At være russisk oppositionspolitiker som Navalnyj kræver ikke blot mod, men også et talent for at omgå den russiske diktaturstats censur. Her sætter styret alt ind på at bekæmpe den farlige opposition. Hans navn kunne derfor ikke nævnes i de statskontrollerede medier, og Putin satte en ære i aldrig at sige hans navn. 

Ergo: Navalnyjs umulige k-opgave var derfor, against all odds, at kommunikere og mobilisere den russiske befolkning under disse umulige betingelser af censur og chikane. Det lykkedes kun, fordi han var en gudsbenådet historiefortæller og satiriker. 

Mirakelmidlet til målet er en politisk satire og tragedie i tre akter med ham selv og ærkerivalen Putin i hovedrollerne. Først akt er historien om hans afsløring af Putins palads, dernæst historien om snigmordet og endelig historien om hans selvvalgte martyrium i en fangekoloni i Sibirien. 

Moralen er, at viljen til frihed er stærkere end alt andet, og mennesket Navalnyj ville gøre alt for at bevise netop den pointe.

Putins korruption som systemkritisk fortælling

Intet frygter en korrupt diktator mere end korruptionsanklager, fordi det giver oppositionen en fælles sag med folkelig appel. Derfor var den russiske oppositionspolitiker så farlig, at han måtte dø. Med afslørende dronevideoer lykkedes det nemlig Navalnyj og hans antikorruptionsbevægelse at fortælle historien om et af Putins hemmelige paladser. 

Opskriften var eksemplets magt i ordets dobbelte betydning. Navalnyj var eksemplet på systemkritikeren, som kom med eksemplet på korruption. Faktuel i sin form og derfor farlig konkret i sin afsløring af Putins korrupte personlighed og paladsbyggeri.

Alt sammen fremragende formidlet på YouTube i sikkerhed for den russiske censur og derfor med stor udbredelse i hele den russiske befolkning. Ifølge flere undersøgelser har op til hver fjerde russer således set eller hørt om Navalnyjs videoer.

Et imponerende resultat givet statens censur og ønske om at stoppe ham for enhver pris. YouTube-videoerne var i retssagens dramaturgi med antikorruptionsanklager Navalnyj som vært og efterforsker. 

Et afslørende format, som perfekt matchede den karismatiske advokat og hans eminente sans for politisk satire. Se blot her. 

Offerets fortælling om mordforsøget

Navalnyj ikke blot overlevede Putins fejlslagne forsøg på at snigmyrde ham, han overtog sågar begavet fortællingen om mordforsøget og gjorde det til sin modfortælling om styrets amatørisme og ondskab. 

Et styre, som prøver at slå ham ihjel med et par forgiftede underbukser og er dumme nok til selv at afsløre det for hele verden. 

Mordforsøget blev blot det næste afslørende biografiske afsnit i den politiske satire om hans liv og kamp. Alt sammen fantastisk fortalt og veltilrettelagt i samarbejde med det datajournalistiske, ubercool medie Bellingcat og deres undersøgende journalister. En fortælling og krimigåde som tragisk afsluttes med hans modige retur til det russiske moderland. Se blot her.

Se hele dokumentaren her.

Martyrens fortælling om sit martyrium som mål, middel og medium

Navalnyj ved at Putin vil slå ham ihjel, men netop denne dødsbevidsthed gør ham i stand til at gøre det umulige. Han tager magt over situationen ved at gøre sit selvvalgte martyrium til mål, middel og medium på en og samme tid. Her beskrevet i denne video af hans kone Julia Navalnaja efter hans død:

Igen spiller han hovedrollen, men satiren er i denne sidste akt en tragedie med en indlysende fatal slutning. Plottet er den sibiriske fange og systemkritiker versus en af verdens tre mægtigste mænd. 

En ulige og umulig kamp, som Navalnyj naturligvis kun kan vinde ved at ofre alt hinsides alt. Hvad blot gør sagen endnu mere værd at kæmpe for. Han håner og spotter derfor ærkerivalen Putin fra sin celle, vel vidende at hans dage er talte. Han taler magten imod, fake retsmøde efter fake retsmøde. 

Han er ren modstand for at bevise med sin egen krop, at modstanden aldrig stopper. Han laver sjov for at vise, at humor er frihedens tro følgesvend. Han er ikke knækket, men bekræftes og løftes op i rollen som diktatorens dødsdømte fjende nummer et. Aleksej Navalnyj veksler i sin ulige kamp mod diktaturet sit liv for fortællingen om sit liv. 

Han udøvede sin frihed på trods af alt for at vise, at kampen for frihed tåler alt og overlever alt og alle. Ja, selv hans egen bortgang. 

En legendarisk historie og biografi, som gør ham til et større menneske end Putin. 

For som Søren Kirkegaard engang skrev: “Tyranen dør, og hans magt har ende. Martyren dør, og hans magt begynder”. Ære være hans magt og minde.