Hvorfor liker alle Roskilde Kommune på Facebook?
Nogle kommuner præsterer bedre end andre på Facebook. Mange kommuner er dygtige til specifikke indholdstyper. Derfor er der ikke én entydig vinder, men flere vindere i forskellige kategorier.
Se dataanalysen af de 98 kommuner på Facebook i 2024 her.
Se top-25 over Facebook-posts år til dato 2024 her.
Se vækst i følgere, år til dato 2024.
Ærø er suverænt bedst til at skabe interaktion, tæt fulgt af Halsnæs, Fanø og Greve. Norddjurs, Randers og Skanderborg vokser derimod mest i fans og følgere. De kommuner, som er bedst til at skabe engagement og vokse på en og samme tid, er Køge, Assens og Roskilde.
Succes tilfalder tit one hit wonder-hitmagerne
Hvem der vinder på Facebook, er en hit-økonomi. Har kommunen et Facebook-indlæg, som hitter stort, bliver kommunen et stort hit. Det vil sige, at ekstrem succes med blot et enkelt indslag betyder ekstremt meget for ens placering i det samlede klassement. Roskilde Kommune når eksempelvis toppen delvist pga. af et enkelt indlæg den 7. maj, med en interaktion på hele 0,5 procent.
Man kunne derfor argumentere for, at den slags outlier hit-posts skulle renses ud af data, så man kun så på den stabile succesrige indsats over lang tid og ikke de heldige one hit wonder-hitmagere. På den anden side er antallet af hit relativt beskedne i den samlede data. Her er under 20 hit opslag i perioden.
Pointen er at man stadig kan se og anerkende de kommuner, som gør det godt på Facebook over lang tid, lidt længere nede på listen. Det er vel også en smule uretfærdigt at straffe og ekskludere nogle kommuner, fordi de skaber hit på Facebook af held og forstand på en og samme tid? Det er derfor lidt svært at sige, at en kommune gør det meget bedre, for mange gør det godt på forskellige måder som enten hitmagere eller slidere.
God karma og lovestorms er normen
Når man analyserer landets kommuner på Facebook, er der én ting, som står lysende klart. På trods af lokale konflikter og politiske problemer er de kommunale Facebooksider et rum og en ramme for en sand lovestorm af lokalpatriotisme og lokalt sammenhold. Her rundes op, og her dyrkes fællesskabet. Her hygges der mere, end der hades. Det viser sig ved, at top-25-indslagene alle handler om positive nyheder. Borgerne har så at sige kommunens ryg på Facebook og omvendt. Hvor Facebook her står i modsætning til en lokal pressedækning, som kan være kritisk og skabe mere splid.
Selv på Randers Kommunes Facebook fylder hyggeriet meget, og med Nordic Waste-skandalen har der ellers været et stort potentiale for vrede og kritik. Tragikomisk er Randers Kommunes mest delte indlæg en præsentation om ny affaldssortering. Det gælder desværre ikke Nordic Waste.
På de kommunale Facebooksider hylder man de lokale helte og de lokale succeshistorier i en spiral af anerkendelse og samfundssind. Her er god karma, og her er plads til, at alle ses som en del af det kommunale sammenhold. Denne lovestorm og gode karma viser sig som ti typiske typer af hyggeligt indhold, som likes, deles og læses. Jo mere af den slags indhold, jo mere engagement og anerkendelse får man retur fra borgerne og de kommunalt ansatte.
Lad os tage de ti typer af hyggeligt indhold fra start til slut, hvilket virker og skaber god karma i og omkring kommunen.
1. Vi liker sjove, hyggelige, lokalpatriotiske virale videoer og optrin med kommunal service og institutioner med et humoristisk glimt i øjet. Gerne med dyr i den humoristiske hovedrolle
Årets mest likede kommunale Facebook-opslag er en lille hyggelig video med en forvirret andemor med ællinger på jobcentret i Roskilde Kommune. Dens slags lokale feel good-historier skaber fællesskab, følelser og hygge. Dette peger tilbage på, at vi ofte liker kommuners Facebook-indhold, som styrker og signalerer samfundssind og lokalpatriotisme. Hvis den slags indhold så også samtidigt er sjovt med en twistet ekstrasjov tekst og vækker de moderlige følelser, så liker, læser og deler vi alle. Se videoen her, med den tekstforfatterværdige tekst:
Andemor gik forkert til jobcenteret. Hun er jo øjensynligt stadig på barsel, så vi fik lige vist hende og ællingerne over til pladsANDvisningen i stedet for. #andetidersroskilde
Det kan også være en banal fascination af kommunens tekniske udstyr, som vækker den barnlige interesse, for eksempel sne og snerydning. Nummer to på listen over de mest virale videoer er således den lille video om Randers Kommunes sneslynge, der kun er i aktion hvert tiende år. Fascinerende på en både barnlig og lokalpatriotisk måde Se blot her:
2. Vi liker og deler vigtige nyheder om vejr og vind, fordi vi gerne vil hjælpe vores medborgere i kommunen
Hvis vi ikke ved, hvad vi skal tale med vores medborgere om, så taler vi om vejret. Vejret er vores fælles præmis, sorg og glæde. Vi vil gerne hjælpe vores medborgere og give dem de vigtige nyheder. Specielt, hvis det blot kræver et klik og handler om dårligt vejr i kommunen, som kan være farligt. Den kommunale Facebookside er derfor et yderst effektivt nyhedsmedie for hårde, faktuelle, lokale meteorologiske nyheder om vejr og vind. Det er nemlig det perfekte medie til at advare borgerne mod det danske vejrs svigefuldheder. Specielt om vinteren, hvor sne og dårligt føre kan være farligt. Viraliteten vokser, hvis Facebook-posten indeholder en direkte opfordring til at dele og hjælpe andre medborgere. Det kræver blot et klik, men det føles rart at hjælpe og dele kritisk vejrviden med sine medborgere. Se blot her:
3. Vi liker historien om den kommunale helt/heltinde, som gør en ekstra indsats
Vi har brug for helte i hverdagen og lokalområdet. De har brug for os til at blive set og anerkendt. Vi liker og deler derfor gerne indslag om kommunalt ansatte, som gør en heltegerning. Ansatte, som gør en ekstra indsats for det kommunale sammenhold og samfundssind. Historien om sygeplejersken fra Egedal Kommune, som på trods af sne og slud kører ud, er et illustrativt eksempel. Vi elsker det som borgere, og sympatien bliver ikke mindre, når det i det aktuelle eksempel er hendes mand, som frivilligt hjælper hende og kommunen. Se blot her:
Og her er heltehistorien om Anne i Ærø Kommune, hvilken også er en hvervevideo for flere sygeplejersker på Ærø. Det kan man naturligvis godt lide på Ærø. Det handler om at sikre den fælles folkesundhed på den lille ø.
