2024 er blevet kaldt Demokratiets Super Bowl. Over halvdelen af verdens befolkning skal til valg. Og som politisk kommentator Simon Tisdall påpeger, lander denne hidtil usete valgfest på et tidspunkt, hvor den klassiske opfattelse af demokrati er under angreb.

Super Bowl er den årlige mesterskabskamp i National Football League (NFL), som markerer afslutningen på sæsonen i amerikansk fodbold. Det er en af de største sportsbegivenheder i USA og er kendt for sit spektakulære halvlegsshow, der ofte stjæler verdens opmærksomhed med storslåede optrædener. 

2024 er i den forstand også et spektakulært valgår, et globalt halvlegsshow af memes, ekstreme showmænd og opsigtsvækkende politiske manøvrer, der dominerer den offentlige diskurs og forvandler demokratiets kernebegivenheder til et spektakel. 

Deepfake og deplatforming

En af de største trusler er brugen af AI og andre teknologier til at booste alt fra antidemokratiske angreb forklædt som gak og løjer til demagogi, der fodrer den globale kulturkrig. En informationskrise i ét land kan hurtigt have indflydelse på den offentlige mening og de demokratiske processer i et andet land.

Og dette års valg og de seneste års valgforberedelser tyder på en onlineoprustning i anvendelsen af antidemokratiske tilgange. Deepfake og deplatforming er nøgleord i særligt Trump-tilhængeres strategi for at oversvømme informationsstrømme. 

Deplatforming refererer til den handling, det er at fjerne eller udelukke en person, gruppe eller indhold fra en onlineplatform. Dette kan ske af forskellige årsager, såsom overtrædelse af platformens regler, fremmelse af hadefuldt indhold eller for at begrænse spredningen af misinformation. 

Et eksempel på deplatforming var, da Twitter permanent suspenderede den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps konto efter stormløbet på USA’s Capitol den 6. januar 2021. Twitter begrundede dette skridt med risikoen for yderligere opfordring til vold. I takt med flere højtprofilerede deplatformings er nye sociale medieplatforme som Truth Social og Rumble vokset i popularitet, især blandt brugere, der søger alternativer til de mere etablerede platforme.

Disse nye platforme markedsfører sig selv som mere åbne for ytringsfrihed og har tiltrukket brugere og skabere, der føler sig begrænset af de traditionelle sociale mediers politikker. Deplatforming er i den forbindelse blevet en opmærksomhedsstrategi (Sayogie et al. 2021) – en måde at forstærke polarisering og positionering i et woke/antiwoke onlinelandskab. 

Og der er kamp om at brande sig som den, der står uden for det gode selskab, er offer for cancel culture og bliver smidt på porten af de politisk korrekte. Med andre ord at udnytte censur som strategi, fordi det kan give den modsatte effekt, også kendt som ”Streisand-effekten”, og forstærke følgernes ideologiske overbevisning, fordi deres stemmer undertrykkes (Sayogie, 2021; Innes & Innes, 2021). 

En anden metode er anvendelsen af AI til at producere og distribuere. Et eksempel er deepfake-musikvideoen ”Vote Rigger”, der er en AI-genereret rappende Trump i et disstrack (på dansk: en hetz, red.) rettet mod Fanni Willis, der som distriktsanklager har ledet efterforskningen af forsøg på at påvirke valgresultaterne i Georgia efter præsidentvalget i 2020. 

Hun er for Trumps tilhængere blevet ansigtet på anklagerne og et offer for en kynisk og voldsom hadkampagne, der tjener formålet at fjerne opmærksomheden fra anklagerne mod Trump. I det hele taget er AI-genereret hetz af modstandere en yndet disciplin i forsøget på at få Trump tilbage til magten. 

The Dilley Meme Team, der står bag bl.a. ”Vote Rigger”-videoen, har udnævnt sig selv som Trumps kampagneteam. De har i løbet af det seneste år arbejdet intenst på en aggressiv opmærksomhedsstrategi, og som Brenden Dilley, der lægger navn og ansigt til kampagnegruppen, har udtalt til The New York Times: “It doesn’t have to be true. It just has to go viral.” 

