"Brølerbowle" gør Sydbanks k-afdeling bedre til at håndtere fejl

En ny metode til at håndtere fejl og at lære af dem er blevet en del af arbejdet i kommunikations- og marketingafdelingen i Sydbank. 
Foto: Dorthe Bach
Foto: Dorthe Bach

En ”brølerbowle” skal sikre, at både ledere og menige medarbejdere i Sydbanks kommunikations- og marketingafdeling er åbne om deres fejl. Det forbedrer afdelingens evne til at håndtere dem og lære af dem, skriver Lederstof.dk, der udgives af organisationen Lederne.

”Vi er alle mennesker, og vi laver alle sammen fejl. Vi kan enten feje dem ind under gulvtæppet, eller vi kan vælge at tale om dem og måske blive klogere. De fleste af os ønsker det sidste, men det kræver et forum, hvor der er tillid nok til, at det er muligt,” siger Nanna la Cour, afdelingschef for Personaliseret Kommunikation i Sydbank, som står bag initiativet, til Lederstof.dk.

Ideen med brølerbowlen er, at alle på afdelingsmøderne deler de fejl, de har begået, og lægger en kugle i brølerbowlen. Når bowlen er fyldt, er der kage til alle. 

I den seneste trivselsmåling steg bedømmelsen af afdelingens evne til at håndtere fejl med 36 point. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs