Ny kritik af Carlsberg: ”Man er med til at normalisere forholdene i Belarus”

Carlsberg er sponsor for en musikfestival i Belarus. De burde holde sig væk, siger professor.
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Gæster på musikfestivallen Viva Braslav i Belarus kan slukke tørsten med en øl fra Carlsberg.

Bryggerigiganten er nemlig sponsor for festivalen, og det vækker hjemlig kritik. Det skriver Ekstra Bladet.

”Det, som kan være problematisk i det, er, at Belarus jo også har et enormt undertrykt styre. Belarus er det eneste land i Europa, der aktivt benytter dødsstraf. Det gør de ved nakkeskydning. I første omgang handler det om, at man er med til at normalisere forholdene i Belarus. Og i nogle yderligere led er man så med til at støtte styret i Rusland”, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved DIIS, til avisen.

Belarus er, udover at være et diktatur, også Ruslands trofaste allierede.

Ole Wæver, der er professor i Rusland og Ukraine ved Københavns Universitet, siger til Ekstra Bladet, at Carlsberg burde holde sig væk.

I et skriftligt svar til Ekstra Bladet afviser Carlsberg kritikken. De skriver bl.a., at sponsoratet ikke er et udtryk for støtte til styret i Belarus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs