Denne tips og tricks-liste bør starte med en disclaimer: Hvis du ikke har set ”Barbie – the Movie”, er der muligvis en del i nedenstående tekst, som vil føles indforstået. Det er ikke noget, som bør skræmme dig bort. Husk blot, at Barbie-verdenen rummer os alle. Ikke så meget Ken, dog. 

Jeg har lige set Greta Gerwigs Barbie-film, og ærlig talt har jeg ikke rigtigt været mig selv siden. Sjældent har en film skabt mere postyr omkring kønsroller og endda indtjent – i skrivende stund – mere end 1 mia. dollars. 

Muligvis er jeg et resultat af et kæmpestort marketingspin – 150 mio. dollars, ifølge flere medier https://www.insider.com/barbie-had-150-million-marketing-budget-2023-7), men i så fald giver jeg mig hen til ideologien. Filmen kostede i øvrigt 149 mio. dollars. 

Kald mig gerne Barbie-planten.

Lad mig være ærlig: Der er ikke dét markedsføringsgreb, som ”Barbie – the Movie” ikke har gjort brug af. Seriøst... pink burger – done it, Airbnb Barbie Dreamhouse – done it, makeupkollektion, Zara-tøjkollektion, OPI-neglelak, Birkenstock-sandal, GAP x Barbie-hundetøj og hundreder af andre spinoffprodukter. Prøv bare at google ”Barbie the Movie”, og se, hvad der sker i din browser. Og i tilfælde af at jeg har overset nogle – hvilket er umuligt ikke at gøre, for med et budget på 150 mio. dollars, er alt innovativt taget i brug. 

I min verden skaber de bedste marketinggreb minder, og gerne de sentimentale af slagsen, gennem stabil og autentisk storytelling. Hvis du endda kan smide kulturelle og historiske referencer ind, er du ekstra godt på vej. Og klimakset nås, hvis genkendelsen er efterfulgt af (dine) ægte følelser, som ændrer (din) adfærd mod dét, som det hele handler om: produktet. 

Lad os derfor lege, at vores (nu) fælles marketingbudget er uendeligt… 

Nedenfor finder du mine bud på de tre mest effektive filmiske greb – lad os bare i denne sammenhæng skabe dem med udgangspunkt i kommunikative greb – som ”Barbie” har benyttet sig af og spundet til sweet marketing – og ja, der er adskillige andre end disse, som jeg har fokus på her, men med respekt for dit attention span, har jeg kortet det til de tre, som var mest spændende for mig. De tre greb, som i min verden kunne skabe de mest interessante marketinggreb. 

1. Kulturel etablering (greb: det historiske, med sentimentale undertoner).

”Barbie – the Movie” har det bedste historiske fundament til rådighed. Og ærligt misser Warner Brothers ikke et beat. Filmen starter med en smuk, nærmest 1:1 gengivelse af 1968’s ”Rumrejsen 2001”. Mit oprindelige referencepunkt til filmen var ellers, at den gjorde Arne Jacobsens AJ-bestik for Georg Jensen – oprindeligt designet i 1956 til SAS-hotellet – til mit foretrukne bestik. Men pludselig føltes en ny 2023-tilslutning til introscenen med ”Thus Spoke Zarathustra” som det ultimative feministiske lydtæppe, med legende pigebørn, hvis fantasi, indtil Barbies indtræden, var defineret af patriarkatet – altså, at pigebørn kun kunne lege mor. Dette blev reddet af Barbies lange ben, struttende bryster og perfekte frisure. Stanley Kubricks reference til Friedrich Nietzsches ”Übermensch” har sjældent været mere velplaceret. Og ja, det er Helen Mirren, der speaker i sekvensen.

Konkret: Blev brugt til trailer og uploadet 7+ måneder, før filmen fik premiere:

2. Den røde løber (greb: dedikation)

”Barbie – the Movie” – kan du mærke, kære læser, at jeg SEO-optimerer? Og selv tak, Kforum – fik premiere for cirka tre uger siden. Før det skete, kunne alle med øjne og en mobil i hånden følge med på adskillige røde løbere, hvor det fulde cast, med Margot Robbie og Ryan Gosling (Barbie & Ken), i spidsen promoverede filmen. 

Margot var iklædt forskellige fortolkninger af Barbies outfits, formet til det land, hun promoverede filmen i. For eksempel bar hun Vivienne Westwood (R.I.P.) i London, hvilket samtidig var en hyldest til et Barbie-outfit fra 60’erne. Til LA-premieren bar Margot Robbie Schiaparelli Haute Couture, et historisk fransk brand, som oprindeligt er skabt af Coco Chanels nemesis, Elsa Schiaparelli, i tæt samarbejde med Dalí. Myten fortæller, at Coco Chanel blev så jaloux på Elsa og hendes talent, at hun satte ild til Elsa med en lysestage. At Margot Robbie indtil for nylig var stylet af en Chanel-stylist, som fik et ry for at hade hende, skaber et ekstra lag til designvalget. Mit tredje favoriteksempel var da Margot Robbie bar Claudia Schiffers Versace-look fra 1994, hvilket har fungeret som Pinterest-inspiration for de fleste kvinder født mellem 1985-95. 

Konkret: Rød tråd med detaljeorientering, der får nørders blod til at pumpe

3. At være sig selv i en verden fuld af Ken (greb: virkeligt liv)

Som du måske har bemærket, er jeg ret sarkastisk – hvis du ikke har bemærket det, er jeg oprigtigt bekymret for dig, ærligt. Sarkasme er et udmærket værktøj, indtil det ikke er mere. Og som jeg startede med at sige, har jeg ikke været mig selv, siden jeg så ”Barbie – the Movie”. Og sådan er det stadig lige nu – marketinggreb eller ej. Det mest effektfulde storytelling-greb, som filmen gav mig, var en følelse af at blive set og forstået. Det har jeg ikke prøvet før. At accepten af mig som karrierekvinde, mor og datter kom oveni gør oplevelsen semireligiøs. Mellemregningerne er mange, men jeg kommer til at insistere på at have lange negle, blondt hår og holdninger på én gang – uden skam. Den leg og drøm, jeg udførte med mine Barbier i min barndom, er blevet mit liv i dag. Og det er jeg stolt af, for det er noget, jeg selv har skabt.

Konkret: Ram solar plexus. 

Marketing Mind og Think Marketing er i øvrigt enige i ovenstående. Men ærligt, hvem ville ikke være det efter at have set filmen? 

Har du ikke set ”Barbie - the Movie”? Anne Ingrisch hjælper dig på vej