Som et forsøg på at rehabilitere sig eller reparere sit eftermæle er et opsigtsvækkende interview i Finans ikke et udtryk for den rette kommunikationsstrategi.

Sådan lyder vurderingen fra Thomas Mandrup, der er partner i kommunikationsbureauet Publico og har lang erfaring med krisekommunikation, og Christian Groes, lektor på RUC, antropolog, ph.d. og aktuel med bogen “Da MeToo ramte manden – om magt, sex og nye grænser”.

I interviewet tager Lizette Risgaard, der trak sig som formand for FH, skarp afstand fra sine tidligere udmeldinger vedrørende krænkende adfærd fra otte anonyme, yngre mænd, som Ekstra Bladet og Berlingske bragte artikler om. 

”Hun prøver formentlig at foregribe advokatundersøgelsen, som vi ikke kender indholdet af endnu,” siger Thomas Mandrup om timingen af Lizette Risgaards udmelding. 

Vil præge historien

Interviewet kom op til, at fagbevægelsens top torsdag formiddag diskuterer resultatet af en advokatundersøgelse om sagerne, ifølge Berlingske.

”Det er en måde at præge historien på, uanset hvad konklusionen på undersøgelsen bliver, og et forsøg på at rense sit eftermæle,” tilføjer Thomas Mandrup. 

En af vejene til det er at afvise den tidligere kommunikation om sagerne, som Lizette Risgaard selv har været afsender af på papiret. Det drejer sig blandt andet om formuleringen ”jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd” i et Facebook-opslag. 

Den del af opslaget blev skrevet af andre i FH, da Lizette Risgaard ikke selv ”kunne mere”, hvilket hun fortryder i dag. 

Derudover fortryder hun at have lyttet til et eksternt kommunikationsbureaus rådgivning om ”at lægge sig fladt ned”, fremgår det af Finans. 

Godt råd fra k-bureau

Men det råd skulle Lizette Risgaard have holdt fast i at følge, mener både Thomas Mandrup og Christian Groes. 

I forbindelse med sin bog har Groes undersøgt håndteringen af en lang række MeToo-sager, og på baggrund af det bakker han op om den rådgivning om at ”lægge sig fladt ned”, som Lizette Risgaard nu gør op med. 

”Det er det bedste at gøre, når der, som i det her tilfælde, er en hel del personer, som har oplevet grænseoverskridende adfærd,” siger Christian Groes.

”I min optik var der ikke andre strategier end at lægge sig fladt ned, ellers havde andre væltet hende af stolen, frem for at hun selv kunne trække sig,” siger Thomas Mandrup med henvisning til, at der var ulmen i blandt andet HK og andre af forbundene i FH. 

Derudover stiller kommunikationsstrategien ikke Lizette Risgaard godt som leder, mener han. 

”Som leder må du stå på mål for de udmeldinger, der kommer om dig, også selvom du har et setup af rådgivere; det virker ikke professionelt at lægge det ansvar fra sig,” siger Thomas Mandrup. 

Risikofyldt strategi at tale om intentioner

Årsagen til, at Lizette Risgaard er uenig med den kommunikationsrådgivning, hun hidtil har fulgt, er ifølge Finans-interviewet, at hun ikke har ”gramset på nogen” og ikke har haft ”seksuelle intentioner”. 

Det er en risikofyldt strategi, når det gælder MeToo-sager, ifølge Christian Groes. 

”Jeg forstår godt, at hun har behov for at sige, at det var ikke hendes intention, men krænkelsessager handler ikke om ens intention, men hvorvidt andre oplever, at ens adfærd er grænseoverskridende, og det viser hun, at hun ikke har forstået,” siger han.

Også Thomas Mandrup påpeger, at Lizette Risgaards kommunikation bryder med det generelle syn på behandlingen af MeToo-sager. 

”Kommunikationsmæssigt virker det ikke at tale om, at man ikke har haft en seksuel intention, for om der har været det eller ej, er noget, vi kan diskutere herfra og til evigheden. I den måde vi generelt forholder os til MeToo-sager på, har vi valgt at lægge vægt på, at det er modtageren, der definerer, hvornår en adfærd er grænseoverskridende,” siger han. 

Set i det lys falder Lizette Risgaards udtalelser til Finans om, at et klap i bagdelen kan sammenlignes med en mor, der siger farvel til en søn, til jorden, mener han. 

Anerkendelse giver bedst afsæt for at komme videre

En anden tilgang været bedre, ifølge Thomas Mandrup.

”Behovet for at få renset eller nuanceret sit eftermæle fremstår her mere som et personligt projekt end som det kommunikationsmæssigt strategisk rigtige at gøre,” siger han. 

Ved at udtale sig så omfattende om sagen får Lizette Risgaard igen rodet op i den. 

”Det gør, at hele sagen får ekstra meget stof at leve af i anden runde. Var der derimod kommet en uimodsagt advokatundersøgelse, ville den have fået mindre opmærksomhed.” 

Skulle Thomas Mandrup have rådgivet Lizette Risgaard, ville han derfor have valgt en anden vej: 

”Jeg ville have anbefalet at anerkende, at nogle har opfattet hendes adfærd, der ikke har været sådan tiltænkt, som krænkende, og at det har ført til selvransagelse. Det kunne have givet mere sympati end blot at afvise andres oplevelse af hende,” siger han. 

Også Christians Groes’ råd til, hvad Lizette Risgaard nu skal gøre, ville være anderledes: 

”Lektien fra andre, der er kommet videre efter en MeToo-sag, er, at de har lagt sig fladt ned og kommunikeret, at de har lyttet til, hvordan andre har opfattet deres adfærd, og har lært af det. Det er den klogeste tilgang, også selvom man ikke selv synes, at man har gjort noget galt.” 

Svær, men vigtig pointe om retssikkerhed

Når det gælder spørgsmålet om retssikkerhed i MeToo-sager, hvilket Lizette Risgaard tager op i interviewet, mener Christian Groes, at det kan få opbakning til, at man skal lytte mere til de anklagede. 

”Men den diskussion er svær at tage, når Lizette Risgaard selv er midt i en sag, hvor hun mener, at hun er blevet misforstået,” siger han. 

Samme holdning har Thomas Mandrup, selvom han også mener, at diskussionen om retssikkerhed er vigtig. 

”Det er et svært spørgsmål at rejse, når man selv er ramt af en sag. Var hun gået i brechen for Jes Dorph eller andre, kunne hun bedre forsvare den position. Så den baner næppe vejen til et comeback,” siger han.

Thomas Mandrup peger dog på, at netop håndteringen af MeToo-sager kan blive et af resultaterne af sagen. 

Torsdag aften indkaldte FH til et pressemøde om Kromann Reumerts advokatundersøgelse, som konkluderede at der i tre ud af de 25 sager, som er belyst i rapporten, beviseligt er tale om upassende adfærd med seksuelle toner fra Lizette Risgaards side.

Advokatundersøgelsen frikender desuden FH-toppen for at skulle have begået fejl i håndteringen af sagerne om upassende adfærd.