdsgiver, der fyrede dig, i forvejen have et blakket ry. I Gedays tilfælde er begge forhold tilstede.

Når og hvis Elisabeth Geday slipper afsted med at bryde ”code of conduct” blandt magtens drenge og piger, så skyldes det udelukkende, at arbejdsgiveren i hendes tilfælde var Dansk Journalistforbund. Et forbund, der nærmest har snublet over sine egne ben det sidste halve år i den ene katastrofale beslutning efter den anden og ikke mindst håndteringen af disse.

Så vælger du Geday-strategien, skal det være, fordi din arbejdsgiver i forvejen er en paria og har et omdømme som Blackstone på en dårlig dag.

24syv-strategien: Sagsøg dem, der fyrer dig

Føljetonen om radiostationen 24syv er som taget ud af en Netflix-serie, der aldrig rigtigt stopper. Der kommer hele tiden en ny sæson, og seere hopper løbende fra.

Radiostationen overlevede i sidste ende ikke den bureaukratiske Excel-øvelse og led i den sammenhæng samme skæbne som hundredvis af danske virksomheder, der hver dag indgår i den danske stats udbudsrundehelvede. Den slags er ikke for begyndere, og det fandt Københavns medieelite ud af på den hårde måde.

Slam bang thank you ma’am. Ingen FM eller DAB til de hårdtprøvede radiohipstere, der allerede var lagt i graven adskillige gange. Radio4 og Radio Loud, og hvad de ellers hedder, stod med sendetilladelser og glade medarbejdere, overraskede i mediernes spotlight, og tilbage på perronen sad en først chokeret, så groggy og til allersidst aggressiv række af fyrede radiomedarbejdere på 24syv, der gik i chokterapi på skiftevis Twitter og Facebook. 

De sociale medier kan være udmærkede til hyl, gråd, råb, skrig og anklager. Men du har også en anden udvej, hvis du virkelig er pissed over en fyring. Du går i retten. Det bliver ikke mere old school, og det har da også en vis dramatisk effekt. Hvis du føler, at du har fået en dildo på størrelse med Rundetårn lige op i røven, så er det da absolut også en farbar vej at komme af med frustrationerne på.

“Der er kommet mange ting på bordet, som ikke har haft nogen konsekvens. Der er blevet afdækket en række mærkværdigheder og huller – ting, som normalt ville føre til, at udbuddet skulle gå om, eller at Loud skulle afvises. Men selvom de er kommet frem, er de ikke blevet taget ad notam,” sagde stationens direktør, Jakob Kvist, til DR.dk.

Hvis du vælger denne strategi, skal du – foruden at have en masse penge – virkelig overveje, hvad dine motiver er. Ønsker du at jagte din tidligere arbejdsgiver helt ind i helvede og gøre livet så surt for ham eller hende som overhovedet muligt, så kan dette skridt anbefales. Men er dit ønske at få oprejsning eller ændret noget, så glem det.

Ved denne strategi kommer oprejsningen aldrig, fordi verden står ikke stille. Den utaknemmelige omverden har glemt alt om uretfærdighed og alt det gode, du gjorde for dem. De har for længst tunet sig ind på nutiden og vænnet sig til alt fra Trump som præsident, til at DBU fyrede Hareide på trods af 33 kampe uden nederlag.

Life goes on, og du og din smerte bliver glemt. Du får heller ikke ændret noget ved at sagsøge din uligevægtige chef og hans skøre dispositioner. Du bliver ikke genansat, og det vil du heller ikke. Du får hverken din stilling eller din radiostation tilbage.

Når der endelig efter mange år falder en dom, er såvel du som Åge Hareide, hele verden og din tidligere arbejdsgiver et helt andet sted. Når dommen er faldet, og du går i seng om aften, vil du med en stille undren kunne konstatere, at de eneste, der vandt noget ved denne strategi, var de advokater, der grinede undervejs.

Vælger du denne strategi, skal det udelukkende være for at sende et signal. Et signal om, at du er blevet røvrendt, og du er klar til gengive behandlingen og mere til. Det er en lose-lose-strategi, men i det mindste taber din chef også.

Løkke-strategien: Sig, at det var din plan alligevel

2019 var året, hvor det umulige skete. Lars Løkke Rasmussen – manden med de ni liv – havde lige pludselig opbrugt sin kvote og gik direkte ind i en fyring for åbne kameraer.

