Regeringen har lovet, at landbruget ikke må miste job på grund af en ny CO2-afgift. Men ifølge regeringens egne beregninger vil der forsvinde 3150 job fra 2035.

Det er dog ikke en præmis, som fødevareminister Jacob Jensen (V) anerkender.

”Jeg anerkender ikke præmissen om, at der er arbejdspladser, der går bort. Der er arbejdspladser, der bliver, kan man sige, ændret til nogle andre opgaver, og det vil der være hver eneste dag i den danske arbejdsstyrke,” siger han.

Han kalder det ”tekniske beregninger fra Finansministeriet”, som ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden.

Hans pointe er, at der vil opstå nye job som følge af aftalen, fordi der blandt andet skal opføres en stor mængde skov.

Skovrejsningen giver nye arbejdspladser, så den estimerede samlede beskæftigelseseffekt lander på 1950 tabte arbejdspladser i 2035. Det svarer til tre procent af branchen i og omkring landbrug.

Det viser et notat, Økonomiministeriet har udgivet.

Da den grønne trepart blev præsenteret mandag aften, lød det fra regeringen, at aftalen ville koste mellem 1000 og 1500 job i landbruget i 2030.

I 2035 er tallet højere, viser ministeriets beregning.

Jacob Jensen uddyber, at nye investeringer i klimateknologier som pyrolyse og biogas vil modvirke jobtabet ved afgiften og udtagningen af jord.

Dermed vil landmænd, slagteriarbejdere og mejerister kunne blive omskolet. Ministeren mener ikke, at de nye job er for teknologisk krævende i forhold til de omskoledes tidligere erhverv.

De fleste tabte arbejdspladser vil være i Jylland.

”Det vil være de samme steder, altså ude i landdistrikterne, hvor landbruget fylder rigtig meget, at det vil være der, hvor eksempelvis biogassen skal ligge,” siger Jacob Jensen.

Han mener, at man kunne angribe regeringen, hvis den kun havde indført en ny CO2-afgift uden at investere andre steder, fordi der så ikke ville blive skabt nye arbejdspladser.

Men man skal se aftalen i dens ”fulde sammenhæng og ikke som en isoleret teoriberegning”.

Han kalder det ”mere end overordnet acceptabelt for Venstre” og varsler flere udspil for at veje op for de tabte arbejdspladser.

”Oven i det kommer vi til at følge op med både et turismeudspil og et landdistriktsudspil i den kommende tid. Det vil være de samme steder, hvor vi kan se, at arbejdspladserne bliver skabt,” siger han

Det tabte arbejdspladser skal ses i sammenhæng med, at der i Danmark er over tre millioner lønmodtagere, hvoraf 800.000 hvert år finder nyt job.