De private jetfly og helikoptere er lettet, og kameraerne er pillet ned og slukket. Verdens førende politikere, statsledere, virksomhedsledere og repræsentanter fra civilsamfundet har forladt det 54. World Economic Forum i Davos, verdens mest eksklusive topmøde. 

Alpebyen byder på penge, magt og show på den store klinge. Her kommer nogle af højdepunkterne.

Med klimakrise, krig og økonomisk uro er det ikke svært at spore relevansen i at kigge med på et topmøde, der har til formål at forbedre verdenstilstanden. Men inden du skubber din direktør eller kunde af sted, skal du vide, at det er en dyr fornøjelse at være med. 

Davos er en dyr fest

Det har en pris at deltage i verdens mest eksklusive topmøde, hvor umulig logistik, stor efterspørgsel, stor betalingsevne og et begrænset udbud gør alting virkelig dyrt. Det gælder også for dem, der kommer i eget privatfly til Zürich og i stedet for de ca. 2,5 time i bil foretrækker at lande i helikopter på den frosne sø i udkanten af Davos.

Til sammenligning med vores eget Folkemødet, hvor telte og boder skyder op i Allinge, så er det en anden sag til World Economic Forum. Her har virksomheder og lande lejet butikker på hovedgaden Promenaden og ombygget dem til eventsteder – med nye facader og interiør. 

Den forvandling er spektakulær og bekostelig. Efter sigende tjener butikkerne et helt års husleje ved at leje butikken ud i en uge til dem, der kan og vil betale.

Flere danskere på jagt efter nye håndtryk

Tæt på 2500 deltagere fra hele verden prioriterede i år turen til Davos, og der var flere danskere iblandt. Med i SAS flyet fra København til Zürich var da også en dansk minister og en CEO for en af de helt store børsnoterede, danske virksomheder. Faktisk lader det til, at dette år sætter rekord i antallet af danske delegerede. 

Noget kunne jo tyde på, at det er, fordi de danske topledere er oprigtigt interesserede i at medvirke til at løse nogle af tidens store udfordringer i forhold til f.eks. klimaet. Og de har løsninger, der kan gøre en forskel. 

Dermed giver det værdi for dem at deltage i de forskellige seminarer – enten med keynotes, som paneldeltagere eller i det, en McKinsey-partner beskriver som “coincidental meetings that happen in the margins of the sessions”. 

Et eksempel fra dette års topmøde var en topchef i en dansk virksomhed, der valgte at tage til Davos, fordi det kun var her, at han havde mulighed for at trykke hånd med en vigtig udenlandsk minister.

Tilhørerne er lige så prominente som paneldeltagerne

En ting er, at de side-events, man som almindeligt dødelig uden et ”white badge” har adgang til, har paneler med deltagere fra den øverste hylde: kongelige højheder, regeringschefer, CEOs og moderatorer fra topuniversiteter og tier 1-medier. Men den helt store forskel fra det hjemlige folkemøde er, at tilhørerne er professionelle. 

Flere af dem kunne lige så godt være panelister. Derfor var det lige så interessant i Davos at høre tilhørernes spørgsmål som paneldeltagernes oplæg, hvilket sidstnævnte også kvitterede for.

Niveauet i panelister, deltagere og tematiseringer på de åbne side-events er generelt tårnhøjt. Det er givetvis yderligere et hak op ved de lukkede events. Efter min opfattelse var de stærkeste paneldeltagere og dermed side-events dem, hvor tematiseringen var meget fokuseret, paneldeltagerne havde styr på fakta, og faciliteringen sikrede, at alle blev på tema. Det lyder elementært. Det var det ikke. Og det klarede nogle betydeligt bedre end andre.

Events, der gjorde indtryk

Blandt de side-events, jeg deltog i, var der flere højdespringere: Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, perspektiverede Ruslands invasion, og med reference til topmødets overordnede tema bad han os andre om at have tillid til, at Ukraine nok skal kæmpe den krig, hvis vi andre til gengæld bare vil sørge for, at de får de våben, vi har lovet dem.

Fhv. WPP-topchef og nuværende formand for S4 Capital Sir Martin Sorrell analyserede uhyggeligt skarpt den geopoliske situation i et liveinterview med Financial Times’ Matthew Garrahan.

Brian Schmidt, nobelpristager i fysik, og Johan Rockström, direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research, forklarede, hvilken rolle fakta spiller for vores demokrati. Tankevækkende indspark fra to videnskabsmænd i et stort valgår.

På selve hovedgaden fyldte både Saudi-Arabien og Indien godt i gadebilledet med flere butikker, hvor der foregik forskellige events. Det saudiarabiske NEOM-byprojekt havde efter min mening årets største og mest tjekkede udstilling med livetransmission fra ørkenen, en miniaturemodel af The Line og visualiseringer af fremtidige byprojekter. Og hovedgadens bedste barista.

Davos eller ej?

Jeg har både kunder, hvor topchefen har fravalgt at være i Davos, og kunder, som overvejer det. Så er det en god idé for en dansk topchef at deltage i World Economic Forum? 

Det var for at blive klogere på det spørgsmål, at jeg i år valgte at tage til Davos. Det er kort sagt penge, magt, indflydelse og et stort show. Og der kan være mange gode grunde til at være med.

Før du booker billetterne, vil jeg anbefale at stille helt skarp på hvorfor. Skal man deltage som dansk topchef, skal man kunne levere i verdensklasse og matche meget garvede panelister, moderatorer og tilhørere. 

Det kræver selvindsigt, forberedelse og træning, og selv da kan man ikke forvente at brænde igennem, fordi tilhørerne er så godt vant. Det kræver en god ”trusted advisor”-relation til toplederen for at kunne gå ind i – og komme helskindet ud af – den dialog.