DR dropper sine profiler på X

”Det står ganske enkelt ikke mål med vores ambitioner for public service,” siger DR-chef om den manglende mulighed for at redigere i kommentarsporet på det sociale medier X. 
DR vil fra den 1. august ikke længere være at finde på X. | Foto: Jonas Olufson
DR vil fra den 1. august ikke længere være at finde på X. | Foto: Jonas Olufson

Danmarks Radio har valgt at slette sine profiler på det sociale medie X, siger redaktionschef i DR Nyheder Anders Emil Møller til fagbladet Journalisten

Han fortæller, at beslutningen hænger sammen med, at DR ikke har mulighed for at moderere kommentarsporet på opslåede artikler på X, hvorfor den statslige public service-institution ikke kan sikre, at debatten holder sig inden for DR’s standarder. 

”Vi føler et stort ansvar for det miljø, der er omkring vores indhold. Det står ganske enkelt ikke mål med vores ambitioner for public service, og det står heller ikke mål med vores indsats mod digital chikane,” siger han til Journalisten. 

Beslutningen træder i kraft fra den 1. august og tæller profilerne DR Nyheder, Deadline, Debatten, P1, DR Nyheder Breaking, DR Sporten og DR’s koncernprofil.

(Denne artikel er leveret af Kforums søstermedie MediaWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også