Ny teknologi skaber altid ubegrundet frygt og fascination. Først når teknologien bliver hverdag og folkeeje, kan vi for alvor se, hvordan den gør en forskel for hvad, hvem og hvordan. Det gælder naturligvis også for AI. Lige nu er det early days for AI-nyheder, så det er svært at vide, om det bliver fake, flop eller en fantastisk fidus for medierne. 

Lige nu har medierne taget jahatten på. De ser en fidus og er positivt optagede af, hvordan AI kan skabe bedre, flere og billigere nyheder. Hvordan har nyhedsbrugerne det med den journalistiske AI-vision? Ser de det som fake, flop eller fidus? 

Det har forskere fra Reuters Institute netop undersøgt i en stor, tværnational undersøgelse i seks lande. Den giver et mere nøgternt blik på, hvad AI-nyheder gør for læselyst og betalingsvillighed.

Her er undersøgelsens vigtigste konklusioner. Først om den generelle opfattelse af AI. Dernæst om, hvordan AI-nyheder opfattes lige nu i seks forskellige lande. Afsluttende en opsamlende refleksion over AI-nyheder. 

Kendskabet til AI er stort, men vi danskere bruger det sjældent. Det mest kendte og brugte er naturligvis ChatGPT.

Kun tre procent af danskerne bruger AI dagligt, mens kun 35 pct. samlet bruger det regelmæssigt. Altså kun omkring hver tredje dansker. Samtidig er det hele 64 pct. af de adspurgte danskere, som aldrig har hørt om AI eller aldrig bruger det på trods det store kendskab. 

Her er tydeligvis stadig lang vej fra omtalt AI-hype, til at AI er et udbredt redskab for alt og alle i praksis. ChatGPT er dog det mest brugte og mest kendte af AI-værktøjerne. Det er også markant mere kendt end de nærmeste to konkurrenter, Google Gemini og Microsoft Copilot, hvilket tydeligt kan læses ud af figuren.

Vi bruger AI til at søge, eksperimentere og mindre skriftlige opgaver som mails, skoleopgaver og skriftlige ansøgninger

Nyhedsbrugerne er i tvivl, om AI-nyheder vil forandre deres medievaner til noget bedre, men én ting står lysende klart efter de første snart to år med teknologien: Generativ AI search er fremtiden. Chat-formatet bliver det nye format og søge-interface for alt og alle. 

ChatGPT er derfor Googles afløser, hvis ikke Google lærer af det nye redskab. Hvad der også er grunden til, at Google har lanceret AI generative search for at tage konkurrencen op. Google will do the googling for you fremover, som de siger. 

Dette betyder også at Google og ChatGPT vil levere langt mindre trafik til verdens hjemmesider, fordi disse sider med deres chat-interface bliver alle hjemmesiders hjemmeside.

Det kan man også se ud af tallene i undersøgelsen, som viser, at vi bruger ChatGPT til faktuelle spørgsmål (11 pct.) eller for at spørge til råds (10 pct.). Endelig kan man se ud af tallene, at vi stadig er i en eksperimenterende fase, både når det gælder søgning (9 pct.) og indholdsproduktion (11 pct.). 

En af AI’s store generative styrker er, at den tænker anderledes end os mennesker, som hurtigt kan fanges ind i bestemte mønstre og tankestrømme. Den “tænker ud af boksen for os”, fordi den kategoriserer verden anderledes end os. 

Denne anderledeshed kan vække vores kreativitet. Her gør AI en forskel ved at komme med nye og andre ideer for at udvide og provokere vores egne menneskeskabte ideer. Sjovt nok er der få af de adspurgte, som bruger AI til at finde nyheder. Hvad der også hænger sammen med, at teknologien først for nylig er blevet opdateret med adgang til ny viden og nyheder. 

Hvad der stiller begrundet spørgsmål ved analysens validitet, for hvordan kan nyhedsbrugerne være så kritiske over for AI-nyheder, når det er en så lille del af deres medieforbrug? På den anden side er det beskedne forbrug vel også et validt udtryk for deres fravalg og oplevelse af, at AI-nyheder er værdiløse.

Mange vil ikke betale for AI-genererede nyheder, som de opfatter som mindre værd

Medierne omfavner i øjeblikket AI-udviklinger og ser muligheder for at producere flere nyheder hurtigere og billigere. Det er ikke nødvendigvis noget, nyhedsbrugerne vil betale for. Omkring halvdelen er mindre villige til at betale for AI-genererede nyheder. 

En alt for voldsom udrulning af AI-nyheder kan medføre tab af indtægter og en discount-devaluering af nyheder som produkt og selve nyhedsinstitutionen. En potentiel fare ved AI-nyheder, jeg også selv tidligere har behandlet og advaret imod. 

Denne frygt viser sig også ved, at mange af de adspurgte mener, AI vil gøre nyheder og journalistik dårligere. AI er ikke en løsning til bedre og mere journalistik, men et problem, som kan undergrave tilliden til medierne.

