Qatar-værtsskab udfordrer omdømmet for international organisation

”Det er fuldstændig grotesk, hvis Qatar skal have formandskabet for ILO’s arbejdskonference,” lyder den krasse kritik fra FH’s fungerende formand. 
"Det er et meget uheldigt signal at sende," lyder det fra Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), om Qatar-værtsskab for konference. | Foto: Martin Lehmann
"Det er et meget uheldigt signal at sende," lyder det fra Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), om Qatar-værtsskab for konference. | Foto: Martin Lehmann

Qatar skal have formandskabet for Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) årlige arbejdskonference i juni måned i år i Geneve. 

Det risikerer at skade ILO’s troværdighed og omdømme, lyder det i en resolution, som den europæiske faglige sammenslutning ETUC netop har netop vedtaget. 

Den bakker Morten Skov Christiansen, fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), op om. 

”Det er fuldstændig grotesk, hvis Qatar skal have formandskabet for ILO’s arbejdskonference. Et land, hvor grundlæggende faglige rettigheder krænkes dagligt. Det er et meget uheldigt signal at sende, siger Morten Skov Christiansen i en pressemeddelelse og fortsætter: 

”Det mindste, vi kan forvente, er, at ILO stiller langt skrappere krav til Qatars regering om overholdelse af de aftaler, de indgår. Vi vil fra fagbevægelsens side naturligvis være meget tydelige om vores holdninger både op til og under arbejdskonferencen.” 

Qatar, som var vært for VM i fodbold i 2022, er blevet kritiseret for brud på menneskerettigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs