Fordømmelsen af DF’s deepfake-video var universel og kategorisk fra landets medier, forskere og politikere. Flere mener, at DF’s satire var ulovlig, eller burde gøres ulovlig hurtigst muligt. Selvom det ikke er første gang, Mette Frederiksen bliver udsat for deepfaking. Ifølge den vrede folkestemning er deepfake en fare mod selveste demokratiet og vores fælles virkelighed. Hvis vi ikke stopper den slags videoer, vil der opstå en epistemisk apokalypse, hvor ingen længere kan skelne mellem sandt og falsk, sagt og simuleret. 

At den slags video nu er kommet i omløb, viser, at vi lever i en post-truth-verden, hvor ingen snart længere ved, hvad der er sandt og virkeligt. For deepfake-video står ikke alene, men er i familie med andre farlige AI-teknologier som deepfake-audio og deepfake-billeder. Løsningen ud af AI-fake-moradset er forbud, lovgivning og certificering. Intet kunne være mere forkert.

Frygten for deepfakes blandt folk og politikere er på niveau med frygten for klimakollaps og krig. Nu er frygten vækket til live igen af DF’s fake Frederiksen-pressemøde. Frygten nærer et politisk deepfake-forbud, som vi kender det fra Det gamle testamentes billedforbud. 

Det er helt hysterisk og ude af proportioner i forhold til teknologiens effekt og sociale betydning. Spørgsmålet er ikke, hvordan vi stopper og forbyder deepfakes, men hvordan vi forstår dem og bruger teknologien bedre. For en kniv kan både være et våben og et redskab, og sådan gælder det naturligvis også for den nye AI-teknologi. 

Faking er hverken blevet dybere eller farligere i vores tid, blot mere tech

Ideen om, at verden var ren og ufaked før DF’s farlige deepfake-video, er forkert. Her er intet før og efter, men blot en evig skygge, hvor sandheden helt tilbage til det athenske demokrati har været under angreb for manipulationer og sofisteri.

Deepfake er ikke et epokalt teknologisk skift. Fup og fake er en kvalitet og konsekvens af al kommunikation universelt. Mennesket har til alle tider manipuleret og propaganderet for bestemt, iscenesat virkelighed. For snart hundrede år siden fjernede den russiske diktator Stalin sine politiske rivaler fra de officielle pressefotos i de kommunistiske medier. Har det betydet, at vi har mistet troen på pressefotografiet som genre og teknologi? Nej, vel. Burde vi forbyde det? Det samme gælder for AI. 

Alle kan heldigvis skelne mellem sandt og falsk, sagt, set og simuleret

Vi mennesker har i århundreder udviklet de nødvendige sociale og kulturelle kompetencer til at skelne fake fra fakta. Det beskytter os godt og grundigt mod deepfake. Her er udviklet en stærk kildekritisk sans og klar social forståelse for, hvad der er sandt og rigtigt. I eksemplet med Mette Frederiksens deepfake tænker alle mennesker automatisk, at hvis Mette Frederiksen ville afskaffe pinse, påske og jul, ville jeg nok have hørt om det fra andre kilder og mit sociale netværk. Det er den slags kildekritik og sociale verifikation, som sikrer, at vi kan skelne mellem sandt og falsk, sagt, set og simuleret. 

På samme måde som vi mennesker godt kan skelne mellem actionfilmens æstetiske vold og virkelighedens gruopvækkende vold. Her sker ikke et mentalt kollaps, hvor vi ser filmens vold med virkelighedens briller eller omvendt. Vi kan skelne, og vi kan se ting i deres sociale sammenhæng. Det er derfor indlysende for enhver, at DF’s satirevideo netop er en politisk satire, som vi kender fra den genre, og derfor skal ses som slet og ret manipulation og iscenesættelse i et politisk ærinde. Vi mennesker hopper nemlig ikke så let på fakes, fordi vi har en lang række redskaber og erfaring til at skelne fake fra fakta. 

At kræve, at Mette Frederiksens regering skal nedlægge forbud mod at blive deepfaked, er mindst lige så absurd, som at statsministeren skulle kunne nedlægge forbud mod en satirisk tegning her i Muhammedkrisens hjemland. Ja, det er mere udemokratisk og farligt end det ønskede opgør med fakes.

Vi lever IKKE i en radikal, ny deepfake post-truth-verden og -virkelighed

Sandheden har altid været en kamp og en konflikt. Kritikken af deepfake er en del af en langt større samtidskritik. Deepfake-teknologien er for mange kritiske stemmer blot symbolet på, at vi nu lever i en post-truth Trump-tid, hvor sandheden ikke længere tæller. Kritikken af AI-teknologien blandes her sammen med frygten for den amerikanske trumpfianske højrepopulisme og kulturkrig. Det er en meget voldsom og altomfattende påstand, der ikke er dækning for. Slet ikke i de nordeuropæiske velfærdsstater, som Danmark. Verden og virkeligheden er ikke ved at blive opløst i ren perspektivisme i disse år, men politik og kultur har alle dage været en kamp mellem forskellige virkeligheder. Pointen er, at den epistemiske krig og perspektivisme var lige så udtalt i kulturkampen i 60’erne mellem det venstreorienterede ungdomsoprør og datidens borgerlige forældre som nu mellem de amerikanske vælgere. Sandheden om sandheden er, at den altid har været en kamp og en konflikt, hvor konfliktens første offer er de andres sandhed.

De klassiske medier er også lobbyisme og fake dagsordener med skjulte gevinster for magtfulde mennesker og institutioner

Det er ikke kun den nye AI-teknologi, som vinkler og manipulerer. De etablerede medier og den eksisterende borgerlige offentlighed er også fake og bias, blot på en mere subtil måde. Det er en farlig projektion at gøre fake til et AI-teknologisk problem alene. 

Ved at fokusere på deepfake som et spørgsmål om manglende objektivisme reduceres problematikken og løsningen. 

Det er et banalt blame-game, hvor de etablerede mediers “objektivisme” idealiseres. Den etablerede politiske offentlighed fremstilles her som et bolværk mod løgn og bedrag. Her fremstilles et sort-hvidt billede af de gode mediestøtteobjektive medier versus deepfake-AI og nettets løgn og bedrag. Det er langt mere kompliceret, og man kan med rette sige, at den “objektive” journalistik og offentlighed også er præget af lobbyisme og fake dagsordener med skjulte gevinster for magtfulde mennesker og institutioner. Kritikken af AI-deepfakes kan altså skygge for en langt vigtigere og mere nuanceret kritik af mediernes bias og “fake” verdensbillede, hvor intet er sort-hvidt. 

At reducere deepfake til et teknisk problem og en teknisk løsning er en fake løsning

Når man har en hammer, er alting et søm. Problematikken er, at AI-deepfake fremstilles som et rent IT-teknisk problem, og løsningen derfor også er teknisk forbud eller certificering. Det er en kæmpe fejl. Man definerer her et socialt og politisk kulturelt problem som et teknologisk problem.

Her er altså blot at sige, at shitstormen omkring DF’s Frederiksen-deepfake er fake og fuld af fejlslutninger.