Rådgivere: X er forkert kanalvalg til DSB-kampagne
Der er intet galt med budskabet, men valget af det sociale medie X som k-kanal fungerer ikke.
Det siger to rådgivere om DSB’s aktuelle kampagne for bæredygtighed til fagbladet Journalisten.
”Hvis man bruger denne her kanal til at sige: ’Nu er vi forsinket’, ’nu er vi forsinket’, ’nu er vi forsinket igen’, så kan man ikke også hver tredje gang sige: ’Men vi er også grønne’. For det er der ikke nogen, der vil høre på,” siger retorisk rådgiver Nanna Vestgaard til mediet.
Mest af alt fordi togene ikke kører.
— Robert Klemmensen (@RoKlemmensen) August 23, 2023
Hun bakkes op af strategisk rådgiver Steffen Hjaltelin. Begge rådgivere peger på, at X er en kanal, hvor DSB’s følgere forventer praktisk information om deres rejse.
Over for Journalisten fastholder DSB’s k-chef, Niels Otto Fisker, at trafikselskabet vil ”forbeholde os retten til at prøve nogle nye ting af”.
DSB’s bæredygtighedskampagne blev lanceret i begyndelsen af august og kører, ifølge Journalisten, også på LinkedIn og i Berlingske, Børsen og på Altinget.
Relaterede artikler:
Tidligere EB-chefredaktør får nyt job i Dansk Folkeparti
For abonnenter