Hvorfor lyder navnet på din medicin som en science fiction-skurk?

Har du nogensinde undret dig over, hvordan medicin får sit navn? Måske har du også bandet lidt over, at navnene er fremmedartede eller svære at huske, når du på det menneskefyldte apotek skal bede om det Fluconazol, som du har recept på.

Flu.. æh… Det er sådan noget mod skedesvamp, ikke også?, hvisker du til apotekeren og håber inderligt, at vedkommende bare nikker med sit pokerfjæs og ikke vælger den lange version af et svar.

Måske hjælper det dig, at det ikke er ondskab fra medicinalbranchen eller ønsket om at samle Klovn-agtige anekdoter om kunderne sammen til apotekernes julefrokost, hvilket er skyld i de til tider underlige navne.

De enkelte navne er heller ikke tilfældigt valgt. Hvor bilfabrikanter som Mercedes kan navngive deres bilmærke efter chefens datter, så gælder der langt strengere regler for navngivning af medicin.

Tro mod familia

Navngivningsprocessen defineres af, hvorvidt der er tale om et navn til en hel slægt, en familie eller et medlem af en familie. Tager vi forskellige varianter af slægten opioider, stærk smertestillende medicin, så hedder én af familierne Oxycodon, og medlemmerne i familien har selvstændige navne som Oxynorm, OxyContin, Lindoxa og Reltebon.

Familienavnet er overordnet. Navnet og dets virkning skal være let at afkode for apotekere over hele verden. Desuden skal der bruges flere stavelser, så der er flere muligheder for variation i forhold til andre typer medicin. Navnet dannes fra det latinske alfabet, men i familienavnet skal man undgå at bruge Y, H, K, J og W, da de bogstaver ikke bruges på alle sprog, der bruger pågældende alfabet. Bogstaverne Z og Q er til gengæld i høj kurs, da de er lette at skelne og ofte stikker ud i et navn. Det er vigtigt for sikkerheden, at medicinens navn ikke kan forveksles med noget andet i en travl hverdag.

Familienavnet er en bunden opgave, hvor der ikke er overladt megen plads til kreativitet.

Der er mere plads til forsigtige armbevægelser, når et konkret varemærke, et familiemedlem, skal døbes.

Korrekturrunde 2046

Og så dog. For hvis du føler, at jeres brainstormingprocesser, indblanding fra andre faggrupper og korrekturrunder tager overhånd henne hos den kommunale kommunikationsafdeling, så skulle du bare være med til at braine på navnet til en ny slags medicin.

En kilde hos lægemiddelgiganten Pfizer fortæller, at marketingafdelingen allerede flere år før lanceringen af et lægemiddel kommer med over 200 bud på navne. Listen indsnævres derefter gennem en lang række processer, der involverer såvel jurister som lingvister, marketingfolk og fokusgrupper, hvorpå det vindende forslag sendes videre til flere overordnede sundhedsmyndigheder, der til sidst skal godkende det.

Det er et nåleøje, hvor der skal tages mange hensyn.

Navnet må ikke være for lækkert eller sælgende af indlysende grunde. Men producenten vil naturligvis gerne have, at det pågældende præparat har et så slagkraftigt navn, at folk husker det, når patentet udløber, og det skal konkurrere med kopipræparater. Kopipræparater lægger sig nemlig ofte op ad navnet på selve virkningen. Tag for eksempel kopipræparatet mod depression (i gruppen selektive serotoningenoptagshæmmere), Sertralin, der kom på markedet, efter patentet på det originale Zoloft udløb i 2006.

Zoloft er et navn med schwung, som realistisk set bliver husket, hvis man skal i behandling for depression.

Det er ligesom med opvaskemidlet ”Vel”. Hellere få folk til at skrive ”Vel” på indkøbslisten end det overordnede sulfo. Man vil gerne have et stærkt brand, der bliver synonymt med produktet. For eksempel ligesom Weber for nogle er det samme som en grill, uanset mærke.

Og så skal et oprindeligt varemærke helst ikke indeholde medicinsk terminologi, der antyder, at midlet kun kan bruges til én bestemt lidelse. Nogle gange finder man jo ud af, at præparater kan bruges til andet end det tiltænkte. Tænk bare på insulinpræparatet Ozempic, der viste sig at have en slankende effekt. Eller et præparat som Viagra. Oprindeligt blev det testet som hjertemedicin og dumpede. Til gengæld havde Viagra en interessant bivirkning…

Trygt og lækkert

Balancen, der skal rammes, er, at navnet skal kunne huskes og skabe skønne sprogbilleder, men uden at være for direkte og sælgende. Et godt eksempel er Lyrica, som bruges til at behandle nerve- og muskelsmerter og minder om tekster eller musik. Ordlyden i Viagra har også en vis styrke i forhold til f.eks. blød- og blidheden i et ord som Bamsemums. Nye produktnavne introduceres til fokusgrupper, der fortæller, hvilke associationer det bringer.

Der er naturligvis også en juridisk side af sagen. Navnet må ikke komme for tæt på andre virksomheders brand- eller produktnavne.

Og hvis du nogensinde har købt Haribo-slik med navnet PIK i andre lande eller spist det tyrkiske Lokum, så ved du, at det er vigtigt, at et nyt navn ikke er upassende eller pinligt på andre sprog. Derfor er der en vidtgående kontrol fra internationalt sprogkyndige, inden nye lægemidler navngives.

Vigtigst er sikkerheden dog, for hvis navnet på et nyt lægemiddel kan forveksles med et andet gennem for eksempel en mundtlig besked mellem en læge og sygeplejerske, kan det have store konsekvenser. Der udføres forskellige lydtest, hvor der tages højde for dialekt, tonalitet, baggrundsstøj og så videre. Navnet testes også via håndskrift for at se, om der er potentiel risiko i en situation, hvor lægen grifler navnet hurtigt ned – på den der måde, som læger har ry for.

Så næste gang, du bander over, at du ikke kan huske navn og stavemåde på den medicin, du skal hente på apoteket, så vær mild i din dom.

Et sted sidder en gråhåret tekstforfatter, der har fået afvist cirka 199 forslag til navne, som både skulle være juridisk og sundhedsfagligt sikre, lækre – uden at være for lækre – og desuden opfattes positivt af adskillige nationaliteter. Det må alt andet lige aftvinge kollegial respekt.