Dansk Sprognævn og Slangordbogen i nyt samarbejde: "Def, nice og dizzle"

Sprog rummer meget mere end ord i de officielle ordbøger, siger Dansk Sprognævns direktør om nævnets invitation til samarbejde om hverdagens sprog på gaden og online.
Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, vil med det nye samarbejde "hylde den rigdom og mangfoldighed som hverdagens sprog indeholder." | Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, vil med det nye samarbejde "hylde den rigdom og mangfoldighed som hverdagens sprog indeholder." | Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Dansk Sprognævn tager nu et skridt ind i hverdagens sprogbrug gennem et nyt samarbejde med Slangordbogen.

Det fremgår af en pressemeddelelse

“Med dette samarbejde ønsker vi at hylde den rigdom og mangfoldighed, som hverdagens sprog indeholder, ved at være med til at beskrive den del af vores danske ordforråd, som hører netop hverdagen til,” siger Thomas Hestbæk Andersen, direktør for Dansk Sprognævn.

Slangordbogen er skabt af Torben Christiansen og er, ifølge Dansk Sprognævn, en ”sand skattekiste af kreative udtryk fra det danske sprog som det bruges på gaden, i skolegården, online og alle andre steder, vi som sprogbrugere sænker paraderne og dropper formaliteterne.”

På Slangordbogens hjemmeside skriver Torben Christiansen, at ”jeg er meget beæret over sprognævnets tilbud om samarbejde, som vil berige ordbogen med nye ord og udtryk og forbedre dokumentationen af slang og dagligsprog.”

”Det er simpelthen og i al korthed bred ymer, cool, def, det fede pis, dope, fråderen, goals, helt raket, hjernedødt, høj karse, kodylt, konge, lit, lågsus, mægtigt, najs, nice, nizzle, opperen, ornli’ sygt, sejt, sindssygt, spitze, sprødt, svedigt, swag, sygt, ti fire, top dollar, top gejler hifi, totalt porno og tårnhøj karse,” lyder det videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs