Beyoncé og D1ma har mystikken til fælles, og den virker stadig i 2024.

“Den store popstjerne er død”… eller er den? I en periode, hvor tilgængeligheden har været et nøgleord i fortællingen om, hvordan musikere skal bære sig selv og deres musik frem i et fragmenteret musiklandskab og onlineunivers, vender en gammel kending nu tilbage: mystikken – eller bestræbelsen for den.

Men hvordan virker det anno 2024? Og hvordan kommer det til udtryk hos danske såvel som udenlandske stjerner?

Der findes to typer mennesker – og vi refererer her ikke til Britney Spears’ indledende vers i “Circus”, hvor der skelnes mellem entertainers og observers. Vi refererer i stedet til to former for musikere, der p.t. begge eksisterer i nutidens musiklandskab: den tilgængelige og den utilgængelige. Groft sagt.

På toilettet med stjernerne

Har du været på TikTok de seneste par år, har du helt sikkert set din yndlingskunstner vise alt fra diverse morgenrutiner i en vlog til GRWM-videoer, før de går på scenen.

Eksemplerne er uendelige. Alt fra Beyoncé, der laver en unboxing-video af sin nye parfume; Doja Cat, der går live på Instagram, mens hun i bedste Doja-stil vaper derudad og taler om at elske sin buzzcut, og til danske artister, som Bathsheba, der ærligt, modigt og sårbart åbner op om de svære følelser på TikTok og Instagram.

Alle disse eksempler giver oplevelsen af en nærværende popstjerne, der lige så godt kunne være din bedste ven. Selvom denne strategi har ført til flere fans hos mange, især nyere artister, har den selvsamme strategi – eller bevægelse – på sociale medier gennem mange år også initieret fortællingen om “den store popstjernes død”.

Trods det eksisterer den parasociale relation mellem fan og stjerne i bedste velgående – og dog, for i dag udfordres den selvsamme udvikling, vi har set de sidste par år, af en ny, men samtidig ældgammel strategi: mystikken – eller bestræbelsen for den.

Mystikkens maske

Gulddreng gjorde det tilbage i 2016, og i dag har en ny maske taget den danske musikscene med storm. Den maske ejes af D1ma. Den maskerede og poppede rapstjerne har mindet os om den lidt glemte – i hvert fald i de sidste par år – kunstform i mystikkens utilgængelighed. Han har med mystikkens kraft gjort kometkarriere, ligesom Gulddreng, der med sit Midas-touch lavede alt, han rørte ved, til guld.

Skuer man over til vores nordiske naboer, hitter de maskerede grupper Beathoven og Ballinciaga, og på verdensplan er Daft Punk, Gorillaz og Sia blandt nogle af dem, der også dyrker mystikken som en del af deres artistiske grund-DNA. 

Det har de gjort længe. Men hvorfor fungerer mystikken så godt? Her kan man anskue mystikken som et greb for konceptualisering og et greb, der også kan defineres af tid – altså, hvornår man vælger at lave maskefaldet, hvis man overhovedet gør det, og i så fald: Hvordan man gør det. De to strategier behøver ikke være modpoler. Tværtimod faktisk.

For Gulddreng startede mystikken konceptuelt, der netop bevægede sig over og blev et tidsligt greb, da han lod masken falde i 2018 efter to hæsblæsende år i et alias. For D1ma har publikum stadig til gode at få afsløret, hvem der gemmer sig bag masken. 

Spørgsmålet er, om det handler om tid, før dette sker, eller om D1mas grundlag forbliver det samme som for Daft Punk og altså forbliver et konceptuelt greb. 

Det kan, sjovt nok, kun tiden vise. Publikums nysgerrighed er i hvert fald sat på prøve – og som altid drages mennesket af mysterier, som pirrer og fastholder ens fokus og opmærksomhed på det ukendte og utilgængelige, vi ikke ved, hvordan ender.