Under sommervalget flirtede Løkke med socialdemokraterne, hvilket udløste måben i hele blå blok og et hult drøn og en spansk latter i den røde lejr. Men valget gik bedre end forventet for Venstre, så Løkke overlevede den dramatiske udmelding. Dog, som enhver, der besidder magt, burde vide, er det oftest dem tættest på dig, som ender med at vælte dig. Der er stensikkert altid én i det politiske game, der er villig til at føre kniven på et eller andet tidspunkt.

Kristian Jensen, Løkkes næstformand, gav et stort interview til Berlingske Tidende, hvor han i direkte vendinger tog afstand fra Løkkes enegang under valget og hans politiske udmeldinger. Da Venstre kort efter holdt sommergruppemøde, forsøgte Løkkes væbner, Claus Hjort, at slå Jensens distancering til Løkke ned, men det mislykkedes, og pressen lugtede blod.

”Dansen om Løkke” var skudt i gang, og inden nogen kunne nå at sige “fadbamse”, var Lars Løkke Rasmussen væltet. Løkke forlod sin stilling af baggangen på et hotel i Brejning ved Vejle. Fyret, ydmyget og omtumlet. Han var landet som en gammelsmølf på landevejen mellem Herning og Randers.

Det er ikke meningen, at tidligere statsministre skal vende tilbage til Folketinget som menigt folketingsmedlem. Det passer ikke ind i konceptet om værdighed og statsmandskab og alt det der. Hvad gør man så? Hvad gør man, hvis man hellere ville ud at flyve på 1. klasse til lande, der lå meget meget langt fra Danmark? Hvordan positionerer man sig selv til et topjob, som er en tidligere statsminister værdig?

Det er ikke uden grund, at Lars Løkke bliver betragtet som en af de mest begavede politikere blandt de 179 af slagsen, der har stimlet sig sammen inde på Christiansborg. I det første interview, han gav efter sin partilederfyring, kom han med en opsigtsvækkende udtalelse:

“Jeg har hele tiden haft et øje til, at den dag, jeg skulle stoppe, ville Jakob Ellemann-Jensen være en rigtig god formand til at tage over,” sagde Lars Løkke Rasmussen til Politiken. Det var derfor, han havde gjort ham til minister, forklarede Løkke.

Se, den slags er smågenialt. Hvis du overvejer denne strategi, skal du kende mekanikkerne i argumentationen. Du forsøger nemlig at tage ejerskab over situationen. Det hele var i virkeligheden DIN plan. Det lyder godt, gør det ik’?

Du er nemlig ikke blevet rigtigt fyret. Det er blot et led i den strategi, du hele tiden har haft. Vupti, se selv, det lykkedes, nu er jeg fyret, og det var det, jeg havde planlagt. Strategien er genial. Du er en vinder uanset hvad. Bliver du i jobbet, eller bliver du fyret.

Men for at det lykkes dig at slippe af sted med den slags, så skal du være opmærksom på, at det kræver pokkers megen frækhed, pokerface og en urimelig god retorik. Alt sammen noget, Lille Lars fra Græsted har. Men som du nok ikke har. Det kræver virkelig overbevisningskraft og evnen til at trylle, hvis du foran rullende mikrofoner står og siger: Det var min plan. Men jeg fortalte det bare ikke til nogen. Hvis man retorisk træder ved siden af bare det mindste, mister man sin troværdighed, og så er man til grin. Man er personen, der på åben skærm lyver for sig selv og kommer med dårlige undskyldninger, og det er bare trist. Selv ikke Løkke har overbevist alle om sin uskyld.

At råbe op og skælde ud på sin tidligere arbejdsgiver (Geday-strategien) eller ligefrem at trække fyringskomiteen helt ind i de danske retssale (24syv-strategien) er begge farlige ruter. Du virker som et såret dyr, der ikke selv vil indse, at virkeligheden har ramt dig, ligesom den hver dag rammer alle andre. Omverdenen kigger på dig og tænker: Get a life – get over it. Der er langt mere musik i Løkkes tilgang – i det omfang, man kan finde ud af at passe sin rolle ved at kigge fremad og vise, at man har styr på sagerne. Sagt på en anden måde: Man formår at holde fast, samtidigt med at man kommer videre i livet og undgår at falde i samme fælde som Geday og 24syv.

Højst sandsynligt vil Løkke på et tidspunkt knække, falde ud af rollen og begynde at øffe og være bitter. Men indtil da viser den gamle cirkushest, at han stadig magter spillet. Og du kan lære meget af ham – for du bliver nok også fyret en dag. Sådan er livet.