Sådan bruger bureau AI til at brainstorme og lave billeder

&Co. bruger i stor stil AI-værktøjer som ChatGPT og Midjourney i det daglige arbejde.
ChatGPT har taget verden med storm, siden programmet blev offentligt tilgængeligt i november sidste år. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
ChatGPT har taget verden med storm, siden programmet blev offentligt tilgængeligt i november sidste år. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Bureauet &Co. lavede tidligere på året en af de første kampagner i Danmark, der brugte AI-generede billeder, for Danske Spil.

Den kampagne åbnede øjnene hos bureauet for, hvordan man kan arbejde med kunstig intelligens, og det har ført til, at bureauet nu bruger kunstig intelligens i programmer som Midjourney og ChatGPT, når ideerne til fremtidens kampagner skal skabes, skriver DR.

”Der bruger vi den kunstige intelligens som sparringspartner i forhold til strategier og kreative idéer. Den laver dem ikke, men den er en sparringspartner i forhold til at komme med nye vinkler eller input, som vi ikke lige havde set,” siger communications planning director i &Co., Morten Saxnæs, til DR.

Den kunstige intelligens bliver bl.a. brugt til hurtigt at skabe illustrationer, der kan vise udseendet og stilen på en kommende kampagne, eller tekst og ideer, der kan rammesætte en scene, fortæller bureauet.

Hos &Co. er målet ikke helt at erstatte illustratorer og fotografer af kød og blod med kunstig intelligens, men AI-billederne kan bruges til storyboards og andre interne processer, hvor man normalt ikke ville have hyret en fotograf ind, forklarer folkene hos &Co.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs