Tirsdag faldt afgørelsen.

Herlufsholm Kostskole skal tilbagebetale 27 mio. støttekroner til staten. Det står klart efter den endelige afgørelse i den tilsynssag, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har gennemført.

Tilsynssagen er en direkte konsekvens af dokumentarfilmen Herlufsholms hemmeligheder, der blev vist på TV 2 sidste forår.

Dokumentaren kunne fortælle om vold, grov mobning og seksuelle krænkelser blandt skolens elever. Handlinger, der i et vist omfang var sat i system som mangeårige traditioner.

Med afgørelsen har myndighederne sat et punktum i dokumentarens politisk-administrative efterspil.

Begyndelse, midte, slutning

Og mon ikke også Herlufsholm håber, at den dramatiske fortælling stopper her med det 27 mio. dyre punktum.

Den græske tænker Aristoteles definerede de helt basale krav til en historie som en begyndelse, en midte og en slutning.

Denne enkle struktur lader sig genkende i historien om den største krise i Herlufsholms 468-årige levetid, hvilken Herlufsholms hemmeligheder udløste.

Dramaets begyndelse er optakten til dokumentarens premiere. Foromtalen lover en bekræftelse af udbredte fordomme om kostskolens image som elitens brutale udklækningsanstalt.

Et image, der bl.a. er næret af tidligere års vidnesbyrd fra forhenværende elever og bliver læst ind i Jan Guillous selvbiografiske roman Ondskaben om kostskolen Solbacka, der blev filmatiseret i 2003.

I dramaets begyndelse forsøger Herlufsholms ledelse at foretage proaktiv issue management. Grundet foromtalen og ovennævnte fordomme er selvsamme ledelse dog allerede placeret i rollen som skurke i fortællingen.

Over for dem står heltene: De elever, der er ofre for vold, mobning og seksuelle krænkelser, som vil stå frem.

Det var med andre ord op ad bakke for netop ledelsen at tage luften ud af sagen.

Chokbølgen

Historiens midte er den chokbølge og dens efterdønninger, dokumentarens afsløringer sender gennem den offentlige debat. Fordommene om Herlufsholm blev slet og ret bekræftet.

Skolens rektor bliver fyret, og skolens bestyrelse går af. Konsekvenser, der i sig selv udstiller svagheden i de tidlige forsøg på at tale sagen ned.

Chokbølgen fra dokumentaren afstedkommer tillige reaktioner fra såvel statsministeren som Kongehuset.

Sidstnævnte har gennem årene kastet aristokratisk glans over Herlufsholm ved at lade deres børn gå på skolen. Med afsløringerne bliver kronprinsparret nu tvunget til at slå hånden af skolen. Ikke mindst, fordi kronprinsesse Mary har profileret sig på at kæmpe mod mobning.

Kronprinsparrets beslutning om at kappe båndene betyder omvendt et markant prestigetab for Herlufsholm, der gør ondt værre.

I offentligheden udkæmpes en kortvarig og ulige kamp mellem på den ene side politikere, myndigheder og folkestemningen og på den anden side en mindre gruppe Herlufsholm-ambassadører, der består af tidligere elever. 

De forsøger med ringe succes at skabe et pushback, der går imod det dystre billede, dokumentaren og dens vidnesbyrd har tegnet af kostskolen. Ikke mindst det forhold, at politiet indleder en efterforskning af en række sager om vold og krænkelser, heraf mindst en enkelt anmeldt af Herlufsholm selv, gør forsøget på at miskreditere dokumentarens afsløringer frugtesløse.

Og så går myndighederne i form af STUK ind i sagen og indleder tilsynssagen.

Afslutning?

Afgørelsen i den sag landede som nævnt tirsdag, ledsaget af et krav om tilbagebetaling af 27 mio. kroner.

Dermed har myndighederne sat deres punktum i sagsbehandlingen.

Spørgsmålet er så, om Herlufsholm også kan se afgørelsen som afslutningen på historien om deres krise?

Hovedbudskabet i den pressemeddelelse Herlufsholm udsendte tirsdag indikerer kraftigt, at det er ønsket og håbet.

“Herlufsholm har det seneste år gennemført historisk omfattende forandringer for at forbedre elevernes hverdag på skolen. Det er blandt andet sket gennem afskaffelse af utidssvarende traditioner, et omfattende forebyggelsesfokus, forbedrede fysiske rammer samt pædagogiske indsatser, der har styrket elevernes fællesskab og relationer,” skriver skolen og tilføjer:

“Vi oplever, at det har haft en positiv effekt, hvilket bekræftes af de nationale trivselsmålinger, hvor Herlufsholm nu ligger helt i top.”

Den indlysende fortælling mellem linjerne er, at Herlufsholm er videre og har lagt krisen bag sig. Målgruppen for pressemeddelelsen synes dog primært at være myndigheder og interne stakeholders. Særligt internt vil villigheden til at sætte punktum formentlig være stor.

Om historien har fundet sin afslutning i den brede offentlighed, der fik deres fordomme bekræftet af TV 2-dokumentaren, er straks mere usikkert. 

Det kræver et større stykke arbejde med at nulstille omdømmet og skabe en ny perception i befolkningen at nå dertil. Der skal mere end en kortfattet pressemeddelelse til.

Først og fremmest kræver det dog, at der ikke kommer så meget som en lillebitte ny sag, der kan genaktivere krisen.