Tryghedsgruppen vil mindske klimaaftryk i sin annoncering

Ifølge kommunikationsdirektør Morten Jakobsen vil Tryghedsgruppen lave en ansvarlighedspolitik for sin markedsføring.
Tryghedsgruppen vil kigge på klimaaftryk og etik i annoncering ved at lave en ansvarlighedspolitik for markedsføring. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tryghedsgruppen vil kigge på klimaaftryk og etik i annoncering ved at lave en ansvarlighedspolitik for markedsføring. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er brug for en større indsats for at dæmpe klimabelastningen af annoncering og gøre den mere etisk, lyder det fra Tryghedsgruppen, der driver Trygfonden og forsikringsselskabet Tryg, ifølge mediet Markedsføring.

Morten Jakobsen, kommunikationsdirektør i Tryghedsgruppen, forklarer, at man derfor er gået i gang med at udarbejde en konkret ansvarlighedspolitik for sin annoncering, hvilken skal dække hele kæden, fra produktionen af kampagner og budskaber, til hvordan annonceringen bliver placeret i medierne.

”Jeg drømmer om, at vores arbejde munder ud i, at vi har en konkret tjekliste, så vi aldrig gør noget, vi ikke vil. Her skal klimabelastningen også med. Det skal alligevel med i vores regnskab fra 2025, fordi vi er et holdingselskab. Og det er godt. Når først man er opmærksom på det, er man et skarn, hvis man ikke gør noget,” siger han.

Kommunikationsdirektøren understreger dog, at Trygfonden har en pligt til at nå ud til de rette målgrupper i Danmark med sine budskaber, og at der derfor vil være en afvejning mellem etik og klimahensyn og informationsmål, hvor man gerne vil nå bestemte målgrupper.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs