Blikket fra balkonen ud over de 300.000 hujende danskere kan kun have bekræftet den nyslåede Kong Frederik X i, hvad vi allerede vidste: Aldrig har en dansk regent siddet så sikkert i sadlen. 

Spørgsmålet er, om alle de eksisterende royale traditioner skal føres videre ind i næste generation. Lad os tage et kig på listen over Kongelige Hofleverandører, som indtil videre kun gælder til 14. januar 2025. 

Blandt de godt hundrede virksomheder finder vi bl.a. leverandører til et veldækket dansk frokostbord (Beauvais, Castello, Danish Crown, De Danske Spritfabrikker, Harboes Bryggeri, Lurpak) og den velbjergede turists dosmerseddel til lufthavnsshoppingen (Kay Bojesen, Georg Jensen, Royal Copenhagen, Bang & Olufsen). 

Crownwashing?

Den royale blåstempling af danske virksomheder er mindre venligt blevet benævnt crownwashing, men der er da også flere nyere sager, hvor man kan diskutere, om hofleverandører lever op til udvælgelseskriterierne, som har fokus på ”kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed”, ifølge Kongehusets hjemmeside. 

Det gælder for eksempel Danish Crown, der er pt er involveret i en retssag om greenwashing i forbindelse med mærkningen ”klimakontrolleret gris”.

Det stemmer dårligt overens med både de nævnte kriterier og Frederik X’s mærkesager, der bl.a. er ”klimahensyn” og ”beskyttelse af socialt udsatte mennesker”, ifølge Kongehuset.

En styrke i markedsføring

Efter Kongehusets udmelding om at kaste hofleverandørbegrebet op i luften, er flere af leverandørerne stået frem og har understreget den store betydning, prædikatet har for deres forretninger. 

Det handler bl.a. om gennemslagskraft på hjemme- og måske især eksportmarkederne, hvor det er et kvalitetsstempel og en styrke i markedsføringen. 

Prædikatet er med andre ord salgsfremmende, og det vil være en alvorlig ridse i lakken at miste den royale anerkendelse. De berørte virksomheders brands er i risiko for at miste højde, hvorefter det kan blive nødvendigt at investere i at genetablere brandtilliden. 

Det må dog formodes at være umuligt at opnå den samme eventyrlige glans, som den royale blåstempling i dag kaster over facader, labels og indpakninger. 

Uigennemsigtig procedure gør Kongehuset sårbart

Den endelige udnævnelse til Kongelig Hofleverandør sker i dag på et for offentligheden uigennemsigtigt grundlag, hvilket gør Kongehuset sårbar over for mistanke om at være påvirkelige over for kommercielle interesser. 

Dét er ingen tjent med. Det stemmer heller ikke overens med tendensen blandt lovgivere og forbrugere, som entydigt peger væk fra private mærker, som vildleder forbrugerne med uigennemskuelige kriterier og standarder, og hen imod fuld objektivitet og transparens. 

Vi ser det også med Forbrugerombudsmandens forstærkede fokus på, at virksomheder ikke må greenwashe produkter med lovprisninger, som de ikke kan bære. 

Hvis man vil kalde sig bæredygtig, skal man kunne bevise det – og i yderste instans i retten. Og selv med klimaregnskaberne og livscyklusanalyserne på plads lyder anbefalingen, at man holder igen med den grønne markedsføring. 

Det er den virkelighed, Kongehuset taler ind i, når der skal tages stilling til fremtidige anmodninger om at blive Kongelig Hofleverandør. 

Skal være frontløber

Hvis ordningen skal fortsætte, bør Kongehuset sikre, at man indtager den rolle som en samlende og drivende kraft i den bæredygtige udvikling, man reelt har mulighed for at udfolde. 

Ved at fremstå som frontløber og forbillede kan Kongehuset gøre en positiv forskel, når det gælder om at overvinde de største udfordringer for menneskeheden.

Vi foreslår derfor, at Kongehuset redefinerer udvælgelseskriterierne, så de er i overensstemmelse med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Samtidig med at kriterierne omfattes af de samme formelle rapporteringskrav for bæredygtighed, som de store danske og europæiske virksomheder nu skal leve op til for at kunne kalde sig bæredygtige. 

Eksklusivitet kan fastholdes med ESG-krav

ESG-værktøjerne arbejder med et udvidet syn på bæredygtighed, som ikke kun skelner til de miljømæssige, men også til de sociale og ledelsesmæssige dimensioner af virksomhedernes aftryk. 

Eksklusiviteten i en udnævnelse til Kongelig Hofleverandør kan fastholdes ved at gøre kravene til minimumskrav, ligesom det fortsat bør være op til Hoffet selv at vurdere, hvilke virksomheder der skal kunne modtage og bevare titlen. 

Det sidste er vigtigt. Det er nemlig ikke alle de hæderkronede brands på listen, der har lavet det tilstrækkelige bæredygtige benarbejde til at dokumentere, at deres virksomhed agerer i tråd med tidens grønne ånd. 

Vi ved, at det for mange virksomheder er hjerteblod at kunne holde fast i deres royale identitet. Vi argumenterer derfor for at bruge den drivkraft til at skubbe den grønne omstilling videre – og vi håber, at den royale gnist vil opildne endnu flere virksomheder til at levere den nødvendige indsats.