Selvfølgelig, tænker du. Jeg holder da masser af pauser. Jeg står da tit ude ved kaffemaskinen og hyggescroller lidt. 

Og en pæn del af dagen går sædvanligvis med at booke billetter, tjekke aktiekurser, sælge møbler på Den Blå Avis og naturligvis holde øje med de spændende nyheder i e-Boks.

Alle pauser er ikke forsvundet. Den pause, der er ved at forsvinde, er den reelle hjernepause. Det er pausen, som effektivt genoplader tænkeevnen, genopfylder energidepoterne og sænker stressniveauet. 

Derfor holder vi ikke hjernepauser

Offline-pausen, hvor man bevæger sig fysisk væk fra sin skærm og foretager sig noget andet. 

Pausen, hvor man ikke er til rådighed og lidt på arbejde imens. 

Pausen, hvor man ikke håndterer private, digitale gøremål imens. Pausen, der på lang afstand signalerer: ”Jeg holder pause, and I’m proud.”

Men hvorfor pokker holder vi ikke gode hjernepauser? Det er vel bare at gøre det? Jeg tror, det hænger sådan her sammen.

Hvis pauser ikke er italesat som en accepteret og integreret del af arbejdet – samtidig med at mennesker har et fysiologisk behov for en hjernepause, især når arbejdet er kognitivt krævende – ja, så finder vi mennesker en diskret måde at få pauserne på alligevel. 

Puttepauser kamuflerer pauser som arbejde

Jeg kalder fænomenet for puttepauser.

Vi begynder at kamuflere de skamfulde pauser som arbejde. Lidt tv-serie samtidig med Skype-mødet. En mental lur til afdelingsmødet. En sygedag, selvom man ikke er så syg. 

Måske begynder vi endda at omkalfatre selve arbejdsopgaverne, så de i sig selv bliver mere afslappende og mindre anstrengende – som chefen, der fortalte mig, at han brugte møder som pauser.

Puttepauserne opstår, hvis man tror, man bliver opfattet som mindre dygtig eller effektiv, når man holder en synlig pause. Eller frygter, at man bliver afskediget eller skåret i bonus.

Lederen har et medansvar

Som leder skal man være opmærksom på puttepauserne og ikke straffe dem, der holder synlige pauser. 

Man kan derimod overveje at udnytte pausens potentiale til at løfte arbejdsmotivation og arbejdsglæde for dem, der ellers føler sig mest motiveret til noget quiet quitting. 

Måske skal der slås et slag for mere aktive, inspirerende og meningsfulde pauser, da mental træthed og svigtende koncentration kan være udløst af såvel overbebyrdelse som understimulering eller mangel på indflydelse og motivation?

Tør du – og kan du?

Når man begynder at snyde sig til pauser og kamuflere pause som arbejde, bliver onlinepausen et attraktivt valg, fordi den til forveksling ligner arbejde – i modsætning til en gåtur i dagslyset eller et slag bordtennis. 

Og nok er onlinepausen let og uforpligtende, men man går altså også glip af noget. Lidt ligesom at holde fisk som kæledyr.

Så mit spørgsmål til dig er: Tør du holde en ægte hjernepause? Kan du?

Indlægget er baseret på uddrag fra bogen ”Pause Power – hvordan vi får kvalitet i arbejdet og energi til livet med hjernepauser” af Pia Hauge (Gyldendal). Udkommet maj 2024.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.