K-rådgiver: Ecco lykkes med utrolig strategi

Skovirksomhedens kommunikationsstrategi er et mysterium, lyder det fra k-rådgiver Anders Heide Mortensen.
Ifølge Anders Heide Mortensen ville mange kommunikationsrådgivere råde Ecco til at holde lav profil. | Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
Ifølge Anders Heide Mortensen ville mange kommunikationsrådgivere råde Ecco til at holde lav profil. | Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix

Enhver kommunikationsrådgiver vil fraråde Ecco at sponsorere golfturneringen Ecco Tour og motionseventet Ecco Walkathon.

Alligevel lykkes den danske skovirksomhed, der har været i massiv modvind for ikke at trække sig fra det russiske marked, med strategien.

Det skriver Anders Heide Mortensen, kommunikationsrådgiver, i en kommentar på Finans.

”Tog golfspillere høreværn på den 24. februar 2022, hvor Rusland overfaldt Ukraine, Ecco valgte side, og kongehuset derfor smed dem ud af det gode selskab? For ikke at høre nyheder som, at Danmarks udenrigsminister har smidt sine Ecco-sko ind i et skab og aldrig vil købe flere?”, lyder det.

Ifølge Anders Heide Mortensen ville mange kommunikationsrådgivere råde Ecco til at holde lav profil.

”Men virksomheden i Bredebro i Sønderjylland har i stedet valgt at gå frem på banen. Ledelsen vurderer, at danskere, der spiller golf, og danskere, der vil gå en tur, er ligeglade med krig og politik,” skriver han og tilføjer:

”At Ecco er lykkedes med strategien, er et mysterium. Måske var Eccos kalkule, at danskerne ikke har meninger. De har sko.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs