Mediebureau skifter direktør for første gang i 20 år
Efter 20 år som direktør for medie- og reklamebureauet Havas Danmark træder Johnny Twile 1. september tilbage og overlader stolen til Søren Broneé, der hidtil har været driftsdirektør. Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse, ifølge mediet Markedsføring.
”Mit fokus vil være på at pleje en kultur af kreativitet, holdånd og en fortsat investering i vores medarbejderes trivsel og kompetencer, så vi sikrer, at vi forbliver på forkant med udviklingen i markedet og konsekvent leverer exceptionelle resultater for vores kunder,” udtaler Søren Broneé ifølge Markedsføring om jobbet.
Havas Danmark kunne i juli præsentere et 2022-regnskab, der igen bragte sorte tal på bundlinjen. Et underskud i 2020 på 5,8 mio. kr. og i 2021 på 4,5 mio. kr. var erstattet af et overskud på 883.000 kroner ud af en bruttofortjeneste på næsten 20 mio. kr. Der var blandt andet opnået ved at skære tre mio. kr. af personaleomkostningerne.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch)
Relaterede artikler:
Bureauejer melder sig ud af de Konservative
For abonnenter
Gorrissen Federspiel får ny k-chef
For abonnenter