Nyhedsbrugerne ønsker AI brugt usynligt i mediernes backend, og de er modstandere af synlig og ambitiøs frontstage-brug af AI som AI-nyheder med stort N

Modstand mod syntetiske nyheder og synlig brug af AI er udbredt. Nyhedsbrugerne og seerne ønsker, at AI skal bruges til at løse banale, praktiske problemer, såsom korrektur og oversættelse “behind the scences” i alverdens newsrooms. 

Her er tydeligvis en stor utryghed ved en mere ambitiøs og synlig brug af AI, hvor nyheder og hele nyhedsuniverset bliver syntetisk, som eksempelvis med syntetisk AI-tv-værter. Et redaktionelt greb, som nyhedsbrugerne er mest kritiske over for af alle AI-tiltag. Her er en frygt for, at AI-nyheder vil medføre, at vi ikke længere kan skelne sandt fra falsk og iscenesat fra virkeligt. 

AI-nyheder opfattes som mere utroværdige og uigennemsigtige, som primært er billigere at producere

For nyhedsbrugerne er AI i nyheder primært en gevinst og besparelse for medierne, mens nyhedsbrugerne betaler en pris for nyheder, som er mindre gennemsigtige og troværdige. 

En god forretning og et win for medierne, men et lose og et dårligere produkt for nyhedskunderne. For dem er AI-nyheder discount-nyheder, som er billigere at producere, men også opfattes som mindre værdifulde og mere utroværdige. Ifølge de kommende kunder er det svært at se, hvorfor nyhederne skulle blive bedre af mere AI, snarere tværtimod. 

AI i nyheder opfattes negativt og bør derfor tydeligt markeres, når det bliver brugt, ifølge nyhedsbrugerne

Frygten for AI-nyheder viser sig også som et krav om mærkning af AI-genererede nyheder. Her skal man være på vagt og se en tydelig advarsel. 

Dette krav er størst i forhold til AI-genererede billeder, færdige artikler og dataanalyser. Her er tydeligvis stor frygt for deepfakes og tabet af billedets dokumentariske reference. Igen ses også, at backstage AI-hjælp, som hjælp med korrektur, opfattes som mindre problematisk og derfor mindre påkrævet mærkning end synlig AI i slutproduktet. 

Jo ældre man er, jo større er ens modvilje og utryghed ved AI-nyheder, og omvendt

Modviljen mod AI-nyheder er størst, når det gælder seriøse tematikker som politik, kriminalitet, internationale nyheder og erhvervsnyheder. 

Her er dog en markant forskel, hvor yngre mennesker generelt har en langt mere positiv og en større accept af AI. Her er i flere tilfælde et spænd på op til 13 procentpoint. 

Dette kan ses som et muligt tegn på, at AI på sigt vil få en større accept, når AI er blevet hverdag og ikke forbundet med frygt. Ældre er mest negative over for brugen af AI til at skrive hele artikler, generere billeder eller til at fremstå som virtuelle syntetiske værter. 

Bag dette gemmer sig en frygt for misinformation, bias i algoritmerne og tab af generel tillid til medierne. 

Reuters-undersøgelsen er en kærkommen korrektion til tidens AI-hype

Konklusionen er ganske entydig: Undersøgelsen fra Reuters Institute viser en stor diskrepans mellem mediernes fascination og begejstring for AI-nyheder i skarp kontrast til nyhedsbrugernes tvivl og bekymring om samme. Mange ser AI som en trussel mod god journalistik og har svært ved at forstå, hvorfor AI skulle gøre nyheder bedre. Det burde vække en faglig selvransagelse. AI opfattes tydeligvis mere som fake, flop og forbud end fordel.

Specielt er det bekymrende, at hele 46 pct. mener, AI-nyheder er ensbetydende med en mindre betalingsvillighed. Et problem og en opfattelse, som blot bliver forstærket af, at læseren har svært ved at se gevinsten ved mere AI. AI har altså kun en business case som udbud, ikke som efterspørgsel.

Alt i alt er undersøgelsen derfor en kærkommen korrektion til tidens AI-hype og ukritiske idé om, at alle nyheder hurtigst muligt skal være AI-genererede. Korrektionen burde være mandatorisk læsning for alle mediechefer i Danmark med ansvaret for den demokratiske samtale og den teknologiske udvikling. 

Gode nyheder kræver gode ideer skabt af gode, dygtige journalister. Ikke mindst hvis nogen skal betale for dem, lyder moralen fra Reuters Institute.

AI-nyheder gør det billigere at producere “godt nok-nyheder”, men nyheder, som er rigtigt gode, er menneskeskabte med et menneskeligt touch af originalitet. For hvad er ideen og værdien af nyheder, der lyder, som alle andre kunne skrive? Hvad der slet ikke er en nyhed, men den eviggyldige sandhed om godt, læseværdigt indhold. Det ved nyhedsbrugerne tydeligvis godt.

Læs undersøgelsen her:

What does the public in six countries think of generative AI in news? | Reuters Institute for the Study of Journalism

Læs mere:

People don’t trust the news media to use generative AI responsibly, RISJ finds

Reuters Institute offers insights and a warning in the use of AI and journalism -

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Debat- og analyseindhold på Kforum skal overholde de presseetiske regler.