Du er måske stødt på historien om videoer, hvor unge kvinder filmer sig selv i den yderst intime situation, som et gynækologbesøg er. 

Spiral-memes trender på TikTok, og hvis det her var en damebladsartikel, så ville det handle om unge kvinder, der gør op med ældre generationers nedarvede tabuer og klassiske præventionsformer med formålet at styrke hinanden til at finde tryghed i reproduktiv sundhed og naturlige alternativer.

Men så enkelt er det ikke i en hybridiseret tid, hvor populærkultur, politik, krig og kaninhuller filtrer sammen. 

Spiral-memes rammer ind i bredere politisk debat

Det gælder også sundhedsområdet: De mange spiral-memes, der deles, særligt på TikTok, rammer ind i en bredere politisk debat om reproduktive rettigheder og ind i en bølge af memes, misinformation og konspirationsteorier, der har gjort kvinders underliv til en afgørende brik i en igangværende kulturkamp og intensiveret valgkamp.

Det var bl.a. en video, som 22-årige Nicole Marpaung fra Tennessee postede tilbage i 2022, der pludselig fik fornyet viral opmærksomhed i 2024. 

Ikke kun på TikTok, men også i den traditionelle presse, som Washington Post, og i Danmark bragte TV 2 Marpaungs video i artiklen “Kvinder filmer sig selv få opsat spiral: Den værste smerte nogensinde.” 

Hun er en blandt flere primært amerikanske kvinder, der har delt videoer omkring hashtagget #IUD og #IUDAWARENESS på TikTok. 

Bevægelsen er blandet, men den bærer et budskab, der kritiserer smertebehandling, og en mistillid til sundhedspersonale og -systemet, som ikke har lyttet til kvinders smerte, der er blevet underkendt og bagatelliseret.

Fra doktor Google til doktor #healthtok

Generationskløften er til at tage at føle på, når det angår sundhed og sygdomme. Der er en tendens til, at mange unge bruger TikTok som deres primære kilde til information frem for mere traditionel informationssøgning. Sundhedsdebat og -influencere med gode råd på TikTok fylder. Fra doktor Google til doktor #healthtok, som kommunikationsbureauet Real Chemistry beskrev det i deres paneldebat på SXSW. 

Kilde: Google Trends, Global English-language searches, marts 2018-januar 2023, via Real Chemistry.

En gruppe forskere i digital og mediesociologi har undersøgt misinformation på TikTok, og hvordan “fakta” forhandles (Southerton, C., & Clark, M., 2022). 

Hvor medicinske kvalifikationer generelt set er vigtige for troværdighed, så opfattes en lægperson, der deler relatérbare sundhedsbekymringer, også som meget troværdig (Hu og Sundar, 2010). 

Og når det gælder TikTok, så er den meme-drevne platformslogik med til at styre den kollektive deltagelse (Kaye, Zeng and Wikstrom, 2022). 

Og influencere, der deler personlige historier og oplevelser, kan skabe en følelse af intimitet og tillid – en parasocial relation, der særligt på TikTok (Klug, Daniel, et al. 2023) giver brugerne mulighed for at deltage ved at dele deres egne oplevelser.

Dernæst er disse videoer generelt set formidlet, så de er lette at forstå. Men de scorer lavt på informationskvalitet, og der er stor risiko for misinformation (Jenny Wu, 2023).

Hvem har interesse i at booste spiral-bevægelsen?

Fremtrædende radikale kommentatorer har grebet fat i post-pandemiens mistillid til medicinske fagfolk og spredt misinformation som en måde at fraråde brugen af prævention på. 

Det gælder f.eks. Candace Owens, der er kendt for sine kontroversielle udtalelser og stærke støtte til den tidligere præsident Donald Trump og dennes politik. 

En fremtrædende kritiker af “politisk korrekthed”, identitetspolitik, og det, hun anser for at være offermentalitet i afroamerikanske og feministiske samfund.

Et andet eksempel på kulturkrig pakket ind i hyggesnak om “girlstuff” er det højreradikale kvindemagasin Evie. 

Her popper #IUV kritik op imellem rød løber, lipgloss og mode. Umuligt for den almindelige læser/bruger at skelne fra et andet modemagasin for kvinder – altså lige indtil man nærlæser. 

Magasinet bruger sin kulturelle krigsførelse til at vokse i popularitet og positionerer sig, med The Rolling Stones’ ord, som en slags Breitbart for kvinder. 

En platform, der har potentiale til at vinde betydelig terræn i kulturkrigene ved at positionere sig selv som en slags ”girlbossificeret” version af et medie i den højreorienterede mediefløj. 

Det “naturlige” bliver en perfekt trojansk hest for ultrakonservative holdninger og politik. Men det er let at overse, for der findes mange trends, fællesskaber eller hashtags, der ligner.

Det bliver ofte fremstillet som ufarligt og tiltrækkende, en tilbagevenden til rødderne eller en renere, mere autentisk måde at leve på – hvad enten det er sundhed eller livsstil, som vi skriver om i artiklen “#tradwife – radikalisering i forklæder eller blot endnu en trend?”.

Naturlighedsmemes som propaganda

I forbindelse med de mange nedlukninger gik der sport i bagværk og hjemmedyrkning, og #cottagecore trendede som æstetik, der hylder en traditionel vestlig bondekultur. Men hvor #cottagecore var Tumblr LGBTQ, har et andet eksempel på back-to-basic, #tradgirl eller #tradwife, sine rødder i 4chan og er blevet kaldt “the housewives of white supremacy”.

Naturlighedsmemes som propaganda, en metode til subtilt at introducere og normalisere ultrakonservative holdninger under dække af tradition og simplicitet, fylder måske ikke tilfældigt igen med valg i horisonten i flere lande. 

Når bevægelser tager fart i hashtags, er de sjældent isolerede – og særligt ikke, hvis der er et polariseringspotentiale. Prævention er et af de mest omdiskuterede emner – og lige nu superintensiveret af debatten om abort og kvinders rettigheder. 

Emnet berører en række vigtige og kontroversielle aspekter af samfundet og gøder konspirationsteorier, hvilket alt sammen er med til at få det til at gå viralt. Også i Danmark – i hvert fald i den ungdomskultur, der ser verden gennem TikTok. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.