Ferien er slut, og internettet buzzer over af ferie-blues og post-holiday syndromes, og Gen Z gør op med den boomer-drevne burnout-kultur. Samtidig fylder endnu et generationsopgør feeds og stories under hashtagget #lazygirljobs. En fuckfinger til forældet arbejdskultur, hvor dovenskab er en synd. Igen er det boomere, der står for skud med et satirisk slag til dem, der kalder unge for den dovne generation.

Med mere end 19 millioner views, siden trenden gik viralt på TikTok og mainstream via The Wall Street Journal, ruller debatten – i memes. Der er dem, der tager “lazy” bogstaveligt og ser det som et produkt af curlingopdragelse eller kommer med formanende råd og advarsler om, at en så forkælet indstilling kan ende med en fyring. Og så er der dem, der forstår det som en parodi – en satirisk, men dybtfølt lige højre til dem, der taler om de dovne unge nu til dags, og til girlboss- og hustle culture-typerne. Begge klassiske 2010’er-memes, der rimer på neoliberal empowerment/selvudvikling. I hvert fald hvis man spørger Gabrielle Judge, der introducerede #lazygirljobs: 

En parodi og en lige højre til GIRLPOWER

Judge, eller “The Anti Work Girlboss”, som hun præsenterer sig selv på Instagram, ser sit projekt som “debunking tech, money and work.” Hun beskriver også sig selv som en inkarneret techstartupentreprenør, der blev seed-investor som 23-årig og efterfølgende influencer ved et tilfælde. Hun delte karrierevejledning-tutorials på TikTok, og pludselig voksede et community frem under navnet “Gabrielle’s Go Getters.” 

skriver hun i snorlige, startupstil på sin Instagram-profil. 

Judge kalder sin influencerforretning for “Anti Girl Boss” og placerer sig med et glimt i øjet, men alligevel meget målrettet, i rækken af de utallige motivational speakers, der alle kæmper om opmærksomhed.

Et udsagn og et meme, der i løbet af 2020’erne er okkuperet af ekstreme influencere som Andrew Tate og Sneako som symbol på misogyny og cancelkultur. 

“The Matrix Is Real er et slagord, der mest bruges af influencere, der hævder at ”the Matrix” (betyder i dette tilfælde de dominerende magter, der er medier, politikere og store organisationer) er ude efter dem og forsøger på det kraftigste at få dem ned med nakken og gøre deres meninger tavse gennem manipulationsteknik.”

Det er ironien, det tvetydige, referencerne mellem linjerne, der definerer AWGB-bevægelsen eller -kampagnen. Det samler dem, der forstår, og provokerer dem, der ikke gør. En klassisk 2020’er-SoMe-strategi, der tjener formålet at skabe fronter, fællesskaber og flokke. Nogle af #lazygirljobs-videoerne tager karakter af at være klassisk hjælp til selvhjælp-genre, som “Do Less - Avoiding unnecessary work”, mens andre er magtkritik og aktivisme som “corporate brainwashing”. Det er forvirrende og usammenhængende, fordi der ikke er én kategori, og netop derfor spot on og præcis i forsøget på at fange opmærksomhed. Den samme ambivalensskabelon, der driver de mest populære trends/memes: Graden af den virale effekt afhænger af tvetydighed. Det åbner op for forskellige målgrupper og muligheden for at drage forskellige – måske endda modsatte – konklusioner, som Benjamin Radford beskriver det i sin artikel “’This Is America’ and the Ambiguity of Memes”. Og vigtigst, den primære målgruppe forstår: Gen Z er all about memes.

Arbejderbevægelse eller endnu en VSCO girl trending

Lyder teksten til en video, hvor Judge viser en graf med antallet af personer, der er blevet afskediget, og hvilke teknologivirksomheder de er blevet afskediget fra i 2023. “De seneste nyheder om store virksomheder, der fryser ansættelser og lønstigninger, samtidig med at de annoncerer begrænsninger, er på sit højeste nogensinde.”

Sidste år var det #quittok eller “quiet quitting,” der begge handler om at arbejde hverken mere eller mindre end de krav, der stilles på en arbejdsplads. Indirekte bliver disse trends, der spiller på satire og provokation, ifølge Angela Wang en form for bevægelse. ”Lazy Girl Jobs” sætter fokus på den grænseløse arbejdskultur, hvor man går for langt, arbejder for længe og går på kompromis med sin mentale og fysiske sundhed. “Det handler om at have en bæredygtig bevidsthed om work-life-balance og sætte grænser for, hvor meget du er villig til at investere i din karriere på bekostning af dit helbred,” skriver Wang.

Den selvudnævnte “anti-karriere” TikTok-influencer Danielle Roberts beskriver det i et NBC-interview som en “mini revolution” af arbejdere, der nægter at give efter for de mentale sundhedsproblemer, de har observeret i tidligere generationer: ”I stedet for at kalde folk, der fravælger det system, dovne og fortælle dem, at de bare skal arbejde hårdere, skal vi tale om, hvorfor det er en tendens i første omgang, og gå et niveau dybere.”

Og hvor det hedder work-life-balance for boomers, fordi kommunikationen er en til en og simpel at afkode, hedder det “lazy girl jobs” for Gen Z, fordi kommunikationen er flertydig og foranderlig. 

Og selvom Judge og hendes fans er hurtige til at skyde tilbage på kritikere, der f.eks. anfægter privilegieblindhed og kønsstereotyper, så er det svært at løbe fra det faktum, at lazygirljobs-trenden og de mange memes, som den består af, minder om en TikTok-udgave af 90’ernes Spice Girls-fankultur og “girlpower”-bevægelse. Som sociolog Amy McClure dengang kritiserede: “En ideologi baseret på forbrugerisme kan aldrig være en revolutionær social bevægelse. Det faktum, at den ser ud til at være en revolutionær bevægelse, er en farlig løgn, som ikke kun sælges til os af reklamefolk, men som vi ofte glædeligt sælger til os selv.”

(McClure, Amy. Girl Power Ideology: A Sociological Analysis of Post-Feminist and Individualist Visions for Girls Paper presented at the annual meeting of the American Sociological Association, Hilton San Francisco & Renaissance Parc 55 Hotel, San Francisco, CA,, Aug 14, 2004 Online)

EKSEMPLER på #LAZYGIRLJOBS

The recovering workaholic meme