Uegnet børneindhold på Tiktok får politikere til at kræve handling

Flere politikere kalder det ”vanvittigt” og efterlyser forklaring fra og regulering af det sociale medie, efter det har vist sig, der deles indhold uegnet for børn på platformen.
Vi er nødt til at stille techgiganterne til ansvar i samarbejde med EU, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V). | Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vi er nødt til at stille techgiganterne til ansvar i samarbejde med EU, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V). | Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Efter artikler i sidste uge, om hvordan der florerer opskrifter på syrebomber og videoer af kvælningslege på det sociale medie Tiktok, bliver der nu efterlyst handling fra digitaliseringsordfører hos Dansk Folkeparti, Peter Kofod, der vil have regeringen til at tage kampen op med Tiktok. Det skriver Jyllands-Posten.

Han står ikke alene med kritikken, men bliver bakket op af digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), der ligeledes forarget over historierne, men påpeger, Danmark er i en låst situation, fordi arbejdet med regulering af techselskaber ligger uden for de danske grænser.

”Vi kan ikke alene regulere techgiganterne i Danmark, når de er placeret udenfor landets grænser. Derfor er vi nødt til at stille techgiganterne til ansvar i samarbejde med EU,” siger Marie Bjerre til Jyllands-Posten.

I digitaliseringsministerens optik bør der gøres mere for regulering af techselskabernes algoritmer med indførelse af aldersverificering, ligesom selskaberne i højere grad skal kunne stilles til ansvar for indholdet, der er på platformene.

Tiktok er blandt de nyere sociale medier i klassen. Platformen, der er ejet af det kinesiske selskab Bytedance, har dog hurtigt vundet indpas blandt især de yngste mediebrugere de seneste år. Blandt de 15-19 årige bruger 55 pct. platformen dagligt. 

Selskabet har også tidligere befundet sig i modvind, da der er opstået tvivl om hvorvidt moderselskabet har adgang til række brugerdata via appen. Derudover er der også tidligere rejst kritik af indholdet, børn og unge eksponeres for.

I løbet af det seneste år har myndigheder i Vesten, heriblandt Danmark, forbudt ansatte at bruge appen af frygt for den kinesiske stats overvågning. 

Tiktok har siden afvist, at det kinesiske kommunistparti har adgang til de data, som platformen genererer. 

(Denne artikel er leveret af Kforums søstermedie MediaWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også