De har skabt et opensource kampagnesite, der mest af alt ligner et tag-selv-bord af videoer, stills og lydbidder af misinformation, deep state-konspirationer og had. Her kan man bl.a. finde AI-hetzvideoer af Biden, Harris, Clinton og Bill Gates.

Trump har bygget en MAGA-mur af memes

“Make America Great Again, by any Memes Necessary” lyder The Dilley Meme Teams slogan. Den populære konspirationsteoretiker og nu kampagneleder Brenden Dilley er en slags selvudnævnt coach, men måske mest af alt en konspirationsteoretiker i coach-klæder, ligesom så mange andre populære og ekstreme influencere som f.eks. Andrew Tate og Jordan Peterson. 

Han har skrevet en selvhjælpsbog til vrede mænd. Han bliver kaldt “the master mind” behind the ”Meme Army”, eller som The New York Times skriver: “Trump’s online war machine.” James Clyburn, der er medlem af Det Demokratiske Parti og tjener som repræsentant i Repræsentanternes Hus, har udtalt, at det bliver umuligt for Biden at bekæmpe Trumps meme-maskine, en “MAGA-mur” online af memes og larm på social medier.

Det er ikke nyt, at memes spiller en rolle i valgkampagner. Men 2024 markerer en ny retning, en ny taktik. Hvor det tidligere ikke var afsender-afhængigt, og hvor der ikke nødvendigvis var en tydelig strategi eller et synligt koordineret angreb, så ligefrem skilter Dilleys meme-team med manipulative strategier og stiller gerne op til interviews: 

“You know the ‘God made Trump’ meme? Our team made that,” har Brendan Dilley fx sagt med stolthed i stemmen eller “Have you seen memes of DeSantis picking his nose? Well, we made those too.” Udover at anvende hashtagget #DilleyMemeTeam i den offentlige meme-sfære, så holder de også mere lukkede idéudviklings- eller strategimøder, eller hvad vi skal kalde det, på det mere private Telegram.

Der er ikke et tydeligt, deklareret arbejdsforhold med Trump-holdet, men de fungerer som et “marketing-/reklamebureau” for hans præsidentkampagne. De har fundet ud af, hvordan de manipulerer den offentlige debat, som den republikanske debattør Frank Lutz beskriver det, og har brugt det meste af det seneste år på at oversvømme sociale medier med indhold, der glorificerer den tidligere præsident og brutalt nedgør hans modstandere.

Trump har flere gange bifaldet Dilley og hans meme-hær og har bl.a. delt ”Let’s Get Ready to Bumble,”, der blev brugt til at nedgøre præsident Joe Biden ved flere af Trumps rallyer sidste år. 

Bidens folk meldte sig også på banen sidste år, da hans genvalgskampagne blev lanceret i et meme. Og ikke et hvilket som helst: et anti-Biden-meme, “Dark Brandon”, der har vundet terræn i et giftigt og stærkt polariseret onlinelandskab. Ad flere omgange, bl.a. i sin tale til den årlige ”Correspondents’ Dinner” i Det Hvide Hus sidste år,- kommenterede han Trump-tilhængeres hetz, og senest omfavnede han “Dark Brandon” i et forsøg på at gøre grin med konspirationsteorien omkring NFL og Taylor Swifts støtte.

Midt i det komplekse og ofte omskiftelige politiske landskab har memes og andre visuelle elementer udviklet sig til at blive afgørende værktøjer i politiske kampagner. I tidligere år har vi været vidner til afsenderløse og ofte anonyme initiativer som QAnon, der har vist sig effektive til at mobilisere og polarisere offentligheden, ofte ved at sprede konspirationsteorier og usandheder. 

Disse bevægelser har udnyttet kraften i sociale medier til at nå bredt ud og skabe betydelige politiske understrømme uden nødvendigvis at have en klar eller officiel tilknytning til traditionelle politiske aktører eller partier. I år er nogle af de indflydelsesrige meme-krigere trådt ud af kaninhullernes mørke og ind på scenen i det globale demokratis Super Bowl-halftime-show.