Naturli' indgår samarbejde med Premier League-klub

Den danske plantebaserede producent vil fremover introducere Brentford F.C.s fans for sine produkter – skal overvinde skeptikere, udtaler direktør i Naturli’. 
Danskeren Mikkel Damsgaard i aktion for Brentford F.C. | Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Danskeren Mikkel Damsgaard i aktion for Brentford F.C. | Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Et nyt samarbejde mellem Naturli’ og den britiske fodboldklub Brentford F.C. skal ifølge adm. direktør i Naturli’, Henrik Lund, overbevise klubbens fans om fremtiden inden for plantebaserede fødevarer. 

”Ved at gå sammen med Brentford dykker vi ind i en fanbase, der måske holder deres smøragtige forsvar tæt og tøver med at ændre spisevaner. Det er netop derfor, dette partnerskab er så spændende. For at vinde skeptikerne og inspirere flere til at spise plantebaseret mad skal vi levere velsmagende produkter af høj kvalitet med de bedste råvarer til attraktive priser,” udtaler han i en pressemeddelelse. 

Klubben er især kendt for at være repræsenteret af den danske cheftræner, Thomas Frank. Samlet har klubben dog hele otte danskere i sin fold, hvor landsholdsspiller Mikkel Damsgaard senest er blevet købt af Brentford F.C. 

I selvsamme meddelelse udtrykker Adam Ward, der er leder af partnerskaber hos Brentford, ligeledes sin begejstring ved det nye samarbejde: 

”Vi byder Naturli’ varmt velkommen som Brentfords officielle plantebaserede fødevarepartner. Deres engagement i smag, kvalitet og bæredygtighed afspejler vores værdier, og vi er entusiastiske over at introducere deres tilbud til vores fans og Brentford-holdet.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også