De sociale medier bliver ofte omtalt som useriøse – en legeplads for uønskede individer og deres fake news. 

Et vilde vesten for meningsdannere og en modsætning til de rigtige fora: avisernes klummer og tv-debatterne. Det er på tide at smide den forældede tankegang ud.

Et overraskende og magtfuldt publikum

Da jeg startede Ditto (tidligere Karrierekvinder, red) ved siden af min karriere i bureauverdenen, var det med ønsket om en legeplads, hvor min kreativitet kunne udfolde sig. 

Men allerede da vores anden sæson af podcasten ”Karrierekvinder” blev udgivet, lærte vi, at vores kreativitet og autenticitet gav os indflydelse og en imponerende målgruppe. 

Vores publikum består nemlig ikke kun af ligesindede, men også af beslutningstagere, virksomhedsledere og politikere, som ønsker at gå i dialog med os og få adgang til vores publikum.

Det er gennem årene blevet til kaffemik hos EU, hvor vi har fået et kursus i forandringsledelse af Margrethe Vestager. 

Vi har fået lov til at stille spørgsmål til direktøren for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, om diversitet på scenen til Folkemødet. 

Næsten alle ordførere for ligestilling var med i en live-udsendelse på vores Instagram under valgkampen i 2022, og senest har et åbent brev på LinkedIn til Kaare Dybvad ført til en invitation til et møde på Christiansborg.

Kreativitet er den manglende ingrediens

Vi besidder ikke magtfulde positioner, vi driver ikke indflydelsesrige virksomheder, og vi har ikke jobtitler eller kendte logoer i ryggen. 

Det, som mange meningsinfluenter kan, og som ofte mangler i debatten, er kreativitet. Kreativitet giver taletid og identifikation. 

Hos Ditto har vi valgt ikke at skrive klummer, debatindlæg eller lignende – og jeg ser bestemt ironien i, at jeg skriver dette her. 

I stedet udgiver vi lyd og billede, grafik og altid på de sociale medier, hvor vi svarer på enhver besked eller kommentar, der tikker ind i vores indbakke. 

Vi lytter og nuancerer, vi indrømmer, når vi tager fejl, og vi forsøger at repræsentere de 10.000 kvinder i vores netværk i de fora, som vi nu får adgang til. Vi taler til dem der, hvor de er.

Meningsinfluenter: en ny form for magthavere

Kommunikationsbranchen og de traditionelle medier har i mange år trukket en skarp linje op mellem ”de useriøse onlineinfluencere” og de rigtige meningsdannere. 

Mellem dem, som færdes online, og dem, som kommunikerer i ”de rigtige medier”. Men det er på tide, at vi bryder med den misvisende opdeling. 

Der er en ny type onlineinfluent i byen, som ikke sælger beauty-produkter og feel good content, men som bruger deres online rækkevidde og popularitet til at påvirke holdning og oplyse inden for deres faglighed på en ny og interessant måde. Om det er ligestilling, bæredygtighed, økonomi eller parforhold.

Efterspørgsel på kreativitet og personlighed

Den store interaktion, som Ditto, og mange andre som os, oplever, viser, at der er en efterspørgsel efter kreativitet, personlighed og kommunikation på øjenhøjde – også når det kommer til seriøse emner. 

Hos Ditto har vi gjort det til vores speciale at kombinere fakta og forskning om køn med kreativitet og god formidling. 

Når vi rammer rigtigt, får vores indhold op mod 100.000 visninger; vi er i dialog med hundredvis af almindelige mennesker, eksperter og politikere, og vi får adgang til magthavere, som andre kæmper for at få et interview med. 

Vores mission er at bidrage til en konstruktiv samtale, men vi har set andre som os mobilisere deres følgere, starte shitstorme og få de store virksomheder til at ryste i bukserne. Det online netværk kommer med reel indflydelse, og magten skal tages alvorligt af både influencerne selv og omverdenen.

Useriøs journalistik eller et sandt demokrati?

Kritikeren vil sige, at det, vi laver, er ukritisk hobbyjournalistik. Det er ikke en urimelig konklusion. 

Det er nemt at finde eksempler på onlinemeningsdannere, som har misbrugt deres magt, eller som ikke har besiddet evnerne til at håndtere den på ansvarlig vis. 

Men det er ikke grund til at afskrive dem, som kan. Meningsinfluenterne kan lige så vel ses som den ultimative repræsentation af demokratiet. Et demokrati, hvor det ikke er ens jobtitel eller magtposition, der afgør, om man har en værdig stemme i den offentlige debat. 

Derimod er det holdning, viden og den enkeltes evne til at mobilisere ligesindede. Det er vel i bund og grund det, som vi ønsker af den offentlige debat?

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.