4. Vi liker historier om sammenhold og solidaritet, hvor borgerne i fællesskab er fællesskabets helte og heltinder
Vi liker historier om, hvordan lokalt sammenhold og samfundssind blandt borgerne beskytter og hjælper en kommune mod en ydre fjende, som f.eks. dårligt vejr. Det illustrative eksempel er denne post fra Silkeborg Kommune om, hvordan anonyme borgere hjalp under en snestorm.
Et andet godt eksempel er den fantastiske feel good-historie om, hvordan Aarø Færgefart hjalp en fødende kvinde fra Aarø i et forfærdeligt stormvejr. En opbyggelig historie om, at hjælpe og sikre livets mirakel kan ske fyldest. Den har fået over 3000 likes.
5. Vi liker historier om lokale virksomheder, som tager et socialt ansvar og viser lokalt samfundssind
Et godt eksempel er historien om låsesmeden i Ishøj, der tager en socialt udsat lærling ind.
Hvorfor liker vi det? Fordi vi bliver glade og gerne vil bekræftes i, at der sker gode ting drevet af gode mennesker i lokalområdet. Altså, at vi bor et godt sted.
6. Vi liker, når kommunen positivt anerkendes og ses af resten af verden, f.eks. officielt besøg af Obama, dronningen, Royal Run eller kongeskibet
Et kongeligt besøg er en anerkendelse af vores lokalområde, som samler alle. Det giver mange likes. Vi liker nemlig, at det lokale bliver set og anerkendt som en del af det nationale fællesskab.
Her kommer Obama til Næstved, og det er jo bare kæmpestort med selveste Obama.
7. Vi liker lokale succeshistorier, som skaber og udspringer af det sociale fællesskab og en fælles kommunal indsats, f.eks. inden for sport.
En lokal sportssejr er en sejr for lokalområdet og bekræfter det lokale selvværd. Det er beviset på, at vi kan noget, og vi bliver anerkendt for at kunne noget. Idealeksemplet er Silkeborg Kommune.
8. Vi liker de hyperlokale nyheder, hvis de er nyheder med stort N, eller de vækker vores fascination for natur, teknik, miljø eller kultur. Gerne hvis nyheden knytter sig til større kampe og positive tendenser, såsom kampen for biodiversitet.
Vi er som borgere alle optaget af kampen for miljø og klima. Hvis lokale tiltag kan bevise, at kommunen tager del i kampen, liker vi løs. Her de biodiverse køer i Greve.
9. Vi liker de gode, lokale historier: fælles smukke natursansninger; dem, der rituelt siger noget om, hvem vi er som kommune – eller slet og ret god sladder.
Vi er fælles om de fælles naturoplevelser, som vi er fælles om sne og slud. Denne fælles natursansning i kommunen på tværs af klasser og geografi vil vi gerne like og anerkende. Det skaber nemlig mere fællesskab, når man peger på de fælles, almenmenneskelige oplevelser. Her nordlys over Assens som et godt eksempel:
Vi liker fejring af lokale institutioner, borgere eller tiltag, som vi er fælles om. Vi liker også historier om positive sociale, kulturelle og miljømæssige tiltag, som gør vores kommune til et bedre sted og understøtter vores fællesskab. For eksempel er der mange, som har været nysgerrige på og glade for, at der er fundet en forpagter til Kosmorama i Halsnæs Kommune.
Her fejres lokalområdets institutioner:
10. Vi liker historien om borgeren, som en helt, der gør noget frivilligt for fællesskabet drevet af en privat og personlig idealisme
Nogle mennesker vælger at gøre en ekstra, frivillig indsats og gør noget for fællesskabet på tværs af generationer. Den slags samfundssind og heltegerning sætter vi stor pris på. Det vil vi gerne anerkende.
Alt i alt er det, som virker på Facebook for kommunen, det, som virker godt i virkeligheden. Vi vil det kommunale sammenhold, samværet og den fælles lokale patriotisme. Hvis du som kommune vil lykkes på Facebook, skal du kommunikere ind i den dybe kærlighed til det lille sted i verden, som nu engang er kommunens ramme og hjerterum. Det er nemlig værd at like og dele, for at det kan vokse sig stærkere.
Se dataanalysen af de 98 kommuner på Facebook i 2024 her.
