Opsagt PR-ansvarlig i Meta skifter branche

Selvom forretningen stadig er digital, skifter Camilla Nordsted fra den sociale medie-virksomhed Meta til underholdningsbranchen med sit nye job. 
Camilla Nordsted skal fortsat arbejde med PR i sin nye stilling. | Foto: Yves Herman
Camilla Nordsted skal fortsat arbejde med PR i sin nye stilling. | Foto: Yves Herman

For cirka to måneder siden mistede Camilla Nordsted sit job som PR-ansvarlig i Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram, som led i virksomhedens globale fyringsrunde. Den forventes at berøre 11.000 ansatte, svarende til 13 pct. af samtlige medarbejdere i koncernen. 

Årsagen er stigende omkostninger og et svagt annoncemarked som følge af inflation og en begyndende økonomisk nedtur.

Nu har Camilla Nordsted fundet nyt job hos en anden amerikansk og techstærk virksomhed, streamingtjenesten Netflix, hvor hun skal være PR-ansvarlig for den nordiske region. Det oplyser hun på LinkedIn. 

Camilla Nordsted har været ansat i Facebook, der siden skiftede navn til Meta, siden 2018. Inden da var hun PR- og kommunikationsrådgiver i Lead Agency. 

Kforum arbejder på at få en kommentar fra Camilla Nordsted.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også