Et af de sikreste debatemner ved et europaparlamentsvalg i Danmark er, hvorfor det ikke fylder mere i medielandskabet, og hvorfor flertallet af danske vælgere selv kort op til valgdagen tilsyneladende har svært ved at huske navne på kandidaterne – om de allerede er medlemmer af Europa-Parlamentet eller ej. 

Det var det samme i år. Mange danske vælgere har desuden oplevet, at den kandidat, de har stemt på ved et europaparlamentsvalg, i løbet af en valgperiode er rendt sin vej. Øjensynligt, fordi vedkommende mente, at der var sjovere steder i verden end Bruxelles. 

Samtidig er der en udbredt forståelse af, at det europæiske samarbejde, og hvordan det skal tage sig ud inden for rammerne af EU, bliver vigtigere og vigtigere. Vi er pressede af Rusland, Kina, amerikanske vælgerluner og migration. Der er også hele klimadagsordenen og lande i unionen, der indfører lovgivning, som udfordrer grundlæggende frihedsprincipper. 

Valgkampe foregår selvsagt på flere arenaer end blot i de traditionelle medier, og der er adskillige måder at vurdere den danske presses dækning af valget til Europa-Parlamentet 2024. Mange politikere har deres egne platforme til at komme direkte i kontakt med deres vælgere. 

70.000 nyhedsartikler analyseret af Infomedia

Hos Infomedia har vi analyseret 70.000 artikler fra januar 2019 til april 2024, altså den netop overståede valgperiode i Europa-Parlamentet. Og med al tydelighed viser det sig, jf. ovenstående graf, at valgkamp og valgperiode i EU-regi ikke er hinandens ligemænd, når vi måler på nyhedsværdi. Selvom en vis forskel ville være forventelig, er den alligevel slående. Årsagerne hertil og konsekvenserne heraf kræver mere plads til debat. 

Ca. 100 debatindlæg af de i alt 11 spidskandidater fra 9. april i år, det vil sige to måneder før valgdagen, og frem til grundlovsdag kom i medierne. Her lykkedes det Morten Løkkegaard (V) at sætte sig i spidsen med 16 publicerede debatindlæg, men han blev faktisk overgået af sine kolleger i Europa-Parlamentet Niels Fuglsang (S) og Asger Christensen (V), som begge skulle vise sig også at blive genvalgt søndag.

Kendetegnende for alle tre er, at de repræsenterer partier med mærkesager på tværs af de politiske områder. Således har danske læsere kunnet støde på indlæg af Asger Christensen om regulering af ulvebestanden, fiskeri, økonomi og behovet for at beskytte de yngre generationer i den digitale tidsalder. 

Klima blev den store højdespringer

Ud over spidskandidaterne udvalgte vi yderligere to til tre toneangivende kandidater fra hvert parti for at skabe et bredere analysegrundlag. Over 200 debatindlæg er samlet set blevet analyseret på tværs af en bred vifte af landsdækkende aviser, regionale dagblade og lokalaviser. 

Selvom emnerne i en vis grad overlapper, er det tydeligt, at klima har haft en afgørende rolle. Godt hvert tredje debatindlæg af vores stikprøvekontrol har haft klima, miljø og den grønne omstilling som den primære eller delvise vinkel. Det overgår langt, hvad der ellers er blevet skrevet om. 

Omkring 15 pct. har i en vis udstrækning haft, hvad man kunne kalde demokrati som fokuspunkt, hvor der blev dedikeret spalteplads til højrefløjens formodede fremmarch ved valget, demokratiske værdier, samarbejde i Europa-Parlamentet, valgretsalder eller national og europæisk sammenhængskraft. 

Herefter fulgte arbejdsmarked og sociale forhold – det være sig indhold om arbejdsmarkedsvilkår, social dumping og om at beskytte den danske model. Dernæst landbrug og dyrevelfærd, økonomi og vækst i det næste lag, mens syv til ti indlæg handlede om forsvar, ”big tech” og regulering af de digitale platforme, ligestilling og EU’s konkurrenceevne i forhold til amerikanerne og kineserne. 

Migration ikke så toneangivende som tidligere

Vores stikprøvekontrol har afsløret et relativt beskedent fokus på migration, hvor kun ti debatindlæg ud af de godt 200 kan siges at have dette som hovedemne. Det har været en overraskelse at læse. Næsten lige så overraskende har det været, at ligeledes få debatindlæg har krigen i Ukraine som hovedfokus. Det er dog ingen tilsnigelse at skrive, at den har spillet en underliggende rolle i flere af debatindlæggene om demokrati, økonomi og forsvar. 

Det er desuden værd at nævne, at kun omkring 5 pct. af de debatindlæg, vi har gennemgået, kan siges at have været ment som et angreb eller et modsvar. Med andre ord debatindlæg, hvor selve mærkesagen træder i baggrunden, og fokus i rubrik og brødtekst er på at bebrejde en politisk modstander. Det er, vurderer vi, et tegn på en relativ voksen og moden debat fra politikernes side omkring europaparlamentsvalget 2024. Uden særlig meget fokus på skruelåg og sugerør. 

Hvad der herfra skal til for at få Europa-politik til at optage flere over længere tid, når der er konsensus om, at den europæiske dagsorden kun kommer til at blive mere væsentlig, overlader vi til andre at vurdere. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.