Ben i hver lejr

En person, der dog altid har brugt utilgængelighed, mystik og på mange måder også uopnåelighed, som redskab i sin musikalske karriere, er Beyoncé. Indtil for nyligt, vil nogle dog mene. Da Beyoncé i slutningen af 2023 valgte at dele en unboxing-video af sin egen parfume, fik det en del omtale online. Mest af alt blev det kommenteret på i form af memes og andre humoristiske reaktionsformer.

Hvis nogen havde sagt til os, at vi i 2023 ville se Beyoncé unboxe en parfume i bedste influencer-stil, ja, så havde vi ikke troet dem. For selvfølgelig ville en af verdens mest kendte stjerner – som i øvrigt er notorisk kendt for sit yderst private og til tider næsten mekanisk uopnåelige gemyt – ikke gøre dette. For hvorfor skulle hun?

Men det gjorde hun så, og internettet så måbende med. Ligesom de så måbende med, da hun efter et af sine Renaissance World Tour-shows endte med at dele håndklæder ud til fans i en lufthavn i Spanien. Og internettet? Ja, det flød atter over, da videoer af en selvironisk Beyoncé interagerede med publikum, mens hun bevidst gentagende gang lavede “Coco Chanel” om til “Coco Canel” under sin performance af sangen “Heated”.

Eksempler er der med andre ord mange af, men der er kun én Beyoncé, og hun er en af de absolut mest markante eksempler på en nutidig verdensstjerne, der i dag vælger at mikse brugen af mystik og utilgængelighed med tilgængelighed og relatérbarhed –så relatérbar, som Beyoncé nu engang kan blive. Her bliver effekten af tilgængeligheden så stor, fordi den tidsligt brydes af en ellers altid mystisk tilstedeværelse i underholdningsbranchen.

Opmærksomhedskampens fortid, nutid og fremtid

I den nærmest forglemte COVID-tid blev stjernerne til vores virtuelle bedste venner, og i dag ser vi altså nu ind i et musikalsk landskab, som låner elementer fra fortiden. En fortid, hvor det tætteste vi kunne komme på stjernerne, var gennem selektive interviews, som de lavede med alt fra musikkanaler som MTV og VH1 til verdenskendte musikmagasiner som Rolling Stone Magazine og Music Week. Alting rejste langsommere.

Dele af kulturpressen er der dog stadig den dag i dag, men de konkurrerer med lynets hastighed med de sociale medier. Digitale platforme, som flere stjerner har gjort til deres primære talerør.

Spørgsmålet er dog bare, hvor meget disse digitale talerør fortsat vil blive brugt som de primære strategisk-kreative outlets for musikernes selvfortællinger. Og i så fald hvordan de vil blive brugt. Kan mystikken mon overføres til platformenes ellers rimelig in your face, krævende præmis og algoritmer? Og endnu vigtigere, hvor effektive, spændende og brugbare vil de overhovedet være for fans og andre modtagere i den nærmeste fremtid?

Offline-liv er værd at stræbe efter

En fremtid, som flere internet- og generationseksperter i øvrigt spår til at blive domineret af nye, kommende generationer, der anskuer det nærværende offline-liv som værende en eksklusiv luksus, der er værd at stræbe efter og værne om.

Kampen for den enkeltes opmærksomhed er med andre ord benhård allerede i dag, og den vil formentlig kun blive endnu hårdere. Hvad der dog reelt set kommer til at ske, ja, det kan atter, stadig sjovt, kun tiden vise. 

Indtil da vil vi skamløst lade os drage af de små glimt, vi får af mennesket bag fænomenet Beyoncé, når hun bryder sin mystiske backstage persona, samtidig med at vi spændt holder øje med den maskerede hitmager D1mas næste skridt. 

Én ting, vi dog ikke behøver vente på, er, hvad tiden fortæller os allerede nu: Utilgængeligheden som greb er tilbage, og den sameksisterer i bedste velgående med tilgængelighedsgrebet. Hvad der har størst værdi for dig, vil vi lade dig om at vurdere – hvad end du er musiker eller fan.

Analysen udspringer af skribenternes personlige holdninger og er ikke udtryk for Warner Music Denmarks holdninger. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.