Ni trends til NGO’er, medlems- og indsamlingsorganisationer til 2024
De sidste par år har været præget af svære ydre omstændigheder for mange medlems- og indsamlingsorganisationer. Corona og energikrisen betød sidste år, at mange menneskers leveomkostninger steg voldsomt. Prisen for dagligvarer steg betydeligt.
”The cost of living-crisis”, som tendensen straks blev døbt i England, førte hurtigt til en ”Cost of giving-crisis”, hvor mange skar ned på deres støtte til velgørenhed og opsagde deres medlemskaber. Da vi hver især gennemgik vores kontoudtog på jagt efter ekstra kroner til energiregningen, fravalgte nogle deres medlemskaber eller støtte til NGO’er.
Erfaringerne fra bl.a. finanskrisen, efterfulgt af coronakrisen og energikrisen viser dog, at frafaldet ofte hurtigt stabiliserer sig for de fleste organisationer. Frafaldskurven flader ud og finder et mere normalt leje.
Øget indtjening i indsamlingsbranchen
Forandringer og en vis grad af ”undtagelsestilstand” er blevet det nye normale og vil være det i årene, der kommer. De organisationer, der forstår at manøvrere i et uroligt farvand, har en markant konkurrencefordel.
Men selvom vi fortsat har krig i Ukraine, og der er mangel på arbejdskraft, viser de nyeste tal fra ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, red.) en stigende indtjening i indsamlingsbranchen. Mange indsamlingsorganisationer har med succes udviklet flere indkomststrømme udover de traditionelle, og de fleste har effektivt diversificeret deres indtjeningsstrømme og dermed spredt budgetrisikoen ud på flere kanaler.
Forventningen er, at indtjeningen fra NGO’er og indsamlingsorganisationer vil fortsætte med at stige, omend svagt, i 2024 og de efterfølgende år, især drevet af donationer fra fonde og privatpersoner, med fokus på forbedret markedsføring, krydssalg og værdimaksimering fra organisationernes side.
Organisationerne vil formå at få mere opbakning og engagement ud af hver enkelt af os – ikke nødvendigvis i antal støtter, men i kroner og øre. Her kan de politiske partier og fagbevægelsen med fordel kigge til NGO’erne for inspiration til deres engagementsarbejde.
Kapacitetsopbygning – med fonde i ryggen
Som forudset vil vi i 2024 og årene derefter opleve, at mange organisationer forbedrer deres fundraising og medlemsrekruttering. Og heldigvis for det. Men vi vil også opleve, at afstanden mellem de forskellige organisationer øges.
Stadig mange af de mindre og mellemstore medlemsorganisationer, partier, fagforeninger og NGO’er kæmper med den øgede kompleksitet inden for medlemsrekruttering. Flere halter bagud med hensyn til interne kompetencer og evnen til at investere i markedsføring, automatisering, databaser, IT, kunstig intelligens og specialiserede medarbejdere.
I 2024 vil vi se, at organisationer, som fokuserer strategisk på at tiltrække nye medlemmer og indsamle midler, eller dem, der finder og udnytter deres unikke position i markedet, vil skille sig markant ud fra mængden.
Især vil vi i det nye år se, at de organisationer, der hurtigt tilpasser sig teknologiske forandringer, vil opnå en betydelig fordel. De vil opleve reducerede driftsomkostninger og øget effektivitet i kraft af bl.a. automatiseringer og bedre brug af data.
De organisationer, som formår at kombinere disse elementer med personlig tilpasning og et stærkt fokus på at udvikle solide relationer til donorer eller medlemmer, vil opnå succes.
En positiv udvikling er, at flere almennyttige fonde i 2024 planlægger at intensivere deres støtte til kapacitets- og kompetenceopbygning i civilsamfundet. Det gælder også de områder, hvor fondene tidligere har kviet sig ved at støtte, ikke mindst når det handler om netop medlemsrekruttering og øget fundraising.
Kunstig intelligens giver superkræfter
Vi kommer ikke udenom, at den nok største trend i 2024 og i årene efter bliver anvendelsen af kunstig intelligens – også når det gælder NGO’er og medlemsorganisationer.
På højde med opfindelsen af internettet eller mobiltelefonen ligger AI som et fundamentalt skifte i den måde, vi som medlemsorganisationer og NGO’er kommer til at arbejde i fremtiden. Det gælder en lang række områder, for eksempel optimering af forretningsprocesser, markedsføringsstrategier eller strategiske beslutninger.
Et aspekt, hvor AI er særlig brugbart, er inden for forudsigende analyser. Analyserne kommer til at hjælpe medlemsorganisationer og NGO’er med at identificere potentielle medlemmer eller donorer, forudsige deres sandsynlighed for at donere, melde sig ud og endda forudsige det optimale tidspunkt for at bede om en donation.
