Boomer-jokes, der udstiller magthavere, en heltedyrkelse af TikToks direktør, Shou Zi Chew, og senest har en gruppe TikTok-supporters sagsøgt staten Montana. De hævder, at den lov, der skal forbyde appen, underskrevet af guvernør Greg Gianforte den 18. maj, er forfatningsstridig. 

Det var Trump-administrationen, der første gang i 2020 talte om et forbud, der i foråret 2023 blev til det tværpolitiske forslag Restrict Act, der gør det muligt at gribe ind, hvis virksomheder udgør en national sikkerhedsrisiko. Et forslag, der støttes af Biden-administrationen. Det Hvide Hus meddelte tilbage i februar i år, at de føderale agenturer havde 30 dage til at slette appen fra regeringsenheder. Storbritannien, Canada, EU, Frankrig og det newzealandske parlament samt det danske folketing fulgte USA og forbød i løbet af marts måned appen på officielle enheder. Alle danske universiteter og en række statslige såvel som private og kommunale organisationer har ligeledes forbudt TikTok på arbejdstelefoner. 

#freetiktok

Det er ikke nyt, at folk går i fælles front på tværs af internettet for en sag. Oftest pga. en sag, der er politisk eller ideologisk funderet, som #occupywallstreet #metoo #fridaysforfutures, eller fans, der samles om Britney Spears og #freebritney. Denne gang er det ikke en sag, der skal kæmpes for, eller en popstjerne, der skal reddes ud af et ufrivilligt værgemål, men en app. #freetiktok tog fart, da Montanas guvernør, Greg Gianforte, meddelte, at staten Montana forbyder TikTok-appen fra januar 2024. 

Baggrunden for dette forbud er en frygt for, at TikTok, der er ejet af den kinesisk virksomhed ByteDance, kan bruge sin indflydelse til overvågning og direkte påvirkning af samfund og demokrati, hvilket vi har set med sociale medier. Kort efter sagsøgte ByteDance staten Montana for et, ifølge talsperson Brooke Oberwetter, forfatningsstridigt forbud. 

Samtidig meldte det kinesiske udenrigsministerium sig på banen med kommentaren: ”Det er misbrug af statsmagt.” Og en gruppe inkarnerede TikTok-fans fulgte trop: “Montana can no more ban its residents from viewing or posting to TikTok than it could ban the Wall Street Journal because of who owns it or the ideas it publishes,” stod der i klagen, indgivet af fem TikTok-creators, herunder en badetøjsvirksomhed og en tidligere marinesergent. 

Meme-lovestorm

Den 23. marts vidnede TikToks direktør, Shou Zi Chew, i en kongreshøring, der omhandlede et potentielt forbud mod TikTok i USA. Et par dage inden høringen uploadede Chew en video på @tiktoks officielle konto, hvor han bad amerikanske brugere om hjælp til, hvad han skulle sige til Kongressen: 

På høringsdagen havde videoen over 9 millioner views og knap en million likes, og Chews fanskare, der fulgte med på TikTok, forvandlede den tv-transmitterede høring til en meme-storm, der udstillede kongresmedlemmer som inkompetente og respektløse over for Chew. Et af de mest memede klip er Rep. Richard Hudsons spørgsmål: ”Does TikTok access the home wi-fi? 

Hudsons wi-fi-kommentar har affødt en masse reaktioner, og en af de mest populære er @someguymark’s boomer-parodi: 

Eller komikeren Helen Christies forhør af Mr. Chew og afsløring af en kinesisk spion: 

Der bliver ikke kun skudt med memes på TikTok; forbuddet er blevet kaldt både ”teknisk dumt”, ”teknisk inkompetent” og endnu et eksempel på, hvor lidt beslutningstagere forstår og ved om, hvordan internettet egentlig fungerer. 

Ifølge Caroline Mimbs Nyce fra The Atlantic ville håndhævelsen af et forbud mod TikTok kræve, at internettet blev struktureret og styret mere som i Kina, med en indbygget masseovervågningsinfrastruktur. Og som Tarah Wheeler, Senior Fellow for Global Cyber Policy, påpeger: “At håndhæve dette forbud ville kræve oprettelsen af et overvågningsregime, der ville være langt mere skadeligt for privatlivet og borgerrettighederne, end TikTok nogensinde kunne være.” 

Stærke lobbykræfter

En handelsgruppe, der finansieres af Apple og Google, har ifølge The New York Times understreget, at virksomhederne ikke kan stoppe app-downloads i én enkelt stat. En anden handelsgruppe, NetChoice, der har Google og TikTok som medlemmer, kalder lovforslaget forfatningsstridigt. Carl Szabo, der er gruppens vicepræsident og juridiske rådgiver, understregede i en erklæring, at det er en tydelig overtrædelse af forfatningen, som forbyder regeringen at blokere amerikaneres ytringsfrihed online. Kritikere som Wheeler og Nyce mener, at det mere ligner symbolpolitik end et realistisk forbud. Et af argumenterne er, at borgere i Montana nemt ville kunne omgå et lokationsbaseret forbud ved hjælp af et virtuelt privat netværk (VPN). 

Der er stærke lobbykræfter på spil. Montana er den første stat, der har vedtaget et forbud mod TikTok og kan således komme til at danne præcedens for beskyttelse af i dette tilfælde amerikanske borgere online. Samtidig med at EU arbejder med Digital Service Acts sidste fase, inden kommissionen begynder håndhævelse af forordningen, er det tydeligt, at behovet for omfattende lovgivning, der skal sikre beskyttelse af borgere og større ansvar hos techgiganterne.