Selvfølgelig vil AI ikke erstatte mennesker i medlemsorganisationer. Menneskelig empati, kreativitet og etisk dømmekraft vil altid være uundværlige i vores organisationer, også fremover. Men kunstig intelligens kan supplere vores arbejde, udføre administrativt arbejde for os, frigøre ”varme hænder” til andre opgaver, og teknologien vil navnlig give superkræfter til dem, der mestrer den. De kan opnå mere.
De NGO’er og medlemsorganisationer, der forstår at anvende AI i deres indsamlingsarbejde, vil kunne skabe større impact for den sag, de er sat i verden for. Og det vil gøre medarbejdere, der forstår at anvende AI, mere attraktive for organisationerne.
AI-safeguarding
I 2024 bliver det afgørende for organisationerne at overveje og formulere politikker for ansvarlig AI-brug og navigere i forhold til governance for både interne og eksterne målgrupper.
Vi skal som medlemsorganisationer og NGO’er udnytte de muligheder, AI tilbyder. Samtidig skal vi diskutere værdier og etik undervejs og sikre – eller ”safeguard” – vores organisationer mod misbrug.
Jeres medlemmer og støtter er ikke segmenter
Prædefinerede segmenter, der er baseret på demografiske oplysninger, er ovre i 2024. Vi bevæger os nu mere hen imod direkte dialog med den enkelte person i stedet for at behandle personer som medlemmer af demografiske segmenter eller grupper. Flere variabler vil i årene, der kommer, udgøre grundlaget for, hvilke initiativer der skal sættes i gang, og hvordan medlemmet eller donoren skal håndteres.
En kombination af forskellige demografiske data og adfærdsmønstre vil i 2024 og frem skabe skræddersyede løsninger for hver enkelt donor og medlem.
Dette resulterer i en mere tilpasset og personlig kommunikation samt opfølgning med donorer og medlemmer, der igen forstærker relationen og øger engagementet.
Vi laver vores egne organisationer
Vi ser i disse år, at en række succesfulde velgørende indsamlings- og medlemsorganisationer opstår, hvilke er startet og drevet af entreprenante ildsjæle. Disse organisationer er succesfulde og deler et fællestræk: en stærk personlig drivkraft og vilje fra stifterne. Det vil vi se mere af i årene, der kommer.
Ejerskab af data og nye kommunikationskanaler
NGO’er og medlemsorganisationer kommer i 2024 til at genoverveje deres kanalvalg. Det står efterhånden klart, at det er for risikofyldt at stole på kun én indtægtskilde eller kommunikationskanal. Mange organisationer ser, hvordan de er blevet alt for afhængige af skiftende betingelser fra Meta (Facebook/Instagram) og indflydelsen fra organisationer som Twitter/X.com
Vi vil derfor se, at organisationerne udvider deres række af kanaler for at undgå for stor afhængighed af specifikke platforme som Google og Meta. Dette skridt vil mindske risici, holde engagementet oppe og, vigtigst af alt, styrke organisationernes ejerskab over deres egne data.
Øget fokus på opbygning af lister
Flere organisationer vil fokusere på at skabe lister for at tiltrække nye potentielle støtter. Initiativer som underskriftsindsamlinger, appeller, quizzer, tests og konkurrencer vil fortsat i 2024 være en helt central del af organisationerns engagementsarbejde.
Tilgangen vil understøtte et værdimatch mellem den value proposition, vi som organisationer opstiller, og det emne, som personen bliver rekrutteret på. Men det vil samtidig tiltrække individer, der er interesseret i specifikke emner i stedet for organisationens samlede virke.
I 2024 forventer vi at se en fortsat afmatning i brugen af Facebook Fundraisers i Danmark. Det er, som om Meta har slukket for tidligere års indbyggede viralitet og algoritmemedvind, når det gælder Facebooks Fundraising Tools, der ellers tidligere har kunnet understøtte kampagner, der har genereret 10.000 leads. De tider vil være forbi i 2024.
Det politiske manifest: en driver for handling
I 2024 vil vi se flere politiske manifester rullet ud og i kombination med Facebook Lead Ads. Et ”manifest” kan være en driver for handling, der kombinerer en politisk sag med folkeligt engagement.
En slags underskriftsindsamling på speed, som da den danske NGO GirlTalk, der arbejder på at forebygge mistrivslen blandt unge piger og kvinder, lancerede deres ”Stop mistrivslen”-kampagne og genererede 10.000 leads på fire uger.
”Stop mistrivslen”-manifestet har resulteret i, at GirlTalk næsten har firedoblet deres e-mail database, og samtidig har kampagnen lagt grunden til organisationens fundraising-strategi fremover. En tilgang, som vi vil se flere organisationer kopiere i